Erik og Preben Damgaard. Janus Friis. Jesper Balser.
Det er blot nogle af de danske it-navne, der igennem årene har modtaget IT-Prisen. Du kan få overblik over alle de prominente vindere i årenes løb her.
Torsdag aften uddelte IT-Branchen og IDG Danmark igen prisen, og denne gang tilfalder den Erik Bonnerup.
Du kan læse mere om tidligere vindere af IT-Prisen her.
Senest har den i dag 71-årige Erik Bonnerup gjort sig bemærket i it-verdenen som formand for Højhastighedskomiteen, som forhenværende videnskabsminister Helge Sander nedsatte sidste år.
Det kan du læse mere om her.
"Den røde tråd i Erik Bonnerups lange karriereforløb er et vedholdende, skarpt og samtidig konstruktivt fokus på, hvordan vi sikrer kvalitet, effektivitet og nytænkning i den offentlige sektor. Meget ofte med it som omdrejningspunkt," lyder det blandt andet fra priskomiteen.
Da Bonnerup rystede offentlige it-projekter
Erik Bonnerups største bidrag til it-verdenen er måske den såkaldte Bonnerup-rapport, som rettede et kritisk blik imod store it-projekter i det offentlige.
En af konklusionerne i rapporten var blandt andet, at det offentlige skal forankre it-projekterne i ledelsen, hvis de ikke skal køre af sporet.
"Det er ledelsen, der kan prioritere, hvad man skal have, og hvad man godt kan undvære eller udskyde til fase to eller tre", fortæller Erik Bonnerup i dag til Computerworld
Det var Teknologirådet, som i sin tid efter opfordring kontaktede Erik Bonnerup for at høre, om han havde et forslag til et område, som var værd at undersøge, hvilket du kan læse mere om her.
Og det havde han.
"Jeg skrev til Teknologirådet, at det kunne være interessant at se på, om det gik galt, og hvorfor det gik galt i store offentlige it-projekter," siger han.
Det var på et tidspunkt, hvor de første historier om løbske it-systemer i det offentlige dukkede op.
"Jeg fik melding tilbage om, at de fandt det spændende, og de ville gerne have, at jeg blev formand for sådan en arbejdsgruppe, der skulle lave det med bistand fra sekretariatet i Teknologirådet," fortæller han.
Du kan læse, hvad tidligere videnskabsminister Helge Sander (V) og en række andre af it-danmarks topfolk mener om Erik Bonnerup her.
Med fokus på it-forandringer
Erik Bonnerup stoppede i 2000 som administrerende direktør for Danica, som havde været igennem store forandringer med nye it-systemer.
"Jeg skrev på baggrund af, hvad jeg havde oplevet hos Danica omkring konstruktionen af store systemer, hvad der kunne gå galt, og hvilke erfaringer jeg havde gjort mig. Anbefalingerne i rapporten er jo baseret på, hvad jeg og de andre i udvalget selv har gjort af erfaringer og fejl," siger Erik Bonnerup.
Barrierer i det offentlige
En anden anbefaling i rapporten var, at der skulle etableres et rejsehold, som det offentlige kunne trække på, når de store it-projekter blev sat i gang.
I dag undrer han sig over, at det aldrig rigtig er blevet udmøntet.
"Jeg har aldrig kunnet begribe, at man ikke laver nogen små følgegrupper, når man laver de store systemer. Det kunne være grupper med folk, der har prøvet det i eksempelvis det private erhvervsliv. Mit indtryk er, at de gerne vil, men det har der ikke været stemning for," siger han.
En af barriererne er ifølge den tidligere departementschef i Finansministeriet embedsmændene, som vælger at gå for meget enegang, og politikerne, der giver dem lov til det, lyder et andet kritikpunkt.
Se alle vinderne af IT-Prisen her.
En garvet mand til udvalgsarbejde
Arbejdet i Bonnerup-udvalget er dog kun et af flere udvalg, som han har siddet i, siden han gik på pension i 2000.
Siden har han også været involveret i Strukturreformen, Politireformen, Kvalitetsreformen samt en tænketank for integration.
Senest var han formand for Højhastighedskomiteen, som i januar kom med en lang række forslag til, hvordan det offentlige kan forbedre servicen til borgerne igennem teknologi.
Du kan læse, hvad tidligere videnskabsminister Helge Sander (V) og en række andre af it-danmarks topfolk mener om Erik Bonnerup her.
Politikerne valgte dog i høj grad i stedet at fokusere på rapportens forslag om, at 80 procent af befolkningen skal have adgang til 50 megabit-bredbånd i 2013, mens de resterende skal have adgang til 10 megabit.
Det ville skævvride Danmark, lød anklagen.
"Det er dejligt nemt at sige, at man ikke ønsker et A- og B-hold - navnlig når man ikke kender konsekvenserne af, at alle skal have det samme. Men hvad er det egentlig, at det skal bruges til, og hvad koster det," spørger Erik Bonnerup.
Måske det sidste udvalgsarbejde?
Arbejdet i Højhastighedskomiteen kan dog meget vel være det sidste større udvalgsarbejde, som Erik Bonnerup deltager i.
"Jeg er lige blevet spurgt, om jeg ville kaste mig ud i noget andet, men det har jeg sagt nej til," siger Erik Bonnerup.
Selvom der ikke er sat et endeligt punktum, så kunne Højhastighedskomiteen være et flot punktum, mener han.
"Jeg synes, at det her med Højhastighedskomiteen og arbejdet omkring den har været spændende, og det har været en fornøjelse at arbejde sammen med de mennesker fra IT- og Telestyrelsens sekretariat, og jeg synes, vi nåede meget på ni måneder," siger han.
Nu holder han foredrag omkring komiteens anbefalinger, og så er han vendt tilbage til livet som studerende.
"Nu læser jeg historie en gang om ugen på Københavns Universitet med min kone Kirsten, hvor vi i øjeblikket læser vi om Konstantin den Store. Og det er faktisk meget skægt, for han stødte også ind i bureaukratiske problemer," griner Erik Bonnerup.
Priskomiteen, der hædrer Erik Bonnerup, består af de to seneste vindere af IT-Prisen, de administrerende direktører for prisens givere, IT-Branchen og IDG Danmark samt IT-Branchens formand og Computerworlds chefredaktør.
