Tirsdag rykkede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) voldsomt rundt på pladserne i sin VK-regering.
Og onsdag præsenterede statsministeren sit arbejdsprogram med 10 mål, som skal sikre et stærkt Danmark i år 2020.
Det var et arbejdsprogram, hvor hverken it, tele eller teknologi indgik i de 10 overordnede mål.
Dog indgik "Offentlig digitalisering" og "Anvendt borgernær teknologi" som underpunkter i det 10. og sidste mål:
"Den offentlige sektor skal være blandt de mest effektive og mindst bureaukratiske i verden," skriver regeringen.
Erik Bonnerup, der var formand for Højhastighedskomiteen, undrer sig over, at læsere af det ny regeringsgrundlag skal ned i underpunkter, før teknologi dukker op.
"Jeg er overrasket over, at man ikke på et mere generelt plan forholder sig til den teknologiske udvikling og det behov, der er for at udnytte den. Der er næsten ikke et punkt, hvor teknologien ikke spiller en rolle," siger Erik Bonnerup til Computerworld.
Bonnerup: Teknologi spiller vigtig rolle
Højhastighedskomiteen afleverede i sidste måned sin rapport, der kom med en lang række forslag til, hvordan det offentlige kunne spare penge ved at bruge mere teknologi, samtidig med at det også var en fordel for borgeren.
Af rapporten fremgår det blandt andet, at det koster det offentlige op til 60 gange så meget at betjene en personlig frem for en elektronisk henvendelse.
"Vi skal konkurrere med lande, der satser meget på ny teknologi; blandt andet anvendelsen af bredbånd. Vi skal have et bedre sundhedsvæsen, vi skal have bedre uddannelser, mindre forurening, og vi skal have bragt orden i samfundsøkonomien, og på alle de områder spiller ny teknologi en vigtig rolle," fortæller Erik Bonnerup.
Det var den nu forhenværende videnskabsminister, Helge Sander (V), der sidste år nedsatte komiteen. Men komiteen understregede i sidste måned, at rapporten burde ligge på statsministerens frem for videnskabsministerens bord, fordi forslagene lå under en bred palet af ministerierne.
Efterlyser nytænkning
Komiteen er i dag opløst, men dens anbefalinger er i høring frem til 5. marts. Erik Bonnerup havde gerne set, at regeringen allerede nu havde hentet inspiration i komiteens rapport, for der er meget at hente for de samme eller færre penge, mener han.
"Jeg savner også i den politiske debat, at man får gjort op med det dogme, at besparelser og nul-vækst er det samme som serviceforringelser. Teknologien kan mange steder give både serviceforbedringer og besparelser på samme tid," siger Erik Bonnerup.
Netbanken er ifølge ham det måske bedste eksempel.
"Et helt banalt eksempel er netbanken, som giver folk mulighed for at gå i banken, når det passer dem, samtidig med at bankerne kan have færre filialer og medarbejdere. Det havde ikke været muligt at nedlægge alle de filialer, hvis man stadig skulle hen i banken hver gang," siger han.
Højhastighedskomiteen, der afleverede en rapport på 66 sider eksklusive bilag, er ikke nævnt med et ord i det ny regeringsprogram, som bærer titlen "Danmark 2020".
