Efter flere sager om chikane og mobning fra mobiltelefoner med anonyme taletidskort og den evige frygt for terrorplanlægning via ikke sporbare mobilnumre, slår flere politikere nu et slag for, at alle kunder af taletidskort skal registreres.
Det er der egentlig ikke noget nyt i.
For præcis den plan var også fremme i 2005, hvor terrorfrygten nåede rekordhøjder i Danmark. For fem år siden blev der nedsat en arbejdsgruppe, der foreslog at eliminere anonyme taletidskort i videst muligt omfang.
En kommende arbejdsgruppe, der skulle nedsættes af Videnskabsministeriet og Justitsministeriet, skulle derefter udføre grundarbejdet til et konkret lovforslag for, hvordan man kunne afmontere taletidskortenes indbyggede anonymitet som en hjælp til politiets efterforskningsarbejde.
"Det blev juleferie, og der gik et år og et år mere, uden der skete noget som helst. Jeg mener derfor, at embedsapparatet har svigtet i denne sag, for før politikerne kan tage stilling til et konkret forslag om at registrere taletidskort, skal der jo være et forslag at tage stilling til," pointerer Mogens Ritsholm, der i 2005 så til fra sidelinjen, da han dengang sad som telechef hos TDC.
Over en halv million anonyme kunder
"Vi starter på bar bund, men det var jo ikke nødvendigt, hvis "nogen" havde gjort deres arbejde i 2005. Derfor er det lidt svært at vide, hvad forslaget fra politikernes side om at registrere egentlig går ud på, og hvor omfattende det er," fastslår han.
Ifølge Mogens Ritsholm er det ikke en lille skare, der bliver omfattet af et eventuelt kommende registreringspåbud.
Han anslår, at antallet af kundeforhold med taletidskort ligger et sted mellem 500.000 og 800.000.
Han mener samtidig, at der er en lang række faldgruber at tage hensyn til, hvis politikerne denne gang gør alvor at sabelrasleriet og vitterlig vil have registreret taletidskort-kunderne.
Blandt andet skal det fastlægges, hvordan kunderne skal registreres, hvem der skal registrere dem, og hvilke oplysninger kunderne skal registreres med.
Den tidligere TDC-telechef peger på Norge som et land, der har oplevet alle børnesygdommene, da vores nordlige nabo forbød de anonyme taletidskort i 2004.
Registrering til bekæmpelse af hårdkort kriminialitet er naivt
I Norge indførte man først den regel, at kunderne til taletidskort skulle registrere sig med CPR-nummer og adresse, hvorefter kortsælgeren kunne slå vedkommende op i folkeregistret.
Men det var ikke en videre heldig løsning.
"Lige pludselig havde man 5.000 personer, der boede på samme adresse," siger Mogens Ritsholm.
Han forklarer, at der nu er krav om, at der også skal vises billedlegitimation ved køb af taletidskort. For turister gælder det, at de skal fremvise et pas på forlangende.
I eksempelvis Tyskland, Schweiz, Thailand og Singapore har man lignende løsninger.
Bliv registreret eller bliv nummerløs
Med flere hundrede tusinde taletidskort er det også en kæmpemæssig praktisk opgave at registrere allerede solgte kort.
I Norge har taletidskortkunderne haft en periode, hvor de kunne registrere sig. Hvis de ikke nåede det, så lukkede teleselskaberne simpelthen for nummeret.
Den fremgangsmåde mener teleanalytiker Torben Rune også kan komme på tale i Danmark.
"En anden fremgangsmåde med de eksisterende kort er at leve med, at de findes derude. Og når man så skal købe et nyt kort til sin mobiltelefon igen, så bliver man registreret," siger han til Computerworld.
Han kalder registreringen af de anonyme taletidskort for "et naturligt skridt i regeringens terrorbekæmpelse," hvor eksempelvis logningsbekendtgørelsen er et andet indsatsområde.
Torben Rune fastslår dog, at indførelsen af tvangsregistreringen af personer med taletidskort ikke vil kunne dæmme op for alle former for kriminalitet.
Langtfra.
"Registreringen vil dog dæmpe det meste af det dumme mobilmisbrug, der har været meget fremme i medierne her på det seneste. Men det vil være meget naivt at tro, at den hårde kriminalitet stopper på baggrund af den slags registreringer," forklarer Torben Rune.
Både han og Mogens Ritsholm peger dog på, at telefonfis, chikane eller mere hårdkogt kriminalitet vil få sværere vilkår at udfolde sig under, hvis tvangsregistreringer bliver vedtaget på Christiansborg.
