Offentlige it-leverandører mistænkt for skattefusk

To navngivne it-giganter og leverandører af offentlige it-løsninger i Danmark bliver hængt ud med mistænkeligt lave skattebetalinger af Enhedslisten, der ønsker stram skattekontrol med selskaberne.

Artikel top billede

Politiker Frank Aaen fra Enhedslisten har på hjemmesiden Multinasserne hængt IBM og Fujitsu ud sammen med en række andre multinationale selskaber for at have snydt på vægten, når det kommer til at have betalt skat i i Danmark igennem en række år.

"It-virksomhederne Fujitsu A/S og IBM betaler ikke skat i Danmark. Men selv modtager de masser af skattekroner som leverandører af computere og driftsløsninger til det offentlige Danmark," hedder det i en pressemeddelelse fra Frank Aaen.

Flere års Fujitsu-unddragelse

Ifølge Frank Aaens undersøgelse har Fujitsu unddraget sig skattebetalinger de seneste 10 år, hvor selskabet samtidig også har stået som en af de største leverandører til det offentlige Danmark.

"Fujitsu har årligt en omsætning i Danmark, der typisk er omkring en milliard (kroner, red.) - med det offentlige som en af de store kunder - men de betaler ikke skat, i hvert fald ikke af betydning," skriver Frank Aaen om Fujitsu Technology Solutions skatteregnskaber.

"Den manglende skattebetaling er erkendt i et brev til os, 1/3 2007, hvor Fujitsu-Siemens skriver, at de har haft en ubetydelig skattebetaling siden 2000," skriver Frank Aaen, som fastslår, at Fujitsu endnu ikke har meldt tilbage på Enhedslistens seneste henvendelse vedrørende selskabets skattebetaling.

IBM uden skat i tre år

Når pilen peger på et af verdens ældste og største it-selskaber, IBM, så drejer den påståede skatteunddragelse sig om tre år med nul kroner i betaling ifølge Frank Aaen.

Han undrer sig over, at et så stort selskab med et hav af offentlige kontrakter har haft negative resultater i fire år.

Selskabet har opgivet negative resultater med et tilgodehavende på 98 millioner kroner i 2008, 104 millioner kroner i 2007 og 84 millioner kroner i 2006.

"Det betyder, at selskabet mener at have flere millioner kroner til gode, og det har derfor heller ikke betalt skat," forklarer Frank Aaen omkring IBM's flerårige underskud.

Skatteminister indkaldt til samråd

Udover IBM og Fujitsu har Frank Aaen rettet skattekikkerten mod norske El-giganten, amerikanske Kraft Foods, Nestlé, Tupperware, kuwaitiske Q8, britiske Unilever og Malaco/L.E.A.F.

"Jeg påstår ikke, at nogen har begået noget ulovligt. Jeg synes bare, at med selskabernes store omsætning, er det mærkeligt, at de ikke har betalt skat i flere år," forklarer Frank Aaen til Computerworld.

De økonomiske vismænd har vurderet, at Danmark går glip af skatteindtægter på mellem syv og 14 milliarder kroner på grund af kunstigt høje handelspriser mellem internationale selskaber (de såkaldte transfer prices).

Frank Aaen oplyser til Computerworld, at han derfor med baggrund i sin egen undersøgelse har indkaldt skatteminister Troels Lund Poulsen (V) til et samråd i skatteudvalget.

Foreslår klapjagt

For at komme eventuelt skattesnyderi til livs foreslår Frank Aaen selv, at Skat får tilført flere ressourcer i form af 100 ekstra skatterevisorer, der kan kulegrave de store selskabers skatteregnskaber.

Dertil skal lovgivningen laves om, således at selskabernes revision også omfatter de priser, selskaberne betaler, når de handler med egne selskaber i andre lande - altså de såkaldt transfer prices.

Frank Aaen foreslår derudover oprettelsen af en hjemmeside på skat.dk, så borgerne kan følge med i, hvilke selskaber, der ikke betaler skat.

"Øget offentlig indsigt vil lægge pres på selskaberne," forklarer han.

Og som rosinen i pølseenden skal kommunerne også kunne få adgang til skatteregnskaberne til deres leverandører, så de på baggrund af oplysningerne kan fravælge en nuværende leverandør.

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Computerworld Summit 2027 - Aarhus

    Digital transformation | Aarhus C

    Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

    25. maj 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

    Michael Banegas Madsen

    EG Danmark A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

    Gustav Olsen

    IFS Danmark A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

    Annette Macsay Mostrup

    IFS Danmark A/S

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job