Ny teknologi giver så mange muligheder, at det ville være dumt, hvis det ikke også blev udnyttet til folkeafstemninger. Det mener Socialdemokraternes kommunalordfører, Rasmus Prehn.
"Der er indhøstet gode erfaringer fra en række kommuner som Frederiksberg, Høje-Taastrup og Århus, og de er rigtig godt tilfredse med det her. Det er effektivt, dynamisk og giver nye muligheder for eksempelvis handicappede med højtlæsning eller med logoer og billeder til læsesvage," fortæller Rasmus Prehn til Computerworld.
Han vil derfor sammen med flere andre socialdemokrater fremsætte beslutningsforslaget i morgen.
De nævnte kommuner ansøgte i 2008 sammen med fem andre kommuner om lov til at afholde e-valg, men ansøgning blev afvist af først velfærdsminister Karen Jespersen (V) og siden hen indenrigsminister Karen Ellemann (V). I stedet valgte kommunerne at holde elektroniske prøvevalg for 16 til 17-årige.
"Lad os give kommunerne lovgivningsmæssig hjemmel til at bruge det faciliteter, for det giver rigtig god mening, synes vi. Det har været oppe i kommunaludvalget, hvor det blev afvist af Venstre og regeringen. Men nu stiller vi et beslutningsforslag for at få gang i debatten igen," siger Rasmus Prehn.
Forslaget indebærer, at den enkelte kommune kan selv kan bestemme, hvilken metode kommunen ønsker at bruge - eller eksempelvis køre den nye og gamle metode parallelt
"Kommunen skal have friheden til at vælge. Hvis en kommunalbestyrelse vurderer, at deres vælgere bedre kan orientere sig på de nye platforme, som giver folk med læsehandicap en bedre chance, så skal kommunen da have chancen, og det skal vi ikke spænde ben for," siger han.
Skal stadig møde frem
Det er kommunerne, der skal sikre, at valghandlinger til alle valg gennemført i Danmark kan finde sted, og derfor kan de nye teknologier også tages i brug, hvis det er valg til Europa-Parlamentet eller Folketinget, såfremt forslaget går igennem, påpeger Rasmus Prehn.
I Estland har borgerne haft mulighed for at stemme hjemmefra ved at logge ind med deres borgerkort som valgkort.via en usb-læser. Den slags har dog meget lange udsigter i Rasmus Prehns verden - også selvom den kan spare kommunerne penge.
"Der kan opnås nogle rationaliseringsgevinster ved at lave digitale valg som fremmødevalg, men at gå videre og sige, at man skal stemme hjemmefra, fordi det er billigere, den vej skal man ikke gå. Det er et skråplan. I princippet kunne man sige, at det var billigere, at man slet ikke afholdt valg," siger kommunalordføreren.
E-valg afvist flere gange
Sidste år i september fik Frederiksberg Kommune et 'nej' fra daværende indenrigsminister Karen Ellemann (V). Det skuffede dengang kommunens borgmester.
"Jeg undrer mig meget over ministerens afslag på vores forslag om at bringe valghandlingen i Danmark ind i det nye årtusinde. Vort ønske udspringer i bund og grund i, at vi gerne vil gøre valghandlingen hurtigere, mere tilgængelig og sikrere," udtalte borgmester Jørgen Glenthøj (K) dengang.
Frederiksberg Kommune havde i sin ansøgning fremhævet, at der var gjort mange udenlandske erfaringer. Men de er "langt fra entydigt positive," lød det fra Karen Ellemann.
Karen Ellemann fremhævede blandt andet eksempler fra Holland og USA, ligesom hun også nævnte, at elektroniske valgmaskiner blev kendt forfatningsstridige i Tyskland.
"Regeringen var derfor efter en afvejning af de fordele, der knytter sig til elektronisk stemmeafgivning, over for de nævnte - afgørende - ulemper af den opfattelse, at tiden for øjeblikket ikke er moden til at iværksætte et sådant forsøg, samt at man fandt det vigtigt først at afvente yderligere internationale erfaringer," skrev Karen Ellemann i sit svar til Frederiksberg-borgmesteren.
Hun henviste desuden til, at det kun var et år siden, at regeringen sidst havde afvist at gennemføre e-valg. Dengang var det Karen Jespersen (V), der som velfærdsminister afviste et ønske fra de otte nævnte kommuner, der blandt andre talte Frederiksberg.
