V-ordfører: Udbudsfusk bliver en gratis omgang

Der er ingen konsekvenser for de kommuner, der har brudt udbudsreglerne, konstaterer Venstres it-ordfører. Få forklaringen her.

Artikel top billede

Omkring hver tredje af landets kommuner har brudt udbudsreglerne ved at tegne kontrakter med KMD uden at afholde udbud. Og den manøvre slipper kommunerne for, uden det får konsekvenser.

Det konstaterer Venstre it-ordfører Michael Aastrup-Jensen, der har fået brev tilbage fra Indenrigsminister Bertel Haarder (V), der ikke mener, at det er en opgave for statsforvaltningerne at kulegrave.

I stedet har ministeren sendt sagen til Konkurrencestyrelsen, der i forvejen kigger på sagen. Men hverken Konkurrencestyrelsen eller Klagenævn for Udbud har i dag bemyndigelse til at ophæve kontrakter eller idømme bøder i tilfælde, hvor myndigheder imod reglerne har undladt at gå i udbud.

Dermed slipper kommunerne for tømmermænd efter deres ugerninger.

"Ja, det virker desværre lidt sådan, at det har været en "gratis" omgang for de mange kommuner at gøre som det passede dem," siger Michael Aastrup-Jensen.

It-ordføreren mente ellers, at det ville være oplagt at undersøge om embedsmændene i forbindelse med indgåelse af aftalerne også havde brudt forvaltningsloven og offentlighedsloven.

Gaver og forsvundne dokumenter

Siden er det kommet frem, at mange af embedsmænd har modtaget større gaver fra KMD, både før og efter de ulovlige kontrakter blev indgået. Ligesom dokumenter og mødereferater er pist forsvundet, og oplysninger gemt af vejen.

10 kommuner har allerede nu erkendt, at de brød udbudsreglerne og burde være gået i udbud, men ingen af disse har tænkt sig at ophæve det ulovlige kontrakter og gå i udbud.

Begrundelsen er, at det vil koste skatteborgerne yderligere tab, da der måske skal betales bod til KMD for kontraktbrud og bruges penge på ny implementering.

I forvejen har eksperter vurdereret, at 200 millioner skattekroner er gået tabt, fordi ordrerne aldrig er blevet konkurrenceudsat.

Vågnet op

Michael Aastrup-Jensen håber dog, at kommunerne er vågnet op, så det ikke vil ske fremover.

"Jeg er heldigvis også af den opfattelse, at det har været et stort "wake up call" for alle landets kommuner, så vi skulle helst ikke se en lignende situation igen," siger han.

"Hvis det sker, så er der alligevel kommet så meget politisk fokus på det, at så tror jeg, at der vil være flertal i Folketinget for lovændring eller lignende i forhold til kommunerne," siger han.

Regeringen er allerede på vej med en ny lov, der træder i kraft til juni, der giver mulighed for at ophæve kontrakter, som er indgået uden om udbud og idømme bøder på op til 10 millioner kroner.

Læses lige nu

    Event: Platform X 2027: Forretning, teknologi og transformation

    It-løsninger |

    Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

    27 maj 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

    Claus Berg

    Netip A/S

    Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

    Nihad Hodzic

    Trafikstyrelsen

    Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

    Jakob Dirksen

    GlobalConnect