Sejler danskernes it-kompetencer uden styrmand?

En ny EU-undersøgelse placerer Danmark i top på it-kompetencer, men alligevel betegnes 40 procent af danskerne som it-analfabeter. Hvad mener videnskabsministeren om de tal?

Artikel top billede

Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) mener, at danskernes it-kompetenceniveau er glimrende. Foto: Mikael Rieck. (Foto: Foto: Mikael Rieck)

Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K), nu har der i de seneste år, måneder og uger været stor diskussion om danskernes it-kompetencer, fordi 40 procent af befolkningen betegnes som it-analfabeter. Mener du, der er et problem med danskernes it-kompetencer?

"I løbet af den seneste uge er vi blevet ratet i top i EU på it-kompetencer, og onsdag viste en ny undersøgelse, at vi er europamestre i udbredelse af bredbånd. Så helt skidt, står det da ikke til.

Jeg synes, at det er forkert at fremstille 40 procent af danskerne som it-analfabeter, når vi kan se, at cirka 80 procent af alle voksne danskere bruger skat.dk, når 86 procent har adgang til internet i hjemmet, og 75 procent anvender det dagligt, og to ud af tre af danskerne bruger netbank. Der er masser af tal, der understøtter, at danskerne har gode it-kompetencer, og det viser den seneste måling fra Kommissionen jo også.

"Det har sådan set blot været mit synspunkt gennem hele denne debat. Men når det er sagt, så bliver vores samfund hele tiden mere digitaliseret. Derfor arbejder vi hele tiden på at løfte befolkningens it-kompetencer."

Som du selv er inde på, så viser en ny EU-rapport, at Danmark ligger lunt i svinget med hensyn til it-kompetencerne inden for EU's grænser. Men er det de andre EU-medlemslande, som vi skal sammenligne os med - eller er det EU's konkurrenceområder som Asien og USA?

"Det er klart, at i en globaliseret verden kan vi ikke hvile på laurbærbladene, fordi vi ligger i top i EU - men det er da et godt udgangspunkt. Internationale sammenligninger kan imidlertid være lidt svære, fordi andre lande opgør kompetencer på anden vis end os. For eksempel er det sådan, at USA's betegnelse for internetbrugere omfatter den del af befolkningen, som nogensinde har prøvet at bruge internettet. I Danmark og EU er det kun de, der har brugt internettet inden for de seneste tre måneder, der spørges om deres brug til forskellige formål.

Det vil sige, at betegnelsen om internetbrugere er bredere i USA end i EU. Men ser man på en specifik anvendelse af internettet, så viser tallene i Europe's Digital Competitiveness report 2010, at der er 66 procent af den voksne danske befolkning, som har anvendt netbank. Tilsvarende er der 37 procent af de koreanske internetbrugere, som har brugt netbank, mod 75 procent i USA."

Du har gentagne gange sagt, at vi bør måle kompetence-niveauet på en anden og mere praktisk måde. Løfter alternative målinger reelt kompetenceniveauet - eller får det bare dig til at se bedre ud som minister?

"Det nuværende it-barometer har to mangler. For det første måler det på nogle andre aldersgrupper end resten af EU, hvilket ud fra et sammenligningsgrundlag er uhensigtsmæssigt. For det andet er mange af spørgsmålene vanskelige at "operationalisere", og dermed bruge til at løfte indsatsen, hvor der er behov."

Hvornår får vi løftet it-kompetenceniveauet i Danmark?

"For mig er det afgørende, at befolkningen har de nødvendige kompetencer til at kunne være en del af et digitalt Danmark og kunne begå sig som demokratisk borger. Det betyder for eksempel, at man kan udnytte de ydelser, det offentlige stiller til rådighed via nettet, og det betyder, at man kan kommunikere med offentlige myndigheder, læse aviser på nettet, deltage i en debat og så videre.

Men spørgsmålene på it-barometeret går eksempelvis på, om den enkelte har erfaring med at finde rundt på en hjemmeside eller handle via hjemmesider i udlandet. Men det kan jo sige lige så meget om hjemmesidens overskuelighed eller vedkommendes sprogkundskaber. Og derudover er det svært at gøre noget ved.

Derfor vil jeg gerne lave it-barometeret om, så det i stedet bygger på nogle mere "målbare" spørgsmål; Kan man sende en mail med en vedhæftet fil, kan man benytte digital signatur, netbank eller digitale selvbetjeningsløsninger. Dermed er det også langt mere håndgribeligt at sætte ind, hvor der måtte være manglende kompetencer."

Hvad vil du konkret gøre for at løfte it-kompetenceniveauet i Danmark, når nu arbejdspladser i stigende grad kræver it-kompetencer, og borgerservice i stadig højere grad bliver lagt ud som digitale selvbetjeningsløsninger?

"Generelt har en meget stor del af danskerne et højt it-kompetenceniveau. Inden længe iværksætter vi en stor kampagne for at lancere NemID. Det er noget, som vil gøre det lettere for befolkningen at anvende de mange digitale tilbud hos det offentlige, i banker og så videre.

Så er der en restgruppe, som har brug for undervisning. Der har vi allerede en række initiativer i gang. Det gælder både "lær mere-netværket", vi har holdt "til tasterne-kampagne" med DR, vi har sammen med industriens parter lavet en kortlægning, som viser, at der er stort og varieret udbud til mange forskellige målgruppe. Og vi har udviklet e-læring til borger.dk, hvor folk med svage it-færdigheder kan blive hjulpet i gang. På tilsvarende vis er vi ved at udvikle e-læring til virk.dk med henblik på at løfte små og mellemstore virksomheders it-færdigheder."

Hvornår vil vi se de første tiltag fra din side til at løfte danskernes it-kompetenceniveau - og hvilke ministerområder vil du arbejde sammen med?

"Danskernes it-kompetencer er jo ikke kun en opgave for videnskabministeren. It-færdigheder grundlægges allerede i folkeskolen og videreudvikles i hele uddannelsessystemet. Desuden er der aftenskoleundervisning, kurser på arbejdspladserne, øget digitalisering og meget andet. Så it-færdighederne øges bredt i hele samfundet, fordi it bliver brugt bredt i hele samfundet.

Men et af de første tiltag vil som nævnt være at ændre på it-barometeret. Derudover er det også planen at indtænke tiltag på kompetenceområdet i forbindelse med lancering af den nationale strategi for offentlig digitalisering."

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Barco

    Hvorfor enkelhed er den stille drivkraft bag succes på hybride arbejdspladser

    Hvordan usynlig teknologi forvandler sikkert hybridarbejde til en daglig virkelighed

    Navnenyt fra it-Danmark

    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Jouni Salo som Account Manager for Sverige. Han skal især beskæftige sig med med at styrke Renewtechs nordiske tilstedeværelse med fokus primært på det svenske marked. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos GoGift. Han har tidligere beskæftiget sig med udvikling af salgsaktiviter og kunderelationer på tværs af flere markeder. Nyt job

    Jouni Salo

    Renewtech ApS

    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

    Erik Ebert

    Pentos

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

    Mikkel Bernt Buchvardt

    Elbek & Vejrup A/S

    Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

    Honey Arora

    Immeo