Computerworld News Service: Efterhånden som BP's massive olielækage påvirker stadigt større områder, er forskerne kommet i kapløb med tiden om at få en af verdens største supercomputer til at forudsige, i 3D, hvordan olien vil påvirke kystlinjerne.
The National Science Foundation har bevilget en million computertimer på supercomputeren 'Ranger' ved Texas Advanced Computing Center på University of Texas for at studere, hvordan oliespredningen vil ramme kysterne.
Målet er at skabe en model, der kan forudse, hvordan olien vil sprede sig i økologisk følsomme områder ved at vise præcist, hvad der sker, når den kommer i kontakt med vådområder, beplantning og vandstrømme.
Det kan dog vise sig at være lige så vigtigt at skabe modeller, der kan forudse, hvad der sker, hvis en orkan bærer olien langt ind på fastlandet, siger forskerne i interviews.
Den computermodel, forskerne arbejder med at udvikle, "vil potentielt kunne fungere som rådgiver og grundlag for mange nødbeslutninger, der skal tages hen ad vejen, specielt hvis der opstår orkaner i området," siger Rick Luettich, som er professor i marinebiologi og leder at instituttet for marinebiologi ved universitetet i North Carolina og en forskerne på projektet.
De computermodeller, der allerede nu bruges til at spore udslippets spredning, er ikke detaljerede nok til at vise præcist, hvad der vil ske, når olien nærmer sig kysten, tilføjer han.
"Jeg tror ikke, de har nogen anelse om, hvordan olien vil bevæge sig gennem vådområder og nær kysten," siger han.
Forskerne starter ikke helt fra bunden. De anvender forskellige stormmodeller, der er blevet udviklet efter orkanen Katrina og andre katastrofer og tilføjer så olie i ligningen. Det kræver en massiv mængde data at skabe så komplekse simulationer og et meget kraftigt system for at behandle informationerne.
Texas-computeren, der går under navnet 'Ranger' er på niendepladsen på listen over de største supercomputere i verden.
En computertime på en bærbar computer med en CPU-kerne svarer til en time. Ranger indeholder omkring 63.000 computerkerner, og understøtter hastigheder på op til 579 TFLOPS. Systemet bruges først og fremmest til videnskabeligt arbejde og kostede knap 366 millioner kroner i 2008 inklusiv prisen for at bygge systemet og for fire års support.
Det er The National Science Foundation, der betaler for projektet.
Optimistisk håb
Om en million computertimer er nok, vides ikke endnu. Forskning i orkanen Katrina kan have krævet så meget som 20 millioner computertimer.
Den model, der bliver brugt, går under betegnelsen ADCIRC eller Advanced Circulation Model for Oceanic, Coastal and Estuarine Waters ('avanceret cirkulationsmodel for hav, kyst og flodmundinger'). Det, modellen kan, "er, at spore olielækagen i enge og vådområder," på grund af dens detaljerede opløsning, fortæller Clint Dawson, der er professor i aerospace engineering og engineering mechanics ved University of Texas og en af forskerne på projektet.
De modeller, der sporer oliespildet nu, har opløsninger på 500 meter til en kilometer, men den nye model vil have en opløsning på 50 til 40 meter, og det er nok til at vise, for eksempel, simulationer af vandstrømme efterhånden som de bevæger sig, fortæller Clint Dawson.
3D-modellen kan vise, hvordan olien opfører sig på forskellige dybder, og hvad der sker, når den kommer i kontakt med elementer under vandet, som for eksempel vegetation, tidevand og andre forhold, "som er usynlige for en 2D-model," siger Gordon Wells, der er program manager of space research ved University of Texas, videnskabelig og teknologisk rådgiver for det statslige katastrofeprogram og en del af projektet.
"Håbet er, og nu er jeg optimistisk, at det vil give en meget mere nøjagtig forudsigelse af en potentiel geografisk påvirkning og hvordan det vil foregå," fortæller Gordon Wells. Det har 2D-modellerne endnu ikke formået, tilføjer han.
Oversat af Marie Dyekjær Eriksen
