Meldt til politiet: Webfirmaer slås om kreditprogram

Web-bureauet Freeway har meldt sit web-hotel Viborgnet for at stjæle program til kreditkort betaling. Men Freeway bliver selv anklaget for at have stjålet teksten og designet til det selv samme program.

Af Rasmus Udsholt

Web-bureauet Freeway har meldt sit web-hotel, Viborgnet, til politiet. Freeway mener, at Viborgnet har tyvstjålet et program til kreditkortbetaling på Internet. Programmet lå på Viborgnets server.

Samtidig har Freeway selv fået en sag på nakken for det samme program, som web-bureauet anklager Viborgnet for at have stjålet.

Et andet web-bureau, Architrade, mener nemlig, at Freeway har stjålet både tekst og design til betalingsprogrammet og krævede sidste fredag hele Freeways betalings-web-sted lukket. Denne sag blev dog afklaret ved et mæglingsmøde torsdag morgen, hvor Freeway gik med til at ændre i sine tekster. Ifølge Freeway gik det med til aftalen for at undgå at bruge tid og penge på en eventuel retssag.

Freeway afviser derfor samtidig alle beskyldninger om tyveri og raser i stedet over Viborgnets påståede tyveri og overtrædelse af ophavsretten.
? Det er en katastrofe, at ens web-hotel kan være så utroværdig. Én ting er, at hackere måske skaffer sig adgang, men hvis selve web-hotellet stjæler, så er det jo fuldstændigt grotesk, siger Morten O. Wagner fra Freeway.
Viborg politi har foreløbig sat sine jurister til at studere anmeldelsen, og Viborgnet selv forstår ikke anklagen for web-tyveri.

? Det har overhovedet ikke noget på sig. Vores udviklere kan selv lave den slags systemer, så hvorfor skulle vi dog bruge Freeways, spørger ejer Jan Nørgaard.
Internet Branche Foreningen kender ikke umiddelbart til tilsvarende sager og understreger, at Viborgnet ikke er medlem af foreningen.
? Hvis sådan en sag får lov til at tilsværte resten af branchen, så har vi et problem, siger fungerende formand Erik Gravgaard.

Læs mere i fredagens Computerworld d. 21. januar.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere