Canon har taget forgængeren EOS 300D og flittigt skrevet ned, hvad brugerne har savnet af egenskaber ved kameraet. Resultatet er EOS 350D, der med en nydesignet otte megapixel sensor er en forbedring på alle punkter i forhold til forgængeren.
Billedprocessoren i kameraet stammer fra Canons professionelle 20D digitale spejreflekskamera. Resultatet er et kamera, som reagerer ultrahurtigt. Det er klart til brug på 0,2 sekund, og indstillingerne af autofokus og hvidbalance er fire gange hurtigere end forgængeren, der ellers også var kvik.
Digic II billedprocessoren giver også mulighed for at justere flere billedparametre end EOS 300D, hvilket blandt andet betyder, at flashen kan styres bedre, og at billeder automatisk kan konverteres til sort/hvid i kameraet.
EOS 350D har mulighed for at tilpasse sin farvestyring til både neutrale og “saftige” farver.
Den sidste indstilling giver mere kontrast og farvemætning, og den skulle ifølge Canon være rettet mod de forbrugere, der ønsker, at billedkvaliteten skal være som på den gammeldags facon med film i kameraet.
Den neutrale indstilling giver bedre mulighed for at justere billederne i et billedbehandlingsprogram bagefter.
Uanset om man udskriver billederne eller kigger på dem i et billedbehandlingsprogram, er der to egenskaber ved dem, som umiddelbart springer i øjnene.
Det er skarpheden af billederne og fraværet af billedstøj.
Den store CMOS billedsensor på 22,7 x 15.1 mm giver meget lav billedstøj, fordi billedstøj afhænger af størrelsen på de enkelte pixels.
Canons eget Pro 1 digitalkamera har også otte megapixel, men har en billedsensor på 8,80 x 6,60 mm, hvilket giver en billedstøj, der er tæt ved fire gange større end 350D, og det kan ses både på skærmen på udskrifterne.
Skarpheden i billederne skyldes anvendelsen af optik i normalstørrelse. Det er hundesvært at fremstille gode objektiver til normale digitalkameraer med små sensorer, fordi objektiverne bliver meget kompakte.
Her er det meget nemmere til digitale spejlreflekskameraer, idet deres objektiver er større og dermed har lettere ved at danne helt skarpe billeder på kameraets billedsensor.
Den er i øvrigt i formatet 1:1,5 i stedet for det gængse 1:1,33 format, der anvendes af de fleste digitalkameraer. Det betyder, at udskrivning fra EOS 350D bliver nemmere, fordi sensorens format passer til papiret.
Vi havde mulighed for at teste kameraet med en samling af Canons professionelle objektiver, hvilket viste at kameraets billedkvalitet sagtens kan måle sig med storebror EOS 20D.
Når kameraet sammenlignes med netop EOS 20D, dukker der dog et problem op med håndteringen af kameraet. Canon har fået en fiks idé med, at kameraer skal være så små som overhovedet muligt. EOS 20D er lige på grænsen til at være for lille, og EOS 350D er endnu mindre.
Det betyder ikke så meget, hvis man tager det stille og roligt, når man holder om kameraet. Men det går galt, når der skal tages hurtige action billeder. Her kommer man for let til at ramme en forkert knap på kameraet med det resultat, at billedet bliver fejleksponeret. Vi oplevede det flere gange under testen.
Her var det en liden trøst, at der var en japansk Canon topchef med til den internationale annoncering af kameraet. Han var noget negativ over, at han også havde problemer med kameraets størrelse og havde misset flere billeder på grund af fejlbetjening. Så efterfølgeren blive næppe mindre end dette EOS 350D.
Derfor er EOS 350 mindre velegnet til sportsbegivenheder, safarier og nyhedsreportager, hvor det netop drejer sig om at kunne få fyret mange billeder af uden nogen smuttere. Her bør man gå efter EOS 20D.
Alt i alt er EOS 350D dog en perle, og vi har svært ved at se en begrundelse for at købe et almindeligt digitalkamera i samme prisklasse, når EOS 350 kan levere en så god billedkvalitet.
