De Fem Opgraderer Aldrig!

De Fem Opgraderer Aldrig!

Fem sjællandske entusiaster mener, at man stadig kan komme langt med 64 kilobyte hukommelse og en syv megahertz processor.

Sammen har de dannet foreningen BeepBeep.dk, og i fællesskab har de i deres besiddelse stort set alt i mikrodatamater og tv spil fra 1970’erne og 80’erne.

“Vi Opgraderer Aldrig” er mottoet på deres møder, hvor de pusler om og med de gamle maskiner – men alle fem har nu alligevel en nymodens pc derhjemme.

– Det er nostalgi, forklarer Thomas Hillebrandt, der personligt har hundredevis af computere, diskettestationer, udvidelseskort og programmer, som de fleste andre ville have smidt ud sammen med de ternede gulerodsbukser og Rick Astley pladerne.

– Det er sjovt og spændende at få et indblik i den teknologiske fortid, og det fås bedst ved at have de gamle maskiner ved hånden, siger han.

Commodore og Sinclair ledte feltet

For 25 år siden stod der 1979 på kalenderen, og det var dengang, de første små privatcomputere så dagens lys. Begrebet personlig computer var endnu ikke opfundet, så man brugte betegnelser som mikrodatamat og hjemmecomputer.

Den allerførste datamat, der kunne købes til privat brug, hed Mits Altair. Den blev leveret som samlesæt, og den virkede ikke særlig godt.

Andre lignende computere blev solgt på samme måde, men det var først, da Steve Jobs og Steve Wozniak præsenterede Apple I computeren, at man kunne købe en samlet maskine til at slutte til fjernsynet.

Konceptet med at sammenbygge computeren og tastaturet, mens lagermediet i form af kassettebånd og eller disketter blev holdt i en separat enhed, skulle vise sig at blive den foretrukne model i mange år.

Populære hjemmecomputere som Commodore VIC 20 og Commodore 64 var opbygget på denne måde, og de fleste benyttede familiens fjernsyn til at vise skærmbilledet.

Samler også på businesscomputere

Foreningen BeepBeep.dk består af fem medlemmer: Thomas, Carsten, Karsten, Brian og Kenneth. De mødes fra tid til anden for at mindes de gamle computere.

– Vi har som regel nogle computere med til vores møder, som vi viser frem. Og vi prøver selvfølgelig at finde noget frem, som de andre ikke har. Ellers snakker vi om computere, kigger i gamle blade og savler over de modeller, vi gerne vil have, forklarer Thomas Hillebrandt.

I tidens løb er så sjældne mikrodatamater som Memotech MTX500, Enterprise 64, Jupiter Ace og Mattel Aquarius blevet indlemmet i foreningens samling. Og de bruges ikke kun til spil.

– BeepBeep.dk’s foretrukne samleområde er nok tv spil og hjemmecomputere fra 1970’erne, 80’erne og de tidlige 90’ere, hvor de mest kendte selvfølgelig er ZX Spectrum, C64 og Vic 20, Amstrad og Atari samt Nintendo, Atari og Sega. Nogle af os samler også lidt på business maskiner såsom Piccolo, Piccoline og James – alle tre danske computere.

Så der forekommer også gerne lidt programmering på de gamle maskiner, når vi mødes, selv om både hardwaren og udviklingsværktøjerne dårligt kan sammenlignes med nutidens.

Udviklingen har taget tusinde skridt

Når man i dag ser tilbage på computernes og tv spillenes tekniske formåen, kan man muntre sig over de små forhold. En moderne pc har en Intel processor på 3 4 gigahertz. Datidens processorer kørte oftest mellem 3 4 megahertz – altså tusinde gange langsommere.

Hukommelsen i moderne pc'er er også tusindvis af gange større end dengang, og alle andre komponenter har undergået en tilsvarende udvikling.

På en typisk hjemmecomputer eller et tv spil fra 1980’erne kunne man regne med 32 kilobyte hukommelse, 8 eller 16 farver og en skærmopløsning på omtrent 300200 punkter. Det er jo ikke meget i forhold til nutidens millioner af farver og opløsninger på over 10001000 punkter.

Men når man er færdig med at grine af de små computere, kan man passende rette blikket mod de programmer, der fandtes.

For egentlig er programmerne jo den vigtigste faktor for brugerens glæde af maskinen, og hvis der er noget, der er blevet tydeligt med nutidens Windows pc’er, så er det, at store computere ikke nødvendigvis betyder sjovere spil.

Mangler Apple 1 og Commodore 65

Til trods for at BeepBeep medlemmerne har både sjældne og eksotiske mikrodatamater i deres varetægt, er det dog alligevel en klassiker, der har vundet Thomas Hillebrandts hjerte:

– Hvis jeg skulle af med hele samlingen og kun måtte beholde en enkelt computer, ville det blive en variant af Commodore 64. Den fremkalder alligevel de stærkeste minder. Men ellers er Enterprise computeren og Apple II også ret sjove. Og den mest sjældne, jeg har, er nok en Casio FP1000, som er en CP/M maskine med grøn skærm. Og så selvfølgelig mit Ohio Scientific SuperBoard.

Men de fem bliver aldrig trætte af at samle, og der er stadig computere på ønskesedlen. Modeller, som det endnu ikke er lykkedes dem at skaffe.

– Vi vil jo gerne have en Apple 1 og Commodore 65 (femogtreds – det er ikke en skrivefejl.) En Mits Altair ville også være velkommen og selvfølgelig en Imsai, som blev brugt i filmen Wargames, drømmer Thomas. Og så er der lige den originale 16 kilobyte IBM pc fra 1981.

Vil man af med en af disse computere eller andre gamle modeller, kan man kontakte de fem på adressen alle@beepbeep.dk.