Panasonic har givet os kompaktkameraer med superzoom og gjort billedstabilisering til standard i sin produktlinje.
Nu kommer den næste innovation, nemlig et kompaktkamera med 8,4 megapixel, der kan levere billeder i 16:9 bredformat. Filmkameraer har haft funktionen i et stykke tid, men nu er den altså også kommet ind i stillbilledernes verden.
Panasonics kameraer har tidligere haft et noget plasticagtigt udtryk, men frem for alt har kameraernes programindstillinger været halvdårlige.
Med Lumix LX1 viser Panasonic, at firmaet er i stand til at bygge hæderligt udstyr. Det har stadig noget af det plastiske over sig, men kameraet leverer en hel anden og mere positiv oplevelse end dets kammerater.
LX1 er bestemt ikke et lille apparat, som lige passer til jakkelommen, for Leica optikken gør det ganske kraftigt. Det måler 106x56x26 millimeter og vejer 220 gram.
Ved første øjekast kan man let tro, at kameraet byder på mere zoom, end det rent faktisk gør. I virkeligheden må man nøjes med 4x optisk zoom med brændvidder svarende til 28 112 mm.
Kameraet ligger godt i hånden og er let at håndtere. På bagsiden finder vi en firvejsvælger og en lille styrepind, og sidstnævnte kan anvendes til manuel fokusering. Menuerne er nemme at forstå og hitte rundt i.
Oven på kameraet er det et traditionelt hjul til programvalg, som tilbyder indstilling af motiv, blænder og lukkerprioritet samt en helt manuel indstilling.
Udløseren fungerer udmærket, og der er en knap til at kontrollere billedstabiliseringen ved siden af programvalgshjulet. Billedstabilisatoren fungerer godt og giver skarpe billeder, selv om man bruger længere lukkertid, end man sædvanligvis ville.
På toppen af kameraet finder vi en blitz af pop up typen. Det er et stykke tid siden, vi har set sådan en på et kompaktkamera, hvilket er en skam, fordi en pop up blitz giver en længere afstand til linsen, og det minimerer risikoen for røde øjne.
Blitzen er kraftig og har en tendens til at gøre billederne vel lyse, men i det store hele er vi tilfredse med blitzen.
Gode billeder
Panasonic LX1 er ikke verdens hurtigste kamera. Det tager næsten to sekunder, før kameraet er klar til at tage billeder, og zoomen er ret langsom.
Heldigvis er fokuseringen dejlig hurtig, og skærmen på 2,5 tommer er behageligt at anvende. Det følger godt med, når der svinges, og tilpasser sig hurtigt de aktuelle lysforhold.
Kameraet leverer billeder, der er veleksponerede, skarpe og med rigtig gode farver, hvis de bliver skudt under gode lysforhold. Støj glimrer ved sit fravær op til ISO 200, men selv på 400 er den ikke lige så kraftig som hos mange andre kompaktkameraer.
I mørke bliver resultatet noget dårligere, skarpheden er ikke helt i top. I lyse miljøer støder vi på problemer med billeder, som faktisk bliver overeksponerede, når vi kører fuldautomatisk.
Oplevelsen af bredformat er supergod i 16:9 tilstanden, og i vidvinkel bliver billederne rigtig gode. Så nu kan de, som elsker det analoge APS formats panoramabilleder gå over til de digitale pendanter.
Selv kameraets filmfunktion giver mulighed for bredformat. En opløsning på 848480 pixels med 30 billeder i sekundet lyder på papiret fint, og de små videofilm viser sig at kunne leve op til forventningerne.
Samlet set et spændende kamera med mange finesser.
