Internettets hastighed kan påvirke folkeafstemningen i dag.
For første gang nogensinde er det nemlig i dag muligt at følge afstemningen løbende på internettet gennem en række såkaldte e-polls, der er løbende valgprognoser, som udarbejdes på selve afstemningsdagen.
Blandt andre vil internetportalerne Yahoo og SOL offentliggøre e-polls fra analyseinstituttet Zapera, der vil opdatere valgresultatet time for time.
E-poll er en elektronisk udgave af de omstridte exit-polls, hvor vælgerne bliver spurgt, hvor de har sat deres kryds, når de forlader valglokalet.
At spørge via internettet vil ifølge Zapera sikre, at det er et repræsentativt udsnit af befolkningen, der bliver spurgt i modsætning til de traditionelle exit-polls, hvor der ikke er nogen garanti for, at det er forskellige typer og aldersklasser, der bliver spurgt.
- Formålet med vores e-poll er at bringe folketingsvalget tættere på vælgerne og give dem en meget mere præcis idé om, hvilket resultat valget ender med, siger analysechef hos Zapera, Mads Stenbjerre.
Kan påvirke resultatet
Fremgangsmåden er imidlertid farlig for valghandlingen, uanset om metoden hedder e-poll eller exit-poll. Det mener valgforsker på Syddansk Universitet i Odense, Roger Buch.
- Der bør ikke være meningsmålinger lige op til valg og slet ikke på selve valgdagen. Meningsmålinger tager fokus fra det politiske indhold og flytter det til mandat-snak og magtkampe. Vælgerne bør have fred og ro til at danne sig en mening i tiden lige op til et valg, siger han til Computerworld Online.
Zapera forventer i løbet af dagen at spørge mellem 2000 og 4000 vælgere om, hvem de har stemt på. Tallet kan virke forsvindende lille, da i alt 4.001.989 danskere kan stemme ved folketingsvalget i dag.
Alligevel er det stort nok til at kunne påvirke de vælgere, der ikke har stemt - og dermed i den sidste ende hele valgresultatet.
- Meningsmålinger påvirker kun en lille del af vælgerne - måske fem procent. Men med de marginaler, som danske valg ofte afgøres med, kan fem procent af vælgerne jo sagtens ændre hele resultatet markant, siger Roger Buch.
Han fremhæver desuden, at der er en stor fejlmargen i en exit- eller e-poll. Det kan være farligt for især de mindre partier som for eksempel CD og KrF, der i høj grad er afhængige af marginaler alene for at komme ind i Folketinget.
Man regner normalt med, at en exit-poll har en fejlmargen på et par procent. Tallet afhænger af, hvor mange vælgere, der er blevet spurgt. Zaperas e-poll havde i formiddag - få timer efter valgstederne åbnede - en fejlmargen på godt 11 procent, men også dette tal vil dale i takt med, at antallet af spurgte vælgere stiger.
Bør vise respekt for valget
TV2 har flere gange anvendt exit-polls og blev af samme grund udsat for voldsom kritik ved euro-afstemningen sidste år.
Stationen blev blandt andet kritiseret af flere folketings-politikere, der fremhævede, at man i respekt for stemmeafgivningen burde stoppe med både politiske kampagner og meningsmålinger i samme øjeblik dørene blev slået op til afstemningslokalerne.
Det blev desuden fremhævet, at optællingen ifølge valgloven skal foregå fælles for hele landet.
Blandt andet argumenterede Folketingets formand Ivar Hansen dengang med, at en exit-poll kan sammenlignes med en optælling, da den ikke er udtryk for, hvad vælgerne har planer om at stemme, men hvad de faktisk har stemt.
Roger Buch afviser imidlertid, at exit-polls er i strid med valgloven.
- Der er intet juridisk i vejen for at offentliggøre exit-polls. Valgloven siger blot, at selve valgområdet er fredet område. Man må ikke påvirke vælgerne, når de står i boksen, men man må godt spørge dem efter, de har stemt, siger han.
Klokken 10.38 var Socialdemokratiet ifølge Zaperas e-poll klart i spidsen med 44 procent af stemmerne, mens Venstre blot havde fået 37,5 procent. SF og Enhedslisten stod ifølge e-pollen til at ryge helt ud af Folketinget med henholdsvis 0,1 og 0,3 procent af stemmerne.
Du finder Zaperas e-poll, der opdateres hver time indtil klokken 23 i aften her.
