Kronik: Teknografi og webudvikling

Sidste uges debat i Computerworld Online om et website etableret af et hold webstuderende viste, at Web Usability ? brugervenlighed for internetsider ? interesserer læserne. Læs her, hvordan Rune Bøggild og Bo Madsen fra Cell Network opfatter situationen for website-ejere og -udviklere.

Et af emnerne i Computerworld Onlines debat var, at den omtalte website tager sig uhensigtsmæssigt ud for visse brugergrupper ? f.eks. de brugere, der anvender Netscape browsere. I dette indlæg tager vi hul på årsager og løsningsstrategier på dette felt.

Problemerne skyldes, at vi ikke alle har de samme computere og programmer, og at vi ? eller rettere vores computere ? tolker og viser websider forskelligt trods gode ambitioner om udvikling af entydige standarder.

Forskellene skyldes væsentligst forskelle i:

  • Styresystem


  • Browser (fabrikat, version, og deres kode-fortolkning)


  • Browserindstillinger (fx. sikkerhedsniveau)


  • Tillægsprogrammer (fx. Flash)


  • Skærmens opløsning (~skærmens størrelse)


  • Antal farver, skærmen viser

  • Ovenstående karakteristika kunne vi kalde for brugerens ?teknografi?. Når besøgende på et website har ikke-kompatible teknografier, opstår der ofte forskelle i udseende og funktionalitet ? rækkende fra det kosmetiske til rene katastrofer. Tommelfingerreglen er, at jo flere avancerede elementer et website har, jo større er fejlrisikoen. Typiske fejl er, at bestemte brugergrupper oplever ikke-fungerende indkøbsfunktioner, grimme dynamiske menuer, pludselige scrollbarer, kornede billeder, forkerte skriftstørrelser, forrykket grafik eller manglende tekst.

    Website-ejere og -udviklere bør forholde sig til ovenstående:

  • Man må enten udvikle til laveste fællesnævner


  • Udelukke bestemte brugergrupper


  • Eller specialudvikle forskellige sider til de forskellige brugergrupper
  • Alle tre strategier indebærer problemer: Udvikling til laveste fællesnævner medfører, at man ikke kan udnytte mulighederne i fx. nyere teknologier. Udeladelse af brugergrupper er selvsagt uhensigtsmæssigt. Udvikling af specialdesignede sider er omkostningskrævende. Dermed er en kombination oftest at foretrække.

    For at vælge den rette kombination af de tre strategier må man have kendskab til brugernes teknografi samt kunne tolke de teknografiske data kvalificeret.

    Kendskab til brugerens teknografi

    Til forskel fra den fysiske verden er det relativt enkelt at fremskaffe teknografiske data: Ved hjælp af trafikanalyseværktøjer er det muligt at lave avancerede teknografiske statistikker over brugen af et website.

    Der findes globale og nationale teknografiske statistikker (fra fx. StatMarket, TheCounter eller danske Chart.dk). Der kan være endog meget stor forskel på brugerne af forskellige websites ? en faktor 10 i forskel er ikke usædvanlig. Derfor bør der altid foretages en analyse af den aktuelle målgruppe og det aktuelle site.

    Web-tjenesten The Counter laver globale statistikker, og vi vil bruge disse som eksempeldata i det følgende. Tallene stammer fra flere end 400 millioner besøg på websites verden over i løbet af december 2001. Blandt de basale informationer, man finder hos dem, er disse.

    Styresystem

  • 96% af brugerne anvender Windows 95 eller nyere, 2% anvender Mac og 1% bruger
    andre kendte styresystemer. (se illustration 1)
  • Browser

  • 92% anvender Internet Explorer 4.0 eller nyere, 6% anvender Netscape 4.0 eller
    nyere og 1% anvender øvrige kendte browsere. (se illustration 2)
  • Skærmopløsning

  • 41% af brugerne har høj skærmopløsning (1024 * 768 eller
    højere), 54% har skærmopløsningen 800 * 600 og 4% har en
    opløsning på 640 * 480. (se illustration 3)

  • Danske Chart.dk?s tal peger i samme retning, men tyder dog på, at Microsofts dominans er endnu større i Danmark end den er globalt. (Se sammenlignende illustration) Chart.dk?s tal bygger på 2,5 millioner besøg i december 2001.

    Gode analyseprogrammer giver mange andre informationer. Fx. om enkelte siders popularitet, om hvorfra brugere oftest forlader sitet og om antallet af brugere. Nogle programmer kan nedbryde informationer yderligere, således at det er muligt fx. at se andelen af Explorer-brugere, der understøtter Cookies og har den-og-den skærmopløsning.

    Fortolkninger og konklusioner

    Tolkning af teknografiske data forudsætter kendskab til dels de almindelige faldgruber, og de efterfølgende konklusioner kræver kendskab til de ressourcemæssige konsekvenser af beslutningerne.

    Faldgruberne er mange. Med udgangspunkt i de globale tal kunne man forledes til at udvikle til Internet Explorer (96%) til Windows (92%) for brugere med en skærmopløsning på 800 * 600 eller højere (95%). Problemet ved dette valg er, at den brugergruppe, man understøtter fuldt ud, bliver væsentligt mindre end de angivne tal, da fuld understøttelse jo kræver, at brugeren har alle tre karakteristika. En andet væsentligt punkt er, at hvis et givent site ikke kan anvendes af brugere som ikke accepterer cookies, så vil disse brugere jo heller ikke kunne ses i statistikken. Det tredje og sidste punkt, vi her vil trække frem er, at der må træffes afgørelse om, hvorvidt man primært ønsker at servicere de brugere, der benytter sitet meget, eller om man ønsker at understøtte et maksimalt antal brugere.

    Når der skal træffes afgørelser indenfor de tre nævnte strategier (udvikling til laveste fællesnævner, udelukkelse af bestemte brugergrupper, eller specialudvikling af forskellige sider for forskellige brugergrupper), er det væsentligt at dette sker på et kvalificeret grundlag. Erfarne designere og udviklere kender metoderne til at udnytte mulighederne maksimalt med minimalt ressourceforbrug.

    Overvejelser om alt dette bør derfor ske i en dialog mellem forretnings-, kommunikations- og udviklingsdeltagerne bag et givent website. Kun derved kan der opnås en hensigtsmæssig afvejning.

    Rune Bøggild er Interface Developer i Cell Network (rune.boggild@cellnetwork.com)
    Bo Madsen er Information Architect i Cell Network (bo.madsen@cellnetwork.com)

    Event: Årets CISO 2026

    Sikkerhed | København

    Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

    22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Cyberdivisionen søger IT-supporter til Lokal IT Servicecenter i Karup

    Midtjylland

    Netcompany A/S

    Network Engineer

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    IT-Sikkerhedsrådgiver til Cyberdivisionen i Hvidovre

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    netIP har pr. 20. januar 2026 ansat Mikkel Lykke Petersen som Datateknikerelev ved netIP Thisted/Aalborg. Han er uddannet håndværker og har arbejdet som både montør, mekaniker, tømrer og tagdækker. Nyt job
    55,7° North (a Beautiful Things company) har pr. 2. februar 2026 ansat Philip Jacobi Zahle, 53 år,  som Partner & CSMO. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for Salg, Marketing og Brandudvikling i Norden, som han tidligere har gjort med GoPro, Skullcandy og Insta360 m.fl. Han kommer fra en stilling som Marketing & Branding Manager hos Boston Group A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med distribution og brand building gennem 26 år og er kendt fra mærker som GoPro, Skullcandy og Insta360. Nyt job

    Philip Jacobi Zahle

    55,7° North (a Beautiful Things company)

    Netip A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Ajanta Holland Christensen som Sales Manager ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Account Manager hos Orange Cyberdefense. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. februar 2026 ansat Henrik Mejnhardt Nielsen som ny kollega til Product Sales Teamet i Herlev. Han kommer fra en stilling som Business Development Manager hos Arrow. Nyt job