I det digitale samfund skal online-tjenester kunne flyde uhindret og ubegrænset indenfor Europas grænser.
Det mener EU, der har udsendt et nyt e-handelsdirektiv, som nu er på vej til at blive implementeret i alle involverede landes lovgivning - herunder den danske.
Direktivet skal sikre online-tjenesternes rettigheder og gøre det lettere for dem at operere på tværs af de europæiske landegrænser.
Det betyder blandt andet, at de europæiske online-tjenester fremover kun behøver at følge lovgivningen i det land, hvor de er hjemmehørende - også selv om de slet ikke leverer deres tjenester til hjemlandet, men kun til andre EU-lande.
Blandt de danske online-tjenester er der tilfredshed med direktivet, der netop nu bliver behandlet i Folketinget, og som er stærkt på vej til at blive indført i dansk lovgivning.
- Grundprincippet om kun at overholde hjemlandets lovgivning er en stor fordel. Mange af de små og mellemstore virksomheder har simpelthen ikke kapacitet til at sætte sig ind i andre landes lovgivning, siger juridisk konsulent for Foreningen for Danske Internet Handel (FDIH), Jan Trzaskowski, til Computerworld Online.
Han peger dog på, at der fortsat er en lang række uklarheder i direktivet, som FDIH sammen med andre interesse-organisationer ønsker belyst.
Forbrugeren ringere stillet
Hvor online-tjenesterne er godt tilfredse med direktivet, frygter forbruger-organisationer, at direktivet vil udviske en række af de regler, der er til for at beskytte den danske forbruger.
I forhold til mange andre europæiske lande har Danmark nemlig en forholdsvis skrap forbruger-beskyttelse, der med direktivet vil blive undergravet af andre landes lovgivning på området.
- Problemerne kommer på de områder, hvor der endnu ikke er blevet harmoniseret i EU. Det gælder især indenfor markedsføringsloven, hvor der er temmelig stor forskel på landenes regler, siger fuldmægtig i Forbrugerstyrelsen, Susanne Bo Christensen, til Computerworld Online.
Det betyder, at online-tjenester, der vælger at lade sig registrere i Sverige, for eksempel vil kunne tilbyde gaver til danske kunder, der køber noget i butikken. Det er i dag ikke lovligt at lade en gave være betinget af køb herhjemme - men det er det ifølge svensk lovgivning.
- På en måde kan man jo godt sige, at direktivet vil medføre forringelser for forbrugeren. Men internettet er jo et helt særligt medie, hvor grænserne i forvejen er brudt ned. Og der er på mange måder brug for regler, som kan sætte mere gang i handelen. Så må man bagefter prøve at fjerne de ulemper, der dukker op, siger Susanne Bo Christensen.
Hun peger da også på, at der så småt er tiltag i gang i retning af en harmonisering af de mange forskellige markedsføringslove, der gælder i Europa. Det er dog umuligt at sige, hvornår en endelig harmonisering vil ligge klar.
- Det bliver i hvert fald under alle omstændigheder ikke i år, siger Susanne Bo Christensen.
Grænsen endnu uklar
EU-direktivet indeholder dog undtagelser, der hindrer online-tjenesterne i at udnytte forskellen på landenes lovgivning, når det drejer sig for eksempel sundheds-spørgsmål, offentlig ro og orden eller den grundlæggende forbrugerbeskyttelse.
Det betyder, at online-tjenesterne for eksempel aldrig må sælge produkter på vildledende grundlag.
- Men hvor grænsen går, ved vi ikke, før der er blevet etableret en eller anden form for praksis, siger Susanne Bo Christensen fra Forbrugerstyrelsen.
I Folketinget er der bred opbakning om direktivet, der da også som påbud fra EU under alle omstændigheder vil blive indlemmet i dansk lovgivning.
Enhedslisten har som det eneste parti i Folketinget erklæret sig som modstander af direktivet. Partiet er utilfreds med, at danskerne ifølge direktivet fremover er nødt til at kende både den danske og andre landes forbruger-beskyttelsesregler.
IT-ordfører Pernille Rosenkrantz-Theil mener, at direktivet i for høj grad underordner hensynet til forbrugeren til fordel for hensynet til erhvervslivet.
I modsætning hertil står folketingets øvrige partier, der bakker op om direktivet.
