Store kontorlandskaber breder sig på de danske arbejdspladser. Chefer beordrer vægge brudt ned eller bygger nye domiciler, hvor døre kun er noget, der findes ved toiletter og mødelokaler. Men der er ikke udelt begejstring for at arbejde i dem, og svigtende koncentration øger fejlraten i avancerede opgaver.
Ledelsens argumenter for den åbne indretning er typisk, at landskabet stimulerer videndeling, samarbejde og nytænkning. Idéer og kompetencer hos medarbejderne skal ikke isoleres bag fire vægge og en lukket dør, men hvirvles frem og dyrkes i et fælles rum.
En anden sidegevinst ved kontorlandskaberne er, at de typisk sparer en virksomhed kvadratmeter. Den plads vægge, døre og gange udgør, sparer man en del af.
| FAKTA:
Fakta: Flere decibel på jobbet ? Medarbejdernes øren skal kapere flere lyde og en højere lydstyrke i et kontormiljø end på et traditionelt cellekontor. ? Teknologisk Institut har målt støjniveauet i åbne kontormiljøer og konstateret, at det ofte ligger mellem 50 og 60 decibel. På et enmands-kontor er niveauet 35 til 40 decibel. ? Kraftig, vedvarende lyd påvirker menneskekroppen og giver forskellige stressreaktioner. Blandt andet blodcirkulationen. ? Medarbejdere i kontorlandskaber laver 35 procent flere fejl end kolleger i enkeltmandskontorer, ifølge en ph.d. afhandling af ingeniør Thomas Witterseh. ? Når der arbejder flere end fire mennesker i samme lokale, vokser utilfredsheden med indeklimaet. Statens Byggeforskningsintitut har undersøgt dette. |
Fejl og ineffektivitet
Men set med medarbejderøjne har det også nogle andre konsekvenser at sidde i et stort lokale med mange kolleger omkring sig. Det viser tre forskellige danske undersøgelser.
Især koncentrationen om arbejdsopgaver bliver sat på en alvorlig prøve i det evigt summende landskab. Ingeniør Thomas Witterseh i ph.d. afhandling dokumenteret, at mere støj og uro, giver flere fejl. Forsøg viste, at komplekse regneopgaver indeholdt 35 procent flere fejl i et kontorlandskab i forhold til i et celle kontor.
Et casestudie på en dansk IT-arbejdsplads, foretaget af forsker og konsulent Per Richard Hansen, resulterede blandet andet i medarbejder-udtalelser som disse:
"Kontorlandskabet hjælper med til at blive klogere og til at udveksle information, men når jeg skal skrive, skal jeg have fred. Min effektivitet er cirka halveret mellem klokken 8 og 16."
Sådan oplevede flere andre medarbejdere på den pågældende arbejdsplads det åbenbart også. For indførelsen af kontorlandskabet førte nemlig til udbredt overarbejde og forskudt arbejdstid. Nogle mødte først op klokken 12 og sad så i stedet på jobbet til klokken 22, fordi der var mere arbejdsro efter klokken 16.
Per Richard Hansen, der dels arbejder på TEM-centret på DTU og i sin egen konsulentvirksomhed DC, fortæller, at ledelsen på den undersøgte arbejdsplads så anderledes positivt på de åbne arbejdslokaler. En topleder udtalte blandt andet:
"De åbne lokaler gør, at videndelingen og effektiviteten stiger - man arbejder i dynamikken."
En anden topleder konkluderede:
"Det har klart en positiv indflydelse på kommunikationen og nedbrydning af barrierer. Det er samtidig et led i at signalere, at for at få succes i organisationen, skal man lære at snakke sammen".
Per Richard Hansen påpeger, at der i kontorlandskabet også kan ligge en signalværdi over for virksomhedens kunder, aktionærer og samarbejdspartnere. Signaler om, at her udvikler vi så videnstunge, avancerede produkter, at det kræver et meget intenst samarbejde mellem medarbejdere og fagrupper.
Flere virksomheder fremhæver da også deres åbne kontormiljøer i jobannoncering, markedsføring og på firmawebstedet.
Under konstant opsyn
Tendensen til medarbejder-skepsis viser sig også i en undersøgelse på Statens Information (SI), som to etnografi- og antropologi-studerende på Aarhus Universitet, Jane M. Madsen og Jette Christiansen, har foretaget.
I januar 2001 flyttede SIs 80 medarbejdere til en moderniseret fabriksbygning med seks åbne etager. I en spørgeskemaundersøgelse blandt de ansatte er der et markant savn af privatliv.
60,7 procent siger, at de mangler mulighed for at trække sig tilbage eller være sig selv på jobbet. For eksempel finder nogle det ubehageligt at foretage et privat telefonopkald til måske familien eller lægen "i fuld offentlighed". Andre savner rum til at snakke fortroligt med chefen eller kollegaen.
58,9 procent af SI-medarbejderne peger på, at støjen er en ulempe ved det åbne miljø. Og 44,6 procent mener, at man nemmere bliver afbrudt og taber koncentrationen.
Irritationen over disse ulemper har blandt andet ført til, at flere bruger hovedtelefoner med musik i for at lukke af for forstyrrende lyde i lokalet.
Enighed om videndeling
Uanset ulemperne ved kontorlandskabet er både medarbejdere og ledere generelt enige om, at nul vægge faktisk gøder videndelingen og det faglige samarbejde i en virksomhed.
I Per Richard Hansens undersøgelse siger en medarbejder på IT-virksomheden:
"Man lærer meget af de andres snak, og man har næsten altid selv et input".
I undersøgelsen på Statens Information viser spørgeskemaundersøgelsen eksempelvis at:
- 60,7 procent mener, det er nemt at holde uformelle møder
- 69,6 procent mener, at det er en fordel, at det er nemt at dele faglig viden og kompetencer.
Læs mere om livet i et kontorlandskab her:
Relevante links:
Undersøgelse af kontorlandskaber foretaget af Jane M. Madsen og Jette Christiansen, studerende i etnografi og Socialantropologi på Aarhus Universitet.
Anonymiseret uddrag af analyserapport kommunikation og medarbejdertrivsel udarbejdet af Per Richard Hansen på baggrund af interviews og observationer på en dansk IT-virksomhed Om arbejdet i åbne kontorlokaler
Eksempel på, hvordan en virksomhed reklamerer med kontorlandskab som en tiltrækningsfaktor. I dette tilfælde Mondo.
