Netværk i strømstikket
Danske hjem er blevet computeriserede. Vi har gerne to-tre computere, et mediecenter og måske også en moderne spilkonsol i stuen.
Alle skal de på nettet og måske deles om filer, printere og andet periferi-udstyr. Står maskinerne lige ved siden af hinanden, kan det løses med en router og lidt netværkskabel, men er der vægge eller måske etager imellem, er det lidt mere kompliceret.
Man kan naturligvis trække kabler over hele huset, men det kan hurtigt blive både besværligt og dyrt. En anden mulighed er at installere et trådløst netværk. Endelig kan man vælge den løsning at køre netværk over de kabler, der allerede ligger i væggen, og som leverer strøm.
Det kan lyde underligt, men det kan faktisk sagtens lade sig gøre at transportere data i 220 Volt-kablerne. Og ifølge producenterne er hastigheden tilmed helt op imod de 100 Mbps, som man normalt kører over almindelige kablede netværk.
Til sammenligning kan almindelige trådløse netværk kun køre med op til 11 Mbps (802.11b), og kun nyere modeller kan klare op til 54 Mbps (802.11g).
Sikkerheden i orden
SMC-sættet består af to små kasser – adaptere – der hver har to udgange: En til strømmen og en til netværk. Ideen er, at man tilslutter den ene adapter til internetforbindelsen og den anden til den computer, man vil have på nettet.
Netværket kan udvides med flere adaptere, der bare sættes i et andet strømstik i huset. Hele huset er eet stort netværk, og man kan let flytte rundt på adapterne.
Den fysiske opsætning er altså hurtigt overstået. Derefter skal der installeres software på pc’en, og her bliver det straks mere kompliceret.
SMC’s software er nemlig uhyre teknisk, og man skal have godt styr på netværksterminologien for at få det til at fungere. Den medfølgende manual er ikke til stor hjælp, og det tog lidt tid, før vi fik det hele til at fungere og sat sikkerheden op.
Netop sikkerheden er vigtig. SMC lover godt nok, at signalet ikke kan komme udenfor målerskabets HFI-relæ, men man kan jo bo i et hus med bare lidt unormale el-installationer og dermed risikere at åbne helt op for, at naboen kan koble sig på netværket ved blot at smække en adapter i sit eget strømstik.
Derfor er det glædeligt, at SMC faktisk kræver, at man beskytter sit netværk med en unik adgangskode, før det kører.
Lang vej igen
Vi testede adapterne på mange forskellige steder i et ældre hus, både tæt på og langt fra hinanden. Men uanset hvor vi sluttede dem til, kom hastigheden ikke over 20 Mbps.
Derudover svingede den utrolig meget og var ofte helt nede på 1-2 Mbps. Der er meget lang vej til de 85 Mbps, der reklameres for med store typer på forsiden af kassen.
På trods af disse udsving i hastigheden, så oplevede vi ikke, at forbindelsen faldt ud under testen. Til gengæld fandt vi ud af, at hastigheden blev markant lavere, hvis en af adapterne blev tilsluttet en forlængerledning.
God idé, men...
Idéen med at bruge elledninger, der i forvejen er lagt ind i huset, til netværk, er ganske tillokkende.
Det er eksempelvis oplagt, hvis man vil have en bærbar på nettet i stuen eller har en computer stående på børneværelset, der også skal kunne surfe. Og her fungerer SMC Powerline Adapter udmærket.
Men er drømmen at få den nye spilkonsol eller mediecenter på nettet, eller har man brug for at streame video eller overføre store filer, så bør man se sig om efter enten en kablet eller en trådløs løsning
