Logitech viste efterårskollektionen frem

Et super tyndt tastatur, en mus ved navn Revolution og højtalere med indbygget display. Det er Logitechs nyeste bud på ekstraudstyr til din computer.

Ligesom den personlige computer fra IBM fejer Logitech 25 års fødselsdag i år. På de 25 år er det schweiziske firma vokset sig fra den lade, som firmaet blev stiftet i, til en verdensomspændende virksomhed med flere end 7.200 medarbejdere.

Igennem tiden har Logitech stået for joysticks, trackballs og andre redskaber, der alle har det fælles formål at binde menneske og computer tættere sammen. Det er dog for musene, at vi særligt kender Logitech. Senest med den anderledes og roste MX Revolution mus – som PC World testede ved lanceringen.

MX Revolution får nu følgeskab af lillebroren VX Revolution, som er specielt egnet til bærbare pc’ere. Med MX og VX er Logitech dermed kommet et godt stykke vej fra deres første mus P4, som blev lanceret i 1982.

Logitech er dog mere end mus og til efteråret kommer afløseren til den eksisterende topmodel blandt Harmony-fjernbetjeningerne. Navnet bliver Harmony 1000, og den er udtryk for en nytænkning af den succesfulde Harmony-serie af multifjernbetjeninger. Her består det nye i, at Harmony 1000 ikke ligner en fjernbetjening, men er i stedet en tynd, firkantet boks med en trykfølsom skærm.

På keyboard-siden opruster Logitech også. Det sker blandt andet med en ny version af diNovo-keyboardet kaldet Edge. Her er tale om et tyndt, smalt keyboard i sort med berøringsfølsomme områder. På trods af den ringe tykkelse føltes keyboardet fornuftigt at skrive på, og tasterne havde en fornuftig vandring, da PC World kort fik mulighed for at teste keyboardet. Som noget nyt følger der desuden en ladestation med til diNovo-keyboardet, så du altid kan være ladet op til en ny dag.

Den store vækst i salg af bærbare har ikke undgået Logitechs opmærksomhed. Specielt ikke den ringe ergonomi, som ofte følger med små keyboards og ringe arbejdsstillinger. Derfor kommer Logitech med en egentlig dedikeret dockingstation til bærbare, der tilsyneladende får navnet Alto. Med Alto bliver en holder til den bærbare pc, som vipper skærmen op i en bedre højde, kombineret med et diNovo-lignende tastatur og en usb-hub.

En sidste spændende ting er Logitechs nye Z-10 2.0 højtalersystem. Højtaler-systemer i 2.0 er i sig selv svære at hidse sig op over, men Logitech har med Z-10 valgt at placere en skærm direkte i den ene højtaler. Via skærmen og en række knapper kan brugeren vælge at styre webradioer, eller eksempelvis pc’ens mediaplayer. Smart, selvom man kunne ønske at noget snarest tilsvarende ville finde vej til 5.1 og 6.1 systemerne.

Ud over mus, keyboard og fjernbetjeninger benyttede Logitech også muligheden for at lancere en række nye keyboards, Skype-klare mikrofon- og højtalersystemer, iPod-tilbehør i form af højtalere samt webcams.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra SuperOffice

    Europa vil have kontrol over sine data. Men har din virksomhed styr på sine egne?

    Når salg, marketing og service kun ser dele af kundebilledet, risikerer virksomheden at miste overblik og kunder. AI kan forstærke problemet.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,