Vi anmelder Lego Mindstorm
Lego har altid haft plads i ægte nørdhjerter, og romancen blussede for alvor op med introduktionen af det første Mindstorms-sæt i 1998. Selv om ingen kunne vide det, skulle robotbyggesættene vise sig at blive legetøjsfabrikantens mest indbringende produkt nogensinde.
Forskere, ingeniører og studerende tog nemlig hurtigt sættene til sig, og inden længe var Lego Mindstorms standardpensum verden over på en lang række undervisningsforløb i fag som robotteknologi og datalogi.
Samtidig vandt Mindstorms indpas i erhvervslivets udviklingsafdelinger som velfungerende modelleringsværktøj ved konstruktion af alt fra enkle industrirobotter til fuldautomatiske produktionslinjer og endda NASA-udstyr.
En af forklaringerne på succesen var, at Lego i Mindstorms tilfælde fraveg sin traditionelle linje om, at ingen andre end Lego selv måtte modificere virksomhedens produkter (og trådte nogen alligevel over stregen, kom koncernen efter dem med en juridisk hammer af den slags, der laver grimme huller i privatøkonomien).
Allerede få uger efter lanceringen af Mindstorms 1.0 i 1998 kunne Lego nemlig konstatere, at robotklodsernes kildekode var knækket og blev distribueret på internettet. Samt at Mindstorms-fans verden over var godt i gang med at erstatte den oprindelige software med egne programmer. Situationen fik de grå hår til at stå i geled på Billund-advokaternes hovedbund.
På den ene side ville virksomheden helst bevare den fulde kontrol over Mindstorms funktionalitet. Primært fordi netop skrap mærkevarekontrol er et af de vigtigste værktøjer i kamp mod illegal produktkopiering.
Populær på universiteterne
På den anden side var en stærkt medvirkende årsag til robotsættenes voksende popularitet i uddannelses- og forskningsmiljøet, at man for første gang havde et velfungerende stykke standardhardware, der kunne programmeres, tilpasses og udveksles løsninger til efter lyst og behov.
Derfor valgte Lego i sidste ende at samarbejde med det voksende community og tillade udviklingen af både hard- og software – så længe det blot ikke blev solgt under Lego-navnet.
Det viste sig at være en klog disposition. I Mindstorms 1.0 og 2.0-produkternes levetid blev der således langet mere end en million kasser over disken på verdensplan. Ikke blot til børn – Legos vanlige målgruppe – men i lige så høj grad til granvoksne studerende og professionelle.
Der gik godt fem år, fra Lego lancerede Mindstorms 2.0 i 2001, til der kom nyt fra robotfronten. Derfor gik spekulationerne længe på, om koncernens finansielle tømmermænd havde taget livet af robotprojektet.
Det var dog ikke tilfældet, og i efteråret kom Mindstorms NXT på gaden. Modsat forgængeren er denne udgave dog udviklet i tæt samarbejde med medlemmer af de mange Mindstorms-brugergrupper verden over.
Ligeledes stillede virksomheden allerede fra dag ét både åben kildekode og udviklingsværktøjer til rådighed for alle, der måtte have lyst til at pille, rode, rage og skille ad. Man er endda gået så vidt, at Lego-brugere opfordres til selv at udvikle hardware og sensorer med videre.
Mindstorms er med andre ord blevet open source, og i anmeldelsen nedenfor ser vi nærmere på, hvad det nye sæt egentlig er for en størrelse.
Klodser med 32 bit
På sin egen facon viderefører Mindstorms NXT robot-arven ganske flot. Også selv om sættet har færre klodser end forgængeren og leveres i en æske, der er komplet uegnet til at opbevare og sortere elementerne i, når kassen først er åbnet. Ligeledes må man udskifte batterier på den manuelle facon, indtil Lego som lovet sender en 220 volt-adapter og -oplader på markedet.
Desuden er NXT-hardwaren ikke kompatibel med sensorer og motorer fra forgængerne, men det er der en god forklaring på. Den centrale NXT-klods – der styrer robotternes sensorer og motorer – er nemlig opbygget om en 32-bit mikroprocessor i modsætning til 8-bit processoren i Mindstorms 1.0 og 2.0.
Ligeledes er forbindelserne mellem NXT-klods og sensorer samt motorer seks-vejs digitale mod tidligere to-vejs analoge forbindelser. Faktisk ligner ledninger og stik let modificerede netværkskabler, hvilket de sådan set også er.
Udstyrsparken har også fået et skud EPO, her er både tryk-, lys-, lyd- og ultralydssensor. Sidstnævnte bruges, hvis man vil have sin robot til at reagere på objekter inden for en nærmere defineret afstand, og den egenskab er mægtig praktisk. Eksempelvis når man vil have en klosaks til kun skal række ud efter objekter, den kan nå. Eller hvis offroader-robotten skal vende om nøjagtig 2,25 meter fra naboens slumrende doberman.
Tripkontrol sladrer om positionen
De tre medfølgende motorer er udstyret med tripkontrol, der konstant melder motorens aktuelle position til styringsklodsen med en præcision på en enkelt omdrejningsgrad. Dermed kan man programmere sine robotter, så motorernes bevægelser synkroniseres særdeles præcist.
Ligesom på forgængerne foretages programmeringen ved at indstille og placere kommandoobjekter – der ligner Lego-klodser – i forlængelse af hinanden i den medfølgende pc-software. Herefter downloader man de resulterende småprogrammer til NXT-klodsen. Det fungerer i store træk fint, selv om man ofte frustreres, når robotten ikke gør, som man jo ellers troede, at man havde bedt den om.
Desuden må man vænne sig til at tømme NXT-klodsens hukommelse ofte, hvis man gerne vil lære robotterne nye kunster. De indbyggede 256 kilobyte rummer nemlig ikke meget mere end to-tre programmer ad gangen.
Kommunikationen mellem pc og NXT-klods foregår enten via det medfølgende USB-kabel eller robotklodsens indbyggede Bluetooth-forbindelse.
Sidstnævnte er langt at foretrække, da det kan være svært at liste et USB-stik ind i rumpen på NXT-klodsen, hvis den er bygget tæt sammen med andre komponenter. Desuden gør Bluetooth-forbindelsen det også muligt at lade robotterne arbejde sammen med enheder som eksempelvis telefoner, GPS-modtagere eller andre NXT-klodser.
Alt i alt er det svært at se, hvorfor Mindstorms NXT ikke skulle vinde hjerterne hos mindst lige så mange robot- og Lego-fans som sine aldrende familiemedlemmer. Der findes da også allerede adskillige blogs og websider, hvor fans udveksler tips og hjernevridende konstruktioner. Så der er nok at gå i gang med, selv når man har bygget og tæmmet de første fire grundkonstruktioner i NXT-sættet.
