Internet til deling - uanset tid og sted

Skal du dele en internetforbindelse uanset tid og sted, så er kombinationen af et 3G-modem og D-Link’s DIR-451 WiFi-router ikke til at komme udenom. Se her hvorfor.

Internet til deling - uanset tid og sted

Er du, ligesom utallige andre, blevet fristet af de hurtige mobile HSDPA-forbindelser, som mobilselskabet 3 reklamerer massivt for i øjeblikket? I så fald har D-Link et produkt, der kan gøre din forbindelse endnu mere alsidig.

Det er den trådløse router DIR-451, der ved første indtryk blot ligner en almindelig WiFi-router. Men det unikke dukker op, når man på bagsiden finder både en PCMCIA- og USB-port.

Det er her, du sætter dit PCMCIA- eller USB-modem fra 3 i. Efter en kort opsætning, kan du så dele din HSDPA-forbindelse med andre via routernes WiFi-del. Har du ikke mod på WiFi, kan du også benytte en af de indbyggede fire Ethernet-porte.

Vi har under en sommerhustur afprøvet DIR-451 sammen med et modem fra 3. Her var oplevelsen, at opsætningen i routerens administrationssoftware var ganske nem og rimelig problemfri. Vi valgte blot den modemtype (USB), som vi anvendte, hvorefter opsætningen gik af sig selv.

Må arbejde uden PIN-kode

Dog manglede vi muligheden for at beholde PIN-koden på 3-modemet. Den kunne DIR-451 ikke klare, så den måtte deaktiveres.

Lidt irriterende, for af sikkerhedshensyn foretrækker vi normalt at have vores 3-modem sikret med den normale 4-cifrede pinkode.

Gør din forbindelse mere alsidig

Så længe vi brugte forbindelsen, havde vi ingen problemer med kombinationen af DIR-451 og 3-modemet.

Faktisk var kombinationen så fin, at vi formåede at spille World of Warcraft på én maskine, mens vi ved siden af surfede på to andre bærbare.

Men brugte vi ikke forbindelsen i et stykke tid, var det ikke helt stabilt. Her kunne forbindelsen mellem router og 3-modem af og til droppe signalet, hvilket lige krævede, at strømstikket til routeren kom ud og ind igen.

Selve router-delen af DIR-451 er temmelig standard, og det samme gælder rækkevidden på 802.11b/g WiFi-delen. Ikke noget at klage over, men heller ikke noget ud over det normale g-baserede netværk.

Blinkende lysshow

Skal der lidt kritik på bordet, så er det, at routeren helst skal placeres, så man ikke kan se den. Ikke fordi den er særligt grim, men fordi dioderne på fronten lyser med et ret stærkt blåt lys, samtidig med at ikke mindre end tre af dem konstant blinker i forskelligt takt.

Det er tæt på at kræve en advarsel mod epilepsi, hvis du skal arbejde tæt op af DIR-451. Det er ikke unormalt, men det gør ikke lysshowet mindre irriterende.

Lidt blinken ændrer dog ikke på, at DIR-451 for omkring 1.300 kroner har potentialet til at gøre din HSDPA-forbindelse og 3-modem endnu mere alsidig.

Har du derfor behov for at dele din forbindelse, er D-Link DIR-451 derfor et godt bud. Og kombinerer du sættet med en 12V til 220V omformer til bilen, har du pludseligt et rullende WiFi hotspot. Tilbage er kun at ønske god tur.

Du kan også læse mere om DIR-451 hos D-Link her.

Annonce

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Analytiker til Security Operations Center ved Cyberdivisionen

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

IT-Sikkerhedsrådgiver til Cyberdivisionen i Hvidovre

Københavnsområdet

Event: Platform X 2027: AI, skalering og vækst

It-løsninger | København V

Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

22. april 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S