Vælg det helt rigtige objektiv til dit kamera

Det er sjovt - og dyrt - at kaste sig ud i junglen af digitale spejlreflekskameraer, og den største udgift viser sig hurtigt at være objektiverne. Vi har derfor taget et kig på seks forskellige objektiver og viser her, hvad 10, 50 eller 200 mm egentligt betyder for dit D-SLR.

Vælg det helt rigtige objektiv til dit kamera

Det kan godt være, at du lige har overbevist familien om, at det digitale spejlrefleks, du lige har købt, er alt, hvad du behøver.

Men inderst inde ved du - og sandsynligvis også familien - at nyt udstyr kun er begyndelsen til mere udstyr.

Sådan er det i særdeleshed med digitale spejlreflekskameraer. Og det er nok også derfor, producenterne har kastet sig ud i salget af budgetmodeller til rimelige priser, for du skal få lov at betale, når du skal have mere udstyr.

Zoom skal der til

Udover en anstændig taske og en god blitz, så er en udskiftning af standardobjektivet, der fulgte med, også ofte et godt køb.

Vi har derfor set på fem forskellige objektiver. Der er ikke tale om en egentlig test af objektiverne, men derimod en illustration af, hvad de små tal i millimeter på siden af et objektiv egentlig betyder i den virkelige verden. Det som også kaldes brændvidden.

Vi har derfor sat Sigma 10-20 mm, Canon 17-40, 50 mm, Canon 70-200 mm og Sigma 150 mm objektiver på et Canon 30D kamera - og viser hvad de meget forkellige objektiver kan, koster og knytter et par kommentarer til dem.

Når regnemaskinen skal frem

Du skal være opmærksom på, at har du et af de mindre digitale spejlreflekskameraer som Canons EOS 300D til 450D samt 10D til 30D skal du på grund af kameraets sensor gange alle brændvidder med 1,6x. På et Nikon kamera som for eksempel et D40, D70 eller et D300 er denne faktor 1,5x.

På den måde bliver et 70 mm objektiv til et 112 mm objektiv. På et såkaldt full frame kamera som et EOD 5D og blandt de hundedyre professionelle kameraer, er der dog ingen faktor at gange med.

Effekten kaldes også på engelsk en "crop factor", og du kan læse meget mere om den i denne gode artikel på PC Worlds fotoblog.

1. Sigma 10-20mm F/4-5,6 EX DC HSM

Skal du have hele landskabet med, eller vil du lege ejendomsmægler, så skal du ned i de helt små zoom-objektiver.

For omkring 4.000 kroner kan du fat i et objektiv fra Sigma kaldet Sigma 10-20mm F/4-5,6 EX DC HSM. Det går fra 10 mm, svarende til 16 mm på et Canon kamera, til 20 mm.

Specielt i den lave ende kan en objektiv som dette give sjove billeder. Oplagte anvendelsesmuligheder er gruppefotos på steder, hvor du ikke kan komme nok bagud, samt de flotte landskabsbilleder.

Ved at køre musen over billedet nedenfor, kan du se forskellen på 10 og 20 mm.

Bagsiden ved de lave brændvidder er, at der kan komme forvrængning, alt efter hvordan dit motiv er placeret. Noget af den forvrængning kan du klare i Photoshop (Filter -> Distort -> Lens Correction), men ikke alt.

Kommentar: Sjovt objektiv at have i tasken som supplement til standard-objektiver som 18-55 mm. Men vi ville nok først og fremmest have et zoom-objektiv, før vi investerede i vidvinkel.

2. Canon EF 17-40mm f/4.0L

Canon har igennem tiden haft to modelserier af objektiver. De ordinære sorte til almindelige forbrugere - og så de sorte eller hvide objektiver i L-serien til professionelle. L-serien er desuden kendetegnet ved at have en rød stribe på objektivet.

I kameraverdenen er ordet professionel lig med en høj pris og L-serien er ikke anderledes. Et 17-40 4L objektiv koster derfor også mindst 3-5 gange mere end et standardobjektiv. Men har du først set resultaterne fra L-serien, så kan pengene være givet godt ud.

Kommentar17-40 4L er endda et af de billigste L-objektiver til knapt 5.600 kroner. Til den pris får du et bredt objektiv, som er godt til både indendørs foto og udendørs landskab. Det er ikke superhurtigt, men kombinerer du det med en god blitz, er det oplagt til en børnefødselsdag.

Før musen over billedet nedenfor, for at se forskellen på 17 og 40 mm.

En anden god detalje ved 17-40 4L er, at fokuseringsafstanden er blot 28 centimeter. Det betyder, at du kan komme tæt på det, som du tager billeder af.

3. Canon 50 mm f/1.8 II

Det meste kameraudstyr er dyrt, men af og til er der udstyr, som er knapt så dyrt.

Et af dem er Canons lille plastic-objektiv 50 mm f/1.8 II. Det koster omkring 750 kroner og kan give dig mulighed for både leg og flotte billeder.

Kommentar: Alene på vægten kan du mærke, at objektivet er i den billige ende - og du skal ikke tabe det mere end én gang, før det nok er afgået ved døden. Til gengæld kan du for få penge få et lysstærkt objektiv, som du kan eksperimentere med.

4. Canon 70-200 4L IS

De bedste billeder af folk får man ofte, når de ikke ved, at man sidder på lur. Samtidig er der en hel dyreverden, som ikke specielt værdsætter, at du tramper ind på livet af dem for at få det bedste billede.

Løsningen er en telelinse, typisk med en brændvidde på over 100 mm.

Problemer er, at når man zoomer meget, så skal der ikke megen rysten på hånden, før billedet rystes og bliver uskarpt - specielt hvis ikke der er meget lys.

Løsningen er billedstabilisering. Hos Canon hedder den optiske billedestabilisering IS for Image Stabilization og hos Nikon VR for Vibration Reduction. Andre producenter som for eksempel Sony har valgt at indbygge stabiliseringen i kameraet, hvilket kan gøre objektiverne lettere og billigere.

Faktum er, at det virker rigtigt godt og specielt på teleobjektiver. Motivet kan billedstabilisering ikke gøre noget ved (hoppende børn og lignende), men ved stationære motiver er det pludseligt muligt at tage nogle billeder uden blitz eller i svære lysforhold.

Kommentar:At have IS eller VR indbygget i et objektiv betyder også, at prisen kravler en smule opad. Et 70-200 4L IS (med billedstabilisering) koster således 8.300 kroner, mens en ældre model, blandt andet uden IS, koster knapt 5.000 kroner. Men har du først taget billeder med stabilisering er det svært at undvære. Også selvom vægten er på 760 gram. Og så prisen selvfølgelig.

Ved at holde musen over nedenstående billede kan du se forskellen på 70 og 200 mm.

Med en god tele er det muligt at komme tæt på motiver, som du normalt ikke ville se. Se nedenfor.

5. Sigma 150mm f/2,8 EX DG Macro HSM

En del fotografer sværger til faste objektiver uden zoom-mulighed, da der er en tendens til, at de producerer lidt skarpere billeder.

Samtidig giver en del af disse objektiver også muligheden for at tage macro billeder.

Macro er billeder, der går helt tæt på med. Derfor kan objektivet også fokusere helt ind på 38 centimeter, hvor Canons 70-200 mm skulle bruge 120 centimer.

Det betyder, at myretuen, bladlusen, skruen i brættet eller en million andre meget små motiver kan komme til deres ret. Det er bare med at komme ned på knæ og finde de gode motiver.

Kommentar: Ligesom med vidvinklen på 10-20 mm er der med Sigma 150mm f/2,8 EX DG Macro HSM tale om et specialprodukt til nærfoto. Du kan tage den med ud til portrætter, men autofokus er mildest talt langsom, så der er stor chance for, at dit motiv er blevet utålmodigt og gået, inden du er færdig. Objektivet befinder sig bedst på et stativ med næsen nede i et motiv, der skal fotograferes i detaljen.

Læses lige nu

    Everllence

    Head of Digital Solutions

    Københavnsområdet

    Capgemini Danmark A/S

    Open Application (Denmark)

    Københavnsområdet

    Forsvaret

    Cyberspecialist

    Københavnsområdet

    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Infrastruktur | Frederiksberg

    Roundtable: Suverænitet, risk management og resiliens i en urolig verden

    Digital suverænitet er rykket fra politisk debat til konkret risikostyring.På dette eksklusive dinner roundtable samler Computerworld, T-Systems og Palo Alto Networks 12-15 ledende it- og sikkerhedsbeslutningstagere til en fortrolig samtale om...

    Sikkerhed | Online

    Cyber Briefing: Fra identity-angreb til sikker genopretning

    Identity-angreb rammer virksomhedens kontrolplan først. Få konkrete råd til at beskytte og gendanne AD og Entra ID, validere recovery og styrke cyberresiliensen. Deltag og lær hvordan du kan sikre hurtigere vej tilbage efter et angreb.

    Sikkerhed | Højbjerg, Aarhus

    Cyber Security Summit 2026 - Aarhus

    Lær om organisationers evne til at modstå, håndtere og komme videre efter alvorlige digitale hændelser, herunder ledelsesansvar, forretningskritiske afhængigheder og de valg, der afgør, om plan B holder, når systemer eller leverandører svigter.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
    Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

    Nihad Hodzic

    Trafikstyrelsen

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
    IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

    Lasse Hounsgaard

    IFS Danmark A/S