Når man pinger med -t som parameter, så ja, man bliver ved med at pinge i en uendelig køre. men det sker ikke hurtigt nok til at floode. Men hvis man nu skriver en applikation til at den pinger en bestemt IP adresse med et bestemt interval (eller så ofte som PC'en og din connection kan holde ud) så hedder det at flood pinge!
optimalt så har du inficeret en masse maskiner rundt omkring med trojans .. som feks hopper på irc hvor du kan styre dem med commands og pinge andre med så du ikke selv bliver opdaget
ELLER man kan udføre et DOS attack. Det foregår på den måde at man flooder en bestemt server med requests om at pinge en bestemt (ikke-eksiserende) IP adresse. Dermed fyldes serverens buffer op med disse requests og dermed har du nu udført et DOS attack. Hvis den server som du angriber er forbundet til en anden PC gennem en direkte (lan) forbindelse så vil du kunne sende data til denne gennem den PC som du har angrebet. Jeg vil ikke gå ned til praksis, jeg fortæller bare hvordan dette foregår i teorien for at være på den sikre side.
Der har været et par forskellige bud på hvad pingflood egentlig er. For lige at samle lidt sammen på det, kan det siges, at ping-flood kan afvikles fra UNIX-baserede operativ-systemer (og sikkert et par andre jeg ikke lige kender)
Det, der sker er at serveren (som man skal have root-rettighed på for at udføre ping flood) smider et nærmere angivent antal ping-pakker afsted mod en given host. Et eksempel:
ping -c 5000 -s 1024 -f 127.0.0.1
-c angiver Count, altså hvor mange pakker, der skal sendes afsted. -s angiver size i bytes, i dette tilfælde 1 kilobyte. -f angiver at det skal være en flood.
For at forstå flood-princippet helt, er man nødt til at vide hvordan en ganske almindelig ping fungerer. En ganske normal ping-pakke har en TTL (Time To Live). Typisk er den på 2 sekunder. Hvis ikke der er kommet et svar tilbage fra den host du ping'er indenfor 2 sekunder, anses pakken som værende tabt, og en ny sendes afsted. Hvis ikke pakken når at time'e ud før der kommer et svar, tælles pakken som værende succesfuldt leveret og returneret. Efter registrering af svartider og et par andre detaljer, sendes næste ping-pakke afsted mod host'en. I en ping-flood er der godt nok stadig en TTL på pakkerne, men denne ignoreres af ping-programmet, der istedet for at afvente svar eller timeout, simpelthen spytter pakker ud i lind strøm uagtet om der kommer svar eller timeout på hver af pakkerne. Man kan sige, at linjen "fyldes" med ping-pakker så hurtigt som serveren kan slippe af med dem. Hvis serveren sidder på en 4mbps linje, og den host, der angribes sidder på en 256 kbps forbindelse, vil der ofte ske det, at modtagerens forbindelse ikke kan følge med, hvorefter den langsomt "kvæles" af sig selv i forsøget på at følge med.
Der er en række muligheder for at undgå denne slags "angreb", hvor den mest simple og mest anvendte nok er ICMP bandwidth limitation. Man angiver simpelthen hvor mange ping-pakker ens server må svare på indenfor et givent interval. Selv har jeg sat min server til maksimalt at måtte svare på 200 pakker i sekundet. Kommer der 250 pakker indenfor et sekund, bliver de 50 af dem derfor frasorteret, og min server bruger ikke energi på at generere et svar til afsenderen.
Jeg håber at jeg fik samlet lidt sammen på de mange kommentarer og svar :-)
Ah, jeg glemmer det altid. Går ikke så højt op i det her point-halløj. Jeg vil hellere bare hjælpe der hvor jeg kan ;-)
Synes godt om
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.
Ny bruger
Nybegynder
Opret
Preview
