Ballmer: Vi har været en lanceringscyklus bagude

Microsoft Partner Konference: Microsofts topchef Steve Ballmer erkender, at Microsoft halter efter konkurrenterne, når det gælder de mobile platforme. Læs om, hvad der er på vej fra Microsoft.

Artikel top billede

Få overblikket over Microsofts store partnerkonference 2010.

Washington DC, USA Microsoft vil forsøge at komme på omgangshøjde med Apple, der har haft umådelig succes med sin iPhone og iPad.

Det skal ske med kommende masselanceringer af blandt andet tavle-pc'er og lanceringen af Windows 7 smartphone-systemet.

Sådan lød det fra Microsofts topchef, Steve Ballmer, da han mandag skød den årlige konference for Microsofts tusindvis af partnere i gang i Washington DC, USA.

Ganske vist nævnte Steve Ballmer hverken Apple eller Googles Android-styresystem med et ord. Men han erkendte dog, at Microsofts udviklingsarbejde med de for Apple så vildt succesrige produkttyper hidtil har haltet gevaldigt bagefter.

"Vi har været en lancerings-cyklus bagude, og jeg har hørt fra mange partnere, der er meget ivrige efter at vide, hvad vi har på vej," sagde han.

Steve Ballmer forsikrer, at Microsoft arbejder på højtryk med at få nye produkter på gaden, der ikke mindst kan understøtte Microsofts kurs mod cloud computing.

Samtidig skal de nye apparater passes ind i det omfattende produkt-økosystem, som Microsoft regner for at være hovedvåbnet mod konkurrenterne, ligesom de skal være avancerede nok til at kunne håndtere cloud-teknologierne.

Du kan læse Steve Ballmers mening om smarte klienter her.

Når det gælder tavle-pc'er har Apple helt distanceret den øvrige teknologiverden med sin iPad.

Men nu kommer Microsoft snart på banen, lød det fra Steve Ballmer.

Inden for de kommende få måneder vil blandt andre Dell, Acer, Sony, Samsung og Toshiba lancere nye tavle-pcer, der kommer til at køre på Microsofts styresystemer.

Få overblikket over Microsofts store partnerkonference 2010.

Navnenyt fra it-Danmark

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

Dan Toft

Pinksky ApS

netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job