Sommerfavoritter: På rejse med John Strand

Teleanalytiker John Strand er på farten over 100 dage om året. Læs her, hvad han ikke kan undvære på rejsen.

Artikel top billede

John Strand tager aldrig på rejse uden en bærbar pc og en mobiltelefon.

Fire til fem kontinenter og godt 30 lande. Det er, hvad teleanalytiker John Strand fra Strand Consult besøger i løbet af et år - et år med omkring 120 dage på farten.

Med på rejsen har han altid to mobile enheder, som han ikke kan undvære.

Den ene uundværlige enhed er hans bærbare pc, der er en Sony Vaio TT med Blu-ray-drev.

"Jeg har altid min bærbare pc med på rejsen, fordi det er mit værktøj, men jeg har også altid et HDMI-kabel med i tasken, så jeg kan sætte en god film på, når jeg bor på hotel," fortæller John Strand.

Han tilføjer, at de fleste hoteller i dag har fladskærme, og her er det nemt og enkelt at koble en bærbar til med et HDMI-kabel.

"Man kan jo altid købe en film til samlingen, som man kan smide på. Hotellerne tager også en pris, som alligevel er den samme eller mere end det, som en god dvd koster."

Køber SIM-kort lokalt

John Strands bærbare pc har mulighed for at indsætte et SIM-kort, så den kan bruge mobilt bredbånd. Derfor rejser han også altid rundt med en lille æske, hvori der er SIM-kort til lokale operatører i forskellige lande. På den måde undgår han roaming-udgifter, som nemt kan løbe op i mange kroner for en megabyte.

"Jeg køber ofte mobilt bredbånd via lokalt taletidskort, fordi det er meget billigere. I England eksempelvis koster en gigabyte 10 pund (88 kroner, red.), og det er typisk det samme, som internet koster på et hotel for et døgn," forklarer han.

Ofte er lokalt mobilt bredbånd en bedre løsning end WiFi på et hotel, mener han.

"Det er lige før, at WiFi-priser får roaming-priser til at ligne discount-priser," siger John Strand, som oplever, at de nordiske lande har de bedste 3G-netværk.

Lang batteritid er vigtig

Den anden uundværlige elektronik-genstand på John Strands rejse er mobiltelefonen. Her fremhæver han sin Nokia E71 smartphone.

"Jeg har flere telefoner, men jeg bruger primært min Nokia E71, fordi den har lang batteritid og dermed også taletid. Den har også en god mailklient," siger teleanalytikeren.

Han understreger videre, at batteritiden også er en vigtig parameter for hans valg af bærbar pc.

John Strand er direktør og ejer af firmaet Strand Consult, som udarbejder analyser af emner relateret til teleindustrien.

Læses lige nu

    Event: Årets CISO 2026

    Sikkerhed | København

    Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

    22. oktober 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Laura Bøjer som Consultant, GRC & Cybersecurity på afd. Thisted. Hun kommer fra en stilling som Assistant Consultant hos PwC i Hellerup. Hun er uddannet med en kandidat i Business Administration & Information System på Copenhagen Business School. Nyt job

    Laura Bøjer

    Netip A/S

    Tanja Schmidt Larsen, Director, Legal & Compliance hos Sentia A/S, er pr. 1. december 2025 forfremmet til Chief Operations Officer (COO). Hun skal fremover især beskæftige sig med synergi mellem kommercielle og tekniske processer samt sikre en sammenhængende kunderejse og fortsat driftsstabilitet. Forfremmelse
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Katrine Køpke Rasmussen som Consultant. Hun skal især beskæftige sig med sikre vækst i NORRIQS kunders forretninger gennem hendes skarpe rapporteringer. Nyt job

    Katrine Køpke Rasmussen

    Norriq Danmark A/S

    Sebastian Rübner-Petersen, 32 år, Juniorkonsulent hos Gammelbys, er pr. 1. september 2025 forfremmet til Kommunikationskonsulent. Han skal fremover især beskæftige sig med Projektledelse, kommunikationsstrategier og implementering af AI. Forfremmelse