Et planlagt køleanlæg med en samlet køleeffekt på 690 kilowatt gør det muligt for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) at etablere en supercomputer med så meget regnekraft, at den vil være i top-100 på listen over verdens kraftigste computere.
Køleanlægget skal ifølge en ansøgning fra Forsvarets Efterretningstjeneste til Bornholms Regionskommune placeres ved tjenestens såkaldte indhentningsstation ved Dueodde på Bornholm.
Anlægget er projekteret til at yde en køleeffekt på 690 kilowatt og omfatter to separate tørkølere og et såkaldt frikøleanlæg på samme ydelse. Desuden skal køleanlægget suppleres med et nødstrømsanlæg med en samlet effekt på 640 kilowatt og en lagerkapacitet på 40.000 liter diesel.
Ifølge ansøgningen skal 90 procent af kølekapaciteten benyttes til køling af serverum, mens resten skal bruges til såkaldt komfortkøling i operationsrum og værksteder. I ansøgningen forklarer Forsvarets Efterretningstjeneste, at "der ikke vil være en driftssituation, hvor begge kølemaskiner er i drift samtidig."
Forsvarets Efterretningstjeneste forklarer videre i ansøgningen, at køleanlægget etableres "som led i ændring af stationens arbejde og almindelig vedligeholdelse."
Skal altid fungere
Hos Dankøling, der blandt andet har leveret køleanlæg til serverrum hos Folketinget og Dong, fortæller salgskonsulent Christian Olsen, at hvis man bygger et anlæg med disse specifikationer, er det fordi, man vil være helt sikker på, at tingene altid fungerer.
Han forklarer, at folk med kritiske serverrum meget gerne vil sikre sig mod alle tænkelige hændelser.
"Selvom de bliver afskåret fra omverdenen, strømmen ryger, eller der er brand, så skal det bare køre og lukke rigtigt ned, hvis det endelig skal lukke ned," siger Christian Olsen.
Kølekapacitet til supercomputer
Hos Institut for Datalogi ved Aalborg Universitet er lektor og ekspert i supercomputere Josva Kleist imponeret over kølekapaciteten af Forsvarets Efterretningstjenestes planlagte køleanlæg.
"Det er pænt stort," siger han.
Han vurderer, at Forsvarets Efterretningstjeneste med et køleanlæg som det projekterede vil være i stand til at køle en maskine, der er mellem de 100 kraftigste i verden. Også efter, at komfortkølingen til medarbejderne er trukket fra.
Det når han frem til ved at tage udgangspunkt i den svenske supercomputer Neolit, der er nummer 122 på listen over de kraftigste computere i verden. Fordi der er tale om en forskningscomputer, er det meste omkring maskinen offentligt kendt.
Neolit bruger ifølge Josva Kleist cirka 250 kilowatt køling. Maskinen har 6.440 kerner og består af 805 enheder leveret af HP, der har med meget kraftige forbindelser mellem knuderne. Det er en meget kraftig maskine, som benytter Linux som operativsystem og som har en regnekraft ved spidsbelastning på 60.020 gigaflop (Floating point Operations Per Second).
Intet i den størrelse i Danmark
Han fortæller, at der i Danmark ikke findes computere, der er i nærheden af denne ydelse. Til sammenligning har hans egen supercomputer i Aalborg 640 kerner med en teoretisk regnekraft ved spidsbelastning på 6.200 gigaflop og bruger omkring 25 kilowatt køling ved fuld drift. Den kraftige computer i Aalborg fylder halvandet rackskab.
"Hvis vi siger, at de bygger en computer, der bruger 250 kilowatt køl, så skulle de gerne kunne komme på top-100," siger forskeren om Forsvarets Efterretningstjeneste.
Han fortæller, at Neolit er en gammel maskine, og at der derfor er kommet hurtigere processorer og bedre hukommelsesbåndbredde på markedet i mellemtiden.
Han vurderer, at det vil være muligt at bygge en dobbelt så hurtig maskine, hvis Forsvarets Efterretningstjeneste benytter alle 690 kilowatt køleeffekt.
"Med 250 kilowatt køl kan de komme på top-100. Så kan de sikkert med 690 kilowatt køl komme på top-50," siger Josva Kleist, og forklarer, at kurven ikke er ligefrem proportional, fordi en fordobling af serverenhederne koster fart, fordi der også bliver mange flere kommunikationspunkter mellem maskinerne."
"Så vil den være ligeså stor, som det svenskerne har. Vi ved jo, at Försvarets Radioanstalt (FRA) har en meget stor computer, og at de må overvåge al netværkstrafik ind og ud af Sverige. Så vi kan jo spekulere i, om det er det, den (den eventuelt kommende supercomputer på Bornholm, red.) bliver brugt til," siger Josva Kleist.
FRA nummer 50 i verden
Sverige har i alt otte supercomputere på listen over supercomputere.
Den kraftigste er nummer 50 i verden og er ejet af en myndighed under regeringen.
Den benyttes ifølge listen i forsvarsøjemed og har 13.728 kerner og en regnekraft ved spidsbelastning på 146.430 gigaflop. Enhederne er leveret af HP, og det er ifølge Josva Kleist denne maskine, som menes at stå hos Försvarets Radioanstalt.
Maskinen menes at blive brugt til dekryptering af de enorme mængder datatrafik som myndigheden med en omdiskuteret lovændring i 2008 fik lov til at aflytte.
Men hvad kunne Forsvarets Efterretningstjeneste bruge en computer i top-75 til ved Dueodde på Bornholm?
"Det er et svært spørgsmål... Så skulle det være for at aflytte radiotrafik og forsøge at bryde det. For du kan ikke parkere den på Bornholm for at aflytte dansk netværkstrafik ind og ud af landet. Kablerne går ikke rigtigt den vej forbi. Det eneste, der giver mening, er at aflytte noget, som er æterbåret eller lave noget helt andet," gætter Josva Kleist.
Han fortæller, at det ville være mere logisk at placere en supercomputer i Københavnsområdet, hvis formålet er at aflytte netværkstrafik. Det er nemlig der, at fibrene går, fortæller han.
FE tavs om mulig supercomputer
Computerworld har spurgt Forsvarets Efterretningstjeneste, om det nye køleanlæg skal benyttes til at køle et stort computeranlæg.
Men det har FE ikke haft nogen kommentarer til, fordi spørgsmålet vedrører tjenestens kapacitet og brugen af dennes tekniske installationer.
Ifølge Forsvarets Koncernfælles IT (FKIT) er der ikke afgivet eller planlagt at afgive udbud på større indkøb af computerudstyr.
Forsvarets Efterretningstjeneste oplyser over for Computerworld, at myndigheden er underlagt de gældende regler om udbud ved denne type af indkøb, men at myndigheden "i medfør af væsentlige hensyn til statens sikkerhed" i visse situationer er undtaget disse regler.
