"Jeg vil nyde solen om formiddagen i min have."
Sådan svarer brancheforeningen Telekommunikations-industriens mangeårige direktør, Ib Tolstrup, når man spørger ham, hvad han vil foretage sig, når han i morgen lader sig pensionere. Han fyldte 65 år 9. august.
Selvom det ikke umiddelbart lyder som de vildeste ambitioner for det indholdsrige og aktive otium, som Ib Tolstrups overbevisende både fysiske og mentale habitus berettiger til, bør man lige tænke over, hvad manden egentlig siger:
Han er - som tusindvis af andre mennesker - hver dag gennem et langt arbejdsliv taget af sted fra sit hjem om morgenen, og ind på kontoret, eller hvor dagens gerning nu har skullet udspille sig.
Han er kommet hjem igen om aftenen, og kun i weekender og ferier har der været mulighed for at sætte sig med en kop kaffe i haven, og mærke solen vokse sig varm.
Det er de stunder, han ser frem til, når han forlader den brancheforening, som han for 14 år siden selv stod i spidsen for at oprette, og som han har været direktør for lige siden.
I dag har Jakob Willer overtaget hans job. Han kommer fra IT- og Telestyrelsen, og han skal fremover, i højere grad end Ib Tolstrup, være en del af de mange politiske diskussioner, som telebranchen altid har givet anledning til.
"Jeg tror, han er den helt rigtige til at løfte opgaverne fremover, fordi foreningen nu bliver mere politisk, end den har hidtil har været," siger Ib Tolstrup.
Branchens sorte får
Da brancheforeningen gik i luften i 1996, var der to virksomheder, der havde tilladelse til at drive telefoni i Danmark, TeleDanmark og Sonofon. De to selskaber var så småt begyndt at deles om antennemaster, men i 1996 skete der noget, der revolutionerede branchen, da det myldrede til med nye selskaber i televerdenen.
Dansk Industri så behovet for en brancheforening, og Ib Tolstrup, der dengang sad som leder af sekretariatet under DI-chefen Hans Skov-Christensen, blev udpeget til at starte den brancheforening, og skabe fælles fodslag. Teleliberaliseringen, der kom 1. juli 1996, havde lokket selskaber som svenske Tele2 og franske Mobilix til landet.
"Vi vidste ikke, om vi kunne samle dem om en fælles sag, eller om de ville løbe skrigende væk. De nye selskaber følte, de gamle sad tungt på flæsket," husker Ib Tolstrup.
Men det lykkedes at samle tele-spillerne, og de første fire år handlede det for selskaberne mest om teknik. De små selskaber slog på, at de var smartere end de gamle monopoler, som alle elskede at hade.
Det politiske krav om nummerportabilitet blev Teleindustriens første store sag. Det trådte i kraft i 1999 på fastnet-området, og på mobil-området i 2001. Ingeniører fra TDC og Telia udviklede den løsning, som stadig bruges, den såkaldte OCH, Operator Clearing House, der er en central database med samtlige nummeroplysninger. OCH dannede forbillede for en række andre lande.
"Vi var først på banen med den løsning. Teleselskaberne har selv lavet den, det er en holdbar løsning, og vi er stolte af den. Det er en fjer i hatten for branchesamarbejdet," erklærer Ib Tolstrup.
Men telebranchen har også ofte været under beskydning for at opkræve urimelige gebyrer. Der har forekommet enkelte sorte får i branchen, erkender Ib Tolstrup.
"Der kommer disse dårlige forbrugersager engang imellem. Ikke mange, for der er 13 millioner abonnementer, og kun nogle få ender i Teleankenævnet. Det er stadig for mange, men det smitter af på hele branchen," siger han.
Aktuelt verserer en gebyrsag, hvor branchen anklages for uigennemskuelighed over for kunderne. Det er den slags sager, der sender telebranchen ned på samme troværdighedsniveau som brugtvognsforhandlere og journalister.
Den elendige troværdighed
Forbrugerstyrelsen laver hvert efterår en forbrugerredegørelse, der vurderer 51 brancher i Danmark.
"Telebranchen havde sidste år plads nummer 48, så det kan kun gå fremad. Specielt vurderes det, at gennemskueligheden er for dårlig. Når man som forbruger ikke kan forstå sin regning, tror man, at man bliver snydt. Men Forbrugerstyrelsen spørger altså også på en lidt gammeldags måde. De spørger for eksempel om, hvorvidt man har tillid til takster og gebyrer. Det kan ingen jo svare ja til," siger han.
Den dårlige placering appellerer til Christiansborg-politikerne, der truer med mere styring af telebranchen.
"Ingen anden branche er reguleret så hårdt og specifikt som telebranchen. Selvom priserne på mobiltelefoni er faldet 30 procent om året de seneste mange år, og der er vild konkurrence, er vi stadig hårdt reguleret. Jeg mener, vi har brug for mere afregulering. Branchens mål er selvstyre, for vi er en branche, der opfører sig ordentligt og bidrager til landets ve og vel, og tjener penge, vi kan investere i fremtidens infrastruktur."
De døde køer
Ib Tolstrup er vokset op på landet i 1950'erne, på Djursland, og er med egne ord næsten molbo. Her var brugsuddeleren radioamatør, og 12-årige Ib blev fascineret af teknikken, der betød, at man kunne kommunikere med fjerne steder. Han byggede sin egen modtager.
En episode fra dengang var med til at bestemme hans karrierevalg. En nat var der sket en kortslutning i stalden.
"Vi havde syv-otte køer og en masse grise. Tre af køerne havde drukket af vandet, og havde fået stød og var døde. Så kom elselskabet i en stor lastbil. De skulle lave et jordspyd, så man fik jordforbindelse. Ud af lastbilen stiger fem gravefolk med store gummistøvler og snavset arbejdstøj."
"Og til sidst steg en ingeniør ud, i rent kakitøj, rene støvler og en regnestok i lommen. Jeg var ved at falde bagover, det var et usædvanligt syn på landet. Da gik det op for mig, at der var en verden uden for landet og svinestien. Jeg ville være ingeniør."
Han kom på kostskolegymnasium i Tarm, og flyttede siden til DTU i Lyngby. Her tog han også en ph.d. inden for medico-teknik, og lærte om fysiologiske målinger. Det fik han mange år senere brug for, da han som Teleindustri-direktør skulle rede trådene ud i debatten om farligheden af mobilstråling.
"Der har jo været radiostråler, siden Marconi begyndte at sende for første gang i 1902. Men der er ingen forskning, der påviser en sundhedsskadelig sammenhæng," siger Ib Tolstrup .
Den store mægler
Efter studiet kom han til Brüel & Kjær i Nærum som udviklingsingeniør, og var med til at lave medicinske ultralydsscannere. Han rejste i en årrække verden rundt som produktplanlægger.
"Men jeg begyndte at erkende, at teknik ikke er alt. Jeg måtte have noget andet ind i mit hoved, og det blev for trivielt for mig at sidde over den samme udviklingsopgave i måske fem år i træk."
Han søgte en stilling som teknologipolitisk konsulent i Dansk Industri. Han havde trods alt en licentiatgrad i teknologi og også visse politiske egenskaber, skrev han i sin ansøgning.
"Jeg var jo vant til at mægle mellem Brüel og Kjær," griner Ib Tolstrup.
Han fik jobbet, og det viste sig snart, at han befandt sig rigtig godt i en verden, hvor han skulle forklare tingene i stedet for at udføre dem.
"Jeg er enormt videbegærlig. Det er en drivkraft at opdage, at man kommer på omgangshøjde inden for et felt. Min anden drivkraft er at være med til at påvirke. Ikke magt, men indsigt giver gode argumenter, der kan påvirke."
Hans vigtigste arbejde har gennem årene været kommunikation, og Ib Tolstrup udtrykker sig i det hele taget meget præcist.
Hans evne til at formulere sig er blevet skærpet gennem årene, hvor han ofte har optrådt i tv's kritiske forbrugerprogrammer, hvor han har skullet forklare en ophidset journalist, hvorfor mobilselskaberne snyder deres kunder.
Det har lært ham, at det ikke hedder 'overtaksering', men 'tillægstakst', og at man skal være varsom med at sige, at samtaleafgifter har været for dyre.
"Det hedder: Det har været dyrere, men nu er det blevet billigere," siger han.
Når ræven vogter gæs
Det kan muligvis få de fleste til at svede, at skulle stille op i live-tv og udrede en på papiret dårlig sag. Men Ib Tolstrup sveder ikke, siger han.
"Jeg har nydt mine tv-optrædener. Det har jeg kunnet gøre, fordi jeg altid er velforberedt. Det er ligesom at gå til eksamen."
En gang i forbrugermagasinet Kontant på DR1, skulle Ib Tolstrup igen i skudlinjen over for tv-værten Anders Bech-Jessen.
"Jeg påstod for tredje gang, at nu ville branchen rette op."
"Hvorfor skulle jeg tro på det tredje gang, du siger det?," spørger Anders Bech-Jessen.
"Det skal du tro på, fordi jeg siger det. De store selskaber står bag mig, og nu gør vi noget ved det," svarer Ib Tolstrup.
"Men er det ikke som at lade ræven vogte gæs?," spørger Anders Bech-Jessen.
"Jo," siger Ib Tolstrup. "Men ræven er også den, der har mest forstand på gæs, og den er interesseret i, at der også er gæs til næste år."
Den ordveksling høstede Ib Tolstrup megen ros for af sit bagland.
"Jeg er den dansker, der har været flest gange i Kontant, selvom det måske ikke er noget at prale af på branchens vegne."
En medierådgiver har anslået, at Ib Tolstrups optræden i tv er mange millioner kroner værd, fordi han skaber sympati for branchen, og dermed får vendt en ellers negativ sag.
"Det har så ikke smittet af på min løn," griner Ib Tolstrup.
Hellere sidde på kroen
Latter er i øvrigt en grundpille i den ledelsesfilosofi, han sværger til, og der har skullet grines højt på kontoret mindst en gang om dagen.
"Selvironi og humor hænger sammen for mig. Jeg kan godt lide at være spontan. Især, når jeg har forberedt mig grundigt," smiler han uudgrundeligt.
Ib Tolstrup er fuld af den slags bemærkninger. Han har i 25 år altid haft sit kollegiehæfte med i tasken. Her har han taget noter, når han hørt særligt sjove historier. De notater er gode at have, når han skal holde taler, og det gør han tit.
"Vil du se det? "
Ib Tolstrup henter sit hæfte, der er fyldt med sirlige optegnelser med blyant.
"Hellere, sidde på kroen og tænke på kirken, end at sidde i kirken og tænke på kroen," sagde Peter Freuchen. Ib Tolstrup bladrer i hæftet og falder over et notat om dengang, de spanske lejetropper kom til Djursland i 1848.
"Spanierne gik ud på Mols, mens danskerne havde barrikaderet sig på Helgenæs under general Rye. Spanierne overvintrede, og den danske flåde undsatte danskerne om foråret, da isen brød op. Men da var skaden sket."
"De molsiske piger havde syntes, det var synd for spanierne, at de skulle ligge ude i kulden, så det kom der vældigt mange børn ud af, hvor faderen ifølge kirkebøgerne var ubekendt. Ikke af pigen, men af kirkebogen. Det er fem generationer siden, men der kom rigtig mange brunøjede børn ud af det. Jeg har ikke undersøgt det, men min fætter og jeg lignede unægtelig et par spanske brødre."
Spanske gener eller ej: Fra i dag sidder Ib Tolstrup i solen i sin have med sin kaffe.
