Forsvaret dropper gigant-udbud af ESDH-system

Forsvaret har i al stilhed droppet udbuddet på videreudvikling og drift af et i forvejen udskældt it-system.

Artikel top billede

Et planlagt udbud på drift og videreudvikling af Forsvarets udskældte elektroniske sags- og dokumenthåndteringssystem (KESDH) er i al stilhed blevet droppet.

Systemet er sat i verden af CSC og ScanJour, der også drifter systemet, som betjener omkring 9.000 ansatte i Forsvaret. 

I første omgang var det enorme system sendt i udbud sammen med DeMars, som er et af de it-systemer i Danmark, der har overskredet den oprindelige prisseddel mest. Meningen med det fælles udbud var at opnå stordriftsfordele ved at lade den samme leverandør have opgaven på begge systemer.

For stor en mundfuld

"Vi havde en forventning om, at vi kunne opnå en bonus ved at sende dem ud konkurrencemæssigt samtidigt. Men det revurderede vi, da vi kom lidt tættere på i forløbet, og egentlig skulle begynde at skrive materialet og være mere konkrete," siger Jens Birch, der er chef for Forsvarets Koncernfælles IT (FKIT).

Jens Birch fortæller, at beslutningen om at droppe udbuddet af KESDH skyldes, at fremgangsmåden med to samtidige udbud blev for risikabel.

"Det var måske mere et ønske end en virkelig realitet på grund af de risikomomenter, der er forbundet ved at gøre det på denne vis," siger Jens Birch.

Han forklarer, at risiciene eksempelvis bestod i at miste det frie valg om, hvornår KESDH skulle opgraderes. Men samtidig havde Forsvaret også meget begrænsede kompetencer til at få udarbejdet udbudsmaterialet til KESDH.

For risikabelt

"Blandt andet, fordi vi i vores organisations dimensionering alene har fokuseret på at kunne gennemføre den løbende drift. Derfor ville vi have haft rigtig, rigtig svært ved at frembringe et udbudsmateriale med en kvalitet, som stod mål med, hvad vi ville have på Demars-siden" siger Jens Birch.

Bliver KESDH udbudt igen?

Dermed risikerede et potentielt dårligt udbudsmateriale, der inkluderede KESDH, at blive en byrde for Forsvaret, forklarer Jens Birch.

Samtidig var der ifølge Jens Birch risiko for, at timingen mellem KESDH og DeMars skred, fordi Forsvaret ville være nødt til at hente kompetencer til at fabrikere udbudsmaterialet udefra.

Aftalen om DeMars løber nemlig ud på et fast tidspunkt, mens Forsvaret er mere frit stillet i forhold til KESDH. Derfor var der ingen kontraktlige problemer i Forsvarets beslutning om droppe KESDH-udbuddet.

"Der er ingen fast udløbsdato på den kontrakt, vi har med alliancen mellem CSC og ScanJour, som jo oprindeligt vandt FESD-udbuddet," siger Jens Birch. 

Vil have pusten igen

Han forklarer, at disse overvejelser og vurderinger førte til beslutningen om, at et dobbelt udbud med samme leverandør ikke nødvendigvis havde de forventede synergieffekter og stordriftsfordele.

Ifølge Jens Birch betyder beslutningen dog på ingen måde, at videreudviklingen og driften af KESDH ikke skal udbydes igen. Men det kommer dog ikke til at ske før DeMars er godt på vej, og det er tidligst om et år.

"Når vi nu har fået pusten efter DeMars-udbuddet, som jo er en gevaldig stor opgave, og har det vel i hus, så vil vi overveje, hvornår vi gen-konkurrenceudsætter KESDH," gætter Jens Birch.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Academic Work Denmark A/S

    Accele­rated learning har løst samfund­skri­tiske udfordringer hos vores nordiske naboer

    Med akut mangel på blandt andet IT- og Tech kompetencer er det nødvendigt at gøre op med traditionel uddannelsestænkning.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
    Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

    Alexander Hoffmann

    GlobalConnect

    IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

    Lasse Hounsgaard

    IFS Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job