Jo tak, jeg havde en dejlig sommerferie.
Den foregik langt væk fra alting medbringende min yndlingskone, men ikke nogen computer og ikke noget internet.
Ikke engang en lille smartphone var det blevet til.
Netløse var vi, med undtagelse af en gammel Nokia til at sende nød-sms'er.
Det var en fantastisk oplevelse. Dét skulle du prøve en dag.
Nå. men efter nogle dage meldte trangen til lidt skærmunderholdning sig selvfølgelig, og det viste sig, at ødegården stillede en ældre model af mærket ‘tv' til rådighed.
Alle de fjernbetjeninger
Sådan en har vi ikke hjemme hos os, så vi famlede interesseret på en mængde fjernbetjeninger til diverse satellitdekodere og andre apparater i håb om at få nogle levende billeder på skærmen.
Der var noget af en stejl indlæringskurve dér, og selv om vi prøvede længe og ihærdigt, endte det med, at vi besluttede os for, at skidtet ikke virkede.
"Det virker helt sikker ikke," sagde jeg til min kone med min mest overbevisende mine.
Men mellem os sagt er jeg stadig lidt i tvivl.
Skidt pyt, for der var da heldigvis en dvd-afspiller.
Vi fandt en fjernbetjening, der kunne styre den.
Vi fandt kanalen på tv'et.
Og til sidst fandt vi en æske fuld af film-skiver. Vi valgte en 15-20, film vi gerne ville se, og satte os tilrette i sofaen.
Her begyndte helvede.
Jeg siger dig, det er ikke spor nemt at få lov at se en dvd-film!
Man tror jo, at det er ligesom på computeren, hvor man klikker på filen for at spille filmen.
De viser jo andet end det, man vil se
Ja, jeg kunne måske endda tro, at det var lidt nemmere, al den stund at folk rent faktisk betaler for dvd-film.
Men nej.
For det første begynder de allesammen med at vise noget andet, end det man vil se.
De viste forfilm, de viste reklamer, ja de viste endda små skrækfilm, der skulle afholde folk fra at kopiere film.
Og man kunne ikke slippe for det. Man skulle se det. Basta.
Så hvis du en dag skal se en dvd-film, så kan jeg anbefale dig at sætte dvd'en i apparatet, før du laver kaffe, bager småkager og henter slik på tanken.
Det kan nemlig godt tage lidt tid.
Øh, hvad sker der lige?
Når så filmen er færdig, er der et fint menusystem, hvor man kan vælge undertekster eller ej, fraklip og andre sjove ting.
Det er en nifty lille ting, som umidddelbart virker helt rigtig, men desværre har de glemt at konsultere både brugere og informationsarkitekter, før de skruede det interface sammen.
Og jeg siger det, som det er: Jeg for vild!
Jeg kunne ikke finde rundt, og før jeg vidste det, havde jeg startet forfilmen igen.
Det tog lige så lang tid som første gang, det kunne ikke standses, men ok vi kunne da godt drikke en kop kaffe mere.
Så hvis du en dag skal se en dvd-film, vil jeg anbefale dig at starte i rigtig god tid, så du kan nå at gøre dig bekendt med interfacet.
Det lykkedes selvfølgelig at se den første film.
En romantisk komedie med George Clooney, tror jeg, det var.
Den var rigtig god, og aftenen var reddet.
Et par aftener efter ville vi gentage succesen.
Det kunne vel ikke være så svært, for nu vidste jeg jo hvordan. Men - og du tror det er løgn - det viste sig, at den næste dvd havde et NYT brugerinterface! Og jeg for vild igen!
Og mellem os to så kan jeg være ærlig og fortælle, at det endte med, at jeg måtte overlade fjernbetjeningen til min kone. Mit temperament kunne ikke holde til det. Tænk, at mennesker vil betale for den slags!
Så hvis du en dag skal se en dvd-film, så er der kun én fornuftig ting at gøre: Ind i computeren med den og rippe filmen til et ordentligt format.
Skidt med de fraklip, de er ikke umagen værd.
Claus Sølvsteen er partner i rådgivningsfirmaet Peytz & Co.
Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.
