Musik-mobilernes Mercedes
Der findes Walkman-mobiler, der klapper, og Walkman-mobiler, der skyder - men W902 ledsages hverken af klap- eller skudsalver. Dette er nemlig en klassisk ud-i-et "chokoladestang" med skærm foroven, nummertaster forneden og menuknapper i midten.
Men samtidig er det altså en Walkman, og derfor får du afspilningsknapper på højrekanten. Og en rund Walkman-knap på toppen, der nok skal forvirre gamle Nokia-ejere, når de prøver at tænde mobilen.
Alle knapper er af den gamle, mekaniske type, der klikker præcist og entydigt. Så selv om de to telefonrørs-taster er faretruende små, glider betjeningen let og ubesværet.
Labre linjer
W902 er lavet af plastic, men den fremstår rå og eksklusiv. Der er noget næsten våbenagtigt over det riflede mønster på bagklap og højrekant.
Det giver et godt greb om tingene, hvis du vel at mærke er højrehåndet. Mobilen er forholdsvis stor. Ikke tyk, ikke tung - men så tilpas lang og bred, at den ligger solidt i næven og rækker hele vejen fra øre til mund.
Skærmen har mere gennemsnitlige proportioner, men de kulørte menuer står tindrende flot. Det hjælper også, at en lyssensor indstiller skærmlyset efter forholdene.
Vellykket Walkman
Som MP3-afspiller byder mobilen på flot og enkel betjening. Du får kendte Walkman-finesser som "SensMe" (vælger musik efter dit humør) og "TrackID" (identificerer sange via nettet).
Sidst og absolut mindst skal nævnes den jævnt hen ubrugelige "Shake Control", hvor du skifter sang ved at holde en knap nede, mens du ryster mobilen. For hvorfor ikke bare nøjes med knappen?.
Mobilens ryste-sensor finder mere meningsfuld anvendelse i den automatiske skærm-rotation. Og i skridttælleren, som registrerer din daglige færden. Hvor du går hen, kan mobilen derimod ikke hjælpe med, for den har ingen GPS-funktion.
Som i W980 er lydkvaliteten over middel - og klart bedre end i de fleste ældre Walkman-mobiler. Her er godt med bas og anvendelige klangindstillinger.
Habil højttaler
Men vi savner noget så basalt som et 3,5 mm. hovedtelefon-stik. I stedet er man henvist til den medfølgende adapter, der stritter ubehageligt ud fra siden, når man har mobilen i lommen.
Der er heller ingen afspilningsknapper på det medfølgende hovedsæt.
Som altid er hovedsættet påkrævet som antenne, hvis du vil bruge FM-radioen. Det er ekstra ærgerligt her, fordi den indbyggede højttaler spiller kanon-højt og klart.
Vi har faktisk ikke hørt noget bedre siden B&O's Serenata (uden sammenligning i øvrigt). Højttaleren har sin egen runde udskæring på bagsiden, hvor membranen sidder temmelig udsat.
Kedeligt kamera
Lige så udsat sidder kameralinsen, der bakkes op af autofokus, LED-lys og hele 5 megapixel. På den baggrund er billedkvaliteten en slem skuffelse - med blege farver, ringe skarphed og en del fortegning.
Lageret kan udvides med hukommelseskort, der monteres bag telefonens bagklap. Det sidste lyder upraktisk, men klappen er usædvanlig nem at fjerne, og man behøver ikke afmontere batteriet.
For dyr
Der medfølger et kort på hele 8 gigabyte, hvilket er fornemt. Formatet er Sonys hjemmedyrkede M2, som mange kortlæsere ikke understøtter. Derfor skal Sony have ros for den vedlagte kortlæser til USB-porten.
Batteriets levetid er også pænt over middel.
To til tre dage mellem opladningerne er fint for en 3G-mobil. Men W902 har heller ikke så mange batteri-drænende forbindelser. Til prisen kunne man forvente Wi-Fi og GPS - eller i hvert fald en af delene.
Så selv om W902 er en flot, velspillende og velfungerende mobil, er den for dyr. For næsten 1000 kroner mindre får du en velprøvet kending som Nokia N82. Den er knap så lækker - men lokker til gengæld med GPS, Wi-Fi og et langt bedre kamera.
