Her er redaktionens 30 favorit websider

Du har sikkert en god håndfuld websider - eller endnu flere - du synes er fede og bruger meget. Det har PC Worlds redaktion også. Her er 30 fede websider, som redaktionen bruger. Få inspiration til dit næste webbesøg her.

Redaktionens 30 favorit websider

Du kan opdage en ny webside på nettet, du kan få et link fra en kammerat, eller du kan læse denne artikel og se 30 fede websider, som PC Worlds redaktion bruger.

Vi klikker ind på både nye og gamle websider, men fælles for dem alle er, at vi hver især synes lige præcis de ti, vi hver har valgt, er fede.

Klik videre og få inspiration til dit næste webbesøg.

Gratis musik

Benjamin Steengaard Rasmussen, journalist:

Bibliotek.kk.dk

Engang troppede man op på de støvede biblioteker med sit fedtede lånerkort og brugte timer på at finde lige den bog, man var på jagt efter, men sådan er det ikke mere - eller det behøver det i hvert fald ikke at være. Log ind online, søg efter den bog, cd eller dvd, du skal bruge, reserver og få en påmindelse via sms eller mail, når bogen er klar til afhentning på dit lokale bibliotek. Det fungerer rigtig godt og er en god måde at bruge bibliotekerne på, selvo m du er en travl person. Jeg skal måske lige sige, at jeg bruger Københavns Biblioteker, hvor det fungerer upåklageligt, jeg har ikke erfaring med andre biblioteker.
Besøg bibliotek.kk.dk her (kun relevant hvis du bor i Københavns Kommune ellers prøv dit lokale bibliotek).

Filehippo.com

Der findes rigtig mange websider med massevis af programmer, du kan downloade gratis, og Filehippo.com er en af dem. Filehippo er næppe den mest omfangsrige med hensyn til antallet af programmer, men sidens opbygning gør det nemt at finde de nyeste programmer eller en bestemt kategori. Et ekstra plus er, at du kan downloade en 'Update Checker', der scanner din computers programmer for at se, om du har de nyeste versioner.
Besøg Filehippo.com her

Stereogum.com/mp3

Stereogum.com er en webside om musik, men det er der jo så mange websider, der er. Det særlige ved Stereogum.com er den store samling af MP3-filer, man kan downloade gratis. Det er dog en side for musikinteresserede, så forvent ikke at hente U2's nyeste album eller singlerne på ugens top 10. Det er ofte ukendte navne, man finder, men for musikinteresserede kan det også være en guldgrube.
Besøg Stereogum her

Netmusik.dk

En anden måde at lytte til ny musik er ved at bruge bibliotekernes netmusik på netmusik.dk. Her logger du ind og kan vælge musiknumre, du vil downloade. Filerne virker dog kun i syv dage, da det betragtes som et lån. Det er til gengæld helt gratis, og for at få adgang til de over en million numre skal du være bruger på dit lokale bibliotek.
Besøg Netmusik.dk her

Dr.dk/musik

Er du generelt interesseret i musik, så finder du godt stof på dr.dk. Dine licenskroner bliver blandt andet brugt til dr.dk/musik hvor du finder anmeldelser, interviews, quizzer, nyheder, lytteprøver og meget mere.
Besøg Dr.dk/musik her

Digital-photography-school.com

Har du lige købt dit første digitale spejlreflekskamera, og har du ikke helt fået styr på begreber som hvidbalance, blænde og EXIF data, så er websiden Digital Photography School værd at bruge lidt tid på. Her finder du guider, tips og forklaringer, og en lang række af dem er velegnet til nybegyndere. Bliv klogere på lukkertid og histogrammer eller læs artikler som "How to Hold a Digital Camera" og "11 Tips for Beginner Photographers".
Besøg Digital-photography-school.com her

Maps.google.dk

Jeg kan bruge lang tid på at kigge på kort - særligt hvis jeg skal på ferie, så vil jeg gerne udforske det område, jeg skal opholde mig i og se, hvad der er i nærheden. Til det formål er Google Maps helt suverænt, og korttjenesten kan sagtens sluge alt for meget af min tid. Visuelt er det lækrere end for eksempel Krak, selve kortet er større og det virker en tand hurtigere, når man klikker rundt og zoomer ind og ud.
Besøg Maps.google.dk her

Collagr.com

Er du flittig bruger af Flickr eller Photobucket, så kan du bruge collagr.com til at skabe en collage af dine billeder i fototjenesterne. Websiden kræver ingen registrering, du skal bare smide linket til dine billeder, så tryller Collagr en collage frem, du kan bruge som baggrundsbillede eller promovering.
Besøg Collagr her

Livescore.com

Er du fanget på arbejde, mens der spilles en fodboldkamp, du virkelig gerne vil se, så kan du - i mangel af bedre - følg med i udviklingen på livescore.com. Her kan du følge med live i fodboldkampe i Danmark og i mange andre lande.
Besøg Livescore.com her

Addons.mozilla.org/da/firefox

Bruger du meget tid på internettet, og bruger du Firefox, er websiden Firefox Add-Ons med udvidelser til Mozillas browser uundværlig. Her finder du et hav af små, smarte programmer, der kan gøre Firefox meget federe. Bare hent og installer, så kan du få alt fra nem visning af e-mails til nem download.
Besøg Addons.mozilla.org/da/firefox her

Gør en god handel

Mikkel William Nielsen, nyhedsredaktør:

Flickr.com

Hvis du holder af billeder, så skal ikke snyde dig selv for Flickr, der er et skatkammer af talentfulde og kreative fotos - og der findes såkaldte pools om alt. Det vil sige, at du kan surfe ind i områder, der udelukkende handler om fotos af amerikanerbiler, fodbold eller billeder taget med et bestemt objektiv eller på en bestemt fotografisk måde. Det er gratis at have en konto på Flickr og uploade og dele fotos. Du kan dog også købe dig til en pro-konto, der giver lidt flere muligheder for at oprette billedmapper og sortere i dine fotos.
Besøg Flickr.com her

Popurls.com

Det her er en lille, men fantastisk side. Egentlig består den bare af RSS-feeds fra store sociale bogmærkesider som Digg, Delicious, Reddit, men som en lille bonus viser den, hvilke historier som er mest populære. Det handler om alt fra mærkværdige nyhedshistorier til tips om Photoshop. Ofte kan du her læse om internationale historier, længe før de ender på forsiden af politiken.dk eller ekstrabladet.dk. Siden viser også de mest populære billeder fra Flickr, og der er links til brandvarme videoklip fra YouTube. Du har desuden selv mulighed for at justere siden efter dine behov.
Besøg Popurls.com her

Joemcnally.com/blog

Joe McNally er en amerikansk fotograf, der er specialist i at bruge trådløs flash i sine billeder. Han tryller så meget med sine lyskilder, at dag bliver til nat, og han kan få falsk sollys frem på en grå eftermiddag. På sin webside deler Joe McNally ud af sine erfaringer og forklarer, hvordan han tager sine fantastiske fotos. At manden samtidig har humor gør ikke læsningen mindre underholdende...Så hvis du vil blive klogere på at kontrollere lyset og tage endnu bedre billeder, er Joes blog et besøg værd. Besøg JoeMcNally.com/blog her

Strobist.com

Hvis dine fotos skal op i superligaen, så skal din flash af kameraet. På nettet findes små grupper, der har specialiseret sig i denne teknik. De kalder sig strobister og kan med ganske få midler tage fotos, der tangerer professionelle fotografer. Fotografen David Hobby har fyldt websiden Strobist.com med gode råd og tips, så selv nybegyndere kan være med. Det er en rigtig entusiastside, og David Hobby har mange disciple, der ivrigt kommenterer nye indlæg.
Besøg Strobist.com her

Drop.io

Jeg har nævnt den her webtjenste mange gange, men den er fortsat genial. Hvis du skal dele store filer med dine venner, eksempelvis 100 fotos fra skiferien, så er det ikke altid lige hensigtsmæssigt at tæppebombe deres mailbokse. Derfor kan du smide dine filer ind på Drop.io, og du kan dele linket med dine venner. De vil herefter kunne gå ind og se billederne og downloade dem. Endda som en ZIP-fil, så de slipper for at klikke på hvert enkelt foto. Webtjenesten virker også med video- og flashfiler, dokumenter med mere.
Besøg drop.io her

eBay.co.uk

Jeg må indrømme, at jeg ikke var den store fan af eBay til at begynde med - men efterhånden er jeg blevet hooked. For du kan finde ALT på auktionssiden, og da det engelske pund er styrtdykket det seneste år, kan du gøre en rigtig god forretning. Blandt andet når det gælder batterier til bærbare computere - se mere her. Så længe du holder dig til den engelske udgave - og pakkerne sendes fra Storbritannien - er der ikke told, moms og andre ubehagelige ekstraudgifter klistret på pakkerne. Forsendelser kan være et par dage undervejs.
Besøg eBay.co.uk her

Lifehacker.com

Hvis du ligesom os på PC Worlds redaktion er vild med smarte finter, der kan gøre hverdagen - både med og uden computer - endnu lettere, er Lifehacker.com sikkert noget for dig. Her er massevis af tips og tricks, og du kan finde ud af, hvordan du lynhurtigt kommer i topform, sparer på husholdningsbudgettet og får et bedre baggrundsbillede til computeren. Kort sagt får du værktøj til at gøre livet lettere.
Besøg Lifehacker.com her

Tripadvisor.com

Hoteller har altid blærede billeder af deres flotte suiter, lækre swimmingpool og fantastiske udsigt. Fotos kan dog snyde, men derfor er der ingen grund til, at du skal gå i fælden. På Tripadvisor findes tusindvis af anmeldelser af hoteller lige fra sidegaderne i Prag til toppen af Manhattan. Det bedste af det hele er, at tidligere gæster har taget billeder af hotellerne og lagt dem ind på siden, så du kan få et virkeligt indtryk af, hvordan der ser ud. Så hvis du vil være sikker på at få en god ferie, så smut forbi Tripadvisor.
Besøg Tripadvisor.com her

Boliga.dk

Det danske boligmarked er i krise, og hvis du ikke tror på det, så kan du kigge ind på Boliga.dk. En genial webside til at holde sig orienteret om køb og salg af boliger i Danmark. Det smarte er, at websiden trækker på Google Maps, så du får et visuelt overblik over, hvor der er boliger til salg, og du kan præcisere, om det kan skal være rækkehus, villa, andelslejlighed eller noget helt fjerde, du er på jagt efter. Søgningen kan være meget detaljeret, og du kan få massevis af information om, hvor længe et hus har været til salg, og om prisen er sat ned. En helt uundværlig webside hvis du skal købe eller sælge bolig.
Besøg Boliga.dk her

Bogpriser.dk

De fleste brugere af PC World har nok luret, at der er mange penge at spare på elektronik ved at handle på nettet. Men det er ikke udelukkende bærbare, fladskærme og andre it-produkter, der kan hives hjem til en fornuftig pris online, også bøger kan der spares penge på. Før du går ned i boghandleren, er det derfor en god idé også her at tjekke prisen online. Der kan nemlig være flere hundrede kroners forskel på den selv samme bog.
Besøg Bogpriser.dk her

Politiske nyheder

Lars Jacobsen, chefredaktør:

Fredmiranda.com/reviews

Hvis ikke privatøkonomien kan bære, at der bliver købt nyt fotoudstyr hele tiden, så kan man i det mindste læse om det. På Fred Mirandas side kan du derfor læse om andre brugeres oplevelser med specifikke objektiver. Og jeg ville aldrig købe et objektiv uden at have læst Fredmiranda.
Besøg Fredmiranda.com her

Berlingske.dk

Berlingske.dk fik et ansigtsløft sidste år, og det er en af de danske aviserhjemmesider, jeg synes bedst om. Den har en fin balance mellem standardnyheder fra nyhedsbureauer og så deres egne analyser og lange artikler. Og så er layoutet nemt at gå til og ikke alt for overfyldt.
Besøg Berlingske.dk her

Dansk-politik.dk

De fleste større medier fungerer som filter, sådan at kun hvad de finder mest interessant slipper igennem. Mindre nyheder og historier filtreres fra. Derfor er nettet interessant, fordi det tilbyder mulighed for fordybning inden for specifikke områder. På dansk-politik.dk finder jeg af og til interessante nedslag i lokal- og regionalpolitik med nyheder, som du ikke ser andre steder. Samtidig kan kommentarerne være interessante at læse, fordi det er en af de få politiske hjemmesider, som ikke er overtaget af fanatiske trolde.
Besøg dansk-politik.dk her

Mobilsider for jp.dk, berlingske.dk, pol.dk og ekstrabladet.dk

Jeg bruger tit den døde ventetid før møder eller ved transport på at læse op på nyhederne via min telefon. Heldigvis har de fleste danske aviser fået fornuftige mobile udgaver, hvor man lige kan skimme de vigtigste ting.
Besøg for eksempel Politikens mobilside på denne adresse:
http://mobil.pol.dk/

Bibliotek.dk

Jeg har været bogorm længe før, jeg blev it-nørd. Så bibliotek.dk er en fantastisk mulighed for at komme ud over rammerne for mit lokale bibliotek og søge i samtlige danske bibliotekers baser. Ofte læser jeg om en bog i en artikel eller på en hjemmeside og stryger direkte ind og bestiller den.
Besøg Bibliotek.dk her

Amazon.co.uk

Hvis en bog er for ny til at være kommet på dansk, eller for ukendt til at bibliotek.dk har den, så er der stor chance for, at Amazon.co.uk har den. Jeg elsker at browse rundt i deres kæmpe arkiv og lade mig inspirere. Ofte ender jeg med at købe meget mere, end jeg kan læse i hverdagen - men det er derfor, der findes ferier. Jeg har desuden haft held med at finde gode priser på Wii-spil, brætspil og Blu-ray-film.
Besøg Amazon.co.uk her

eBay.co.uk

Små dimser til fotoudstyr som filtre er håbløst dyre i Danmark, så eBay kan være en god hjælp. Ofte kan tingene købes til halv pris i England, Taiwan eller Kina. Ting som hukommelseskort og objektiver køber jeg dog altid i Danmark på grund af faren for piratkopier.Besøg eBay.co.uk her

Eksperten.dk

Selv om jeg har en tendens til at bide tænderne sammen og blive oppe det halve af natten, når it driller, så kigger jeg tit på Eksperten.dk. Her er der råd, tips og tricks til langt flere computerproblemer, end hvad man kan drømme om, folk har.
Besøg Eksperten.dk her

Engadget.com

Jeg har fulgt hjemmesiden, siden den opstod, og er vild med hastigheden på nyheder og deres friske tone, når det kommer til it og forbrugerelektronik. Her er de ikke imponeret over varm luft fra marketingsafdelingen og laver gerne grin med de sædvanlige påstande om "Verdens største, første og flotteste tv".
Besøg Engadget.com her

Liliputing.com

De små mininote-computere er, i mine øjne, noget af det mest spændende, vi har oplevet de seneste par år. Derfor er det fedt at følge med, efterhånden som markedet modnes. Et af stederne, hvor man kan følge med, er på Liliputing.com, hvor der både er nyheder og anmeldelser.
Besøg Liliputing.com her




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere