Netbooks: Derfor blev de en succes
Newton genemskuede tyngdeloven, da et æble faldt ned i hoved på ham. William Herschel underviste i musik om dagen, byggede nogle af samtidens bedste teleskoper om natten og endte med at opdage planeten Uranus i 1781.
Myterne om det ensomme geni, som pludseligt gennemskuer tingenes rette sammenhæng, er populære.
Men de er oftest bare myter. Historien om Newton og æblet optræder da også først efter hans død.
Og mens Herschel uomtvisteligt både var en god musiker og endte som en af datidens førende astronomer - så skrev han samtidig længere afhandlinger om, hvordan månens kratere var konstrueret af månens indbyggere, for at reflektere sollyset ind i deres underjordiske boliger.
Det er her storsællerten netbooks kommer ind. De små, billige og lette computere, der har vendt op og ned på bærbarmarkedet. Og ikke mindst på mange forbrugeres opfattelse af hvad en bærbar computer egentligt er.
For ifølge Wired-journalist Clive Thompson var det ikke et pludseligt klarsyn, som inspirerede Asus' topchef Jerry Shen til at skabe en helt ny type bærbar computer.
Det var i stedet One Laptop Per Child initiativer. 100 dollar computeren, som skulle give børn i udviklingslandene adgang til basal it. Alt Asus, som tjener mange af sine penge på at lave produkter for andre store mærkevarer, ville var at skabe en lidt større, lidt mere anvendelig og lidt dyrere bærbar computer. Til middelklassen i Kina eller Indien.
Derfor var opskriften også simpel: En ældre Celeron-processor på 900 megahertz, en skærm på blot syv tommer med en opløsning på 800 x 480 pixels og et flash-baseret SSD-drev på blot fire gigabyte. Alt samen drevet af en tilpasset udgave af Linux kaldet Xandros. Og tilsammen udstyr der - ved lanceringen i 2007 - allerede havde været forældet i flere år.
Overraskelsen breder sig
Derfor må overraskelsen på direktionsgangen hos Asus havde været så meget desto større. For første sending af de knapt et kilo tunge computere røg ikke til Shenzhen eller Bangalore. Den blev, ifølge Clive Thompson, i løbet af få måneder solgt til entusiaster i Europa og USA. For nok var Eee 700, som den første model hed, langsom - men den var samtidig ideel som bærbar nummer to. Og billig nok til at give de fleste vestlige forbrugere adgang til den. Faktisk blev succesen så stor, at Asus i flere omgange manglede batterier, processorer, skærme og andre centrale komponenter.
Eventuel skepsis forsvandt også hurtigt hos konkurrenterne - og særligt HP og Acer var hurtige til at følge op på fænomenet med deres egne maskiner kaldet HP 2133 og Acer Aspire One. Og hvor de første modeller i Eee-serien var udstyret med bedagede Celeron-processorer, gik chipgiganten Intel til stålet og kunne i april 2008 lancere Intel Atom-processoren. En processor der maksimalt bruger fire watt, fylder det samme som en fingernegl og anvendes i stort set samtlige netbooks i dag.
En smertefuld succes
Når mærker som HP, Acer, Asus, Medion, Samsung, Toshiba og Dell går ind på et marked, så er det per definition stort. Alene Acers Aspire One blev efter sigende solgt i 5,8 millioner eksemplarer i 2008.
Det er den slags tal som flytter markedsandelen. Men det er også den slags tal, som skaber hovedpiner i industrien.
Så netbooks er på én gang computerproducenternes darling - og en succes med en skyggeside. For når du forlader butikken med en Acer, HP eller Dell netbook under armen blot omkring 3.000 kroner fattigere, så er det ikke de store penge, der tjenes.
Tænk bare på prisen på komponenter, transport, markedsføring og ikke mindst licensen til Microsoft for det Windows-styresystem, de fleste solgte netbooks har installeret.
Så mens Intel spytter små billige Atom-processorer ud, og Microsoft fortsat leverer Windows XP til nye maskine, otte år efter lanceringsdatoen, er det ikke fordi, de elsker dem. Det er fordi, de ikke har råd til at lade være.
Kostede Microsoft markedsandele
Se bare Microsoft. Et selvsikkert, succesfuldt it-imperium som er vant til vækst. Og som, ifølge Erik Kaae, Microsofts direktør for marketing i Danmark, i sidste kvartal i 2008 oplevede, at væksten blev hæmmet af de mange førstegenerations mininotes med Linux-varianter.
Tendensen blev dog hurtigt vendt, og ifølge Microsoft leveres omkring 80 procent af alle solgte mininotes på det danske marked nu med Windows XP. Men faktum er, at mange almindelige og udogmatiske forbrugere formåede at gøre, hvad Linux-fortalerne aldrig selv har kunnet, nemlig at lukke lidt af luften ud af Microsofts ballon. Ikke af ideologiske grunde, men fordi produktet og prisen var rigtig for en tid.
Når teknologi kravler opad
I det hele taget vendte netbooks op og ned på mange ting.
Se bare på den bærbare, du sandsynligvis har stående et sted inden for rækkevidde.
Den er resultatet af en klassisk model: Først lanceres ny og dyr teknologi til den stationære computer, så følger en lancering i den dyre ende af markedet for bærbare computere - og i løbet af et halvt eller helt år er teknologien mainstream i mellemklassen.
En proces drevet af, at et nyt produkt delvist tjenes hjem qua de høje priser i den første levetid - og at forbrugere, som vil have den nye teknologi, må både vente og til lommerne.
Vender verden på hovedet
Netbooks brød, og bryder fortsat, det mønster. De første netbooks kom med SSD-drev. Ikke fordi det var hurtigt, for de fleste tidligere netbooks med flash-hukommelse havde ekstremt langsomme drev, men fordi det var billigt.
De kom med LED-belyste skærme, fordi det sparer strøm, og batterilevetid er centralt i en mininote. Og de kommer fortsat oftest med Windows XP, som passer til maskinernes formåen, hvor industrien ellers havde stået på hovedet for at levere bærbare computere kraftige nok til Windows Vista.
Men vigtigst af alt, så er netbooks en af den slags it-produkter, som vender verden en smule på hovedet for forbrugeren. For godt nok er de små netbooks eller mininotes ikke velegnede til at køre Photoshop, 3D-programmer, fysiske simulationer eller andre fantastiske ting. Men det har endnu ikke stoppet de over 15 millioner købere af små billige netbooks i 2008, for computerne kan tilsyneladende nok.
