I dette særtema om aspekter af AI ser vi på skiftet fra sprogmodeller til AI-agenter, og hvordan virksomheder kan navigere i spændet mellem teknologisk hastighed og behovet for menneskelig kontrol.
Ubuntu 9.0.4 har en speciel netbook-udgave, som kører på de fleste populære modeller. Her er den dog test-installeret på Sonys lille Vaio P.
Sådan: 5 minutters guide til Linux på din PC
Du behøver ikke at afinstallere Windows, Officepakken eller dine favoritspil for at se, om græsset virkeligt er grønnere på den anden side af skærmen.
Med den seneste version af Linux-varianten Ubuntu, kaldet version 9.0.4, er det muligt at prøvesmage uden at installere.
Ubuntu 9.0.4 startes blot fra en USB-nøgle og ændre ikke på din allerede installerede løsning.
Samtidig tilbyder Ubuntu et robust og flot alternativ til de mere eller mindre heldige Linux-udgaver, der kommer på mininotes som Acer Aspire One og Asus Eee. Redaktionens Eee 900 har på den måde fået nyt liv. Men ikke uden at vi lige testede det risikofrit først.
Det samme kan du. Alt, du skal gøre, er at have en USB-nøgle på en gigabyte parat - og følge vores visuelle guide over de næste par sider.
1. Hent Ubuntu
Start med at hente Ubuntu. Skal du anvende styresystemet til en netbook eller mininote, skal du vælge en særlig version. Du kan downloade Ubuntu Netbook her. På adressen er der også links til andre versioner.
2. Klar med USB-nøglen
Det smarte ved Ubuntu er, at du kan installere den uden brug af dvd-drev. Alt du skal bruge er en USB-nøgle og et program, som kan gøre omforme IMG-filer til en boot-bar løsning på en USB-nøgle.
Sæt nu den USB-nøgle, du vil anvende, i en port. HUSK: Alt på USB-nøglen slettes. Med programmet vælger du nu den rette IMG-fil.
Derefter vælger du det drev, som USB-nøglen er blevet tildelt.
Tryk derefter "Write" og vent på at USB-nøglen bliver gjort parat.
3. Gør din computer parat
Nu skal din computer gøres parat. Ved opstarten går du ind i BIOS, hvad der typisk sker ved at trykke på F2 eller DEL.
Med USB-nøglen sikkert i siden kan du tilpasse din computer til opstart fra nøglen.
I BIOS finder du en menu, der hedder noget med Boot, og her ændrer du indstillingerne til, at der skal bootes fra en ekstern enhed. Det er svært at være mere præcis, for hver mininote-type er lidt forskellig, men der er tit beskrivelser i selve BIOS, som kan hjælpe dig på vej.
På en række mininotes er det endnu nemmere. Her behøver du ikke at stille din BIOS om, her kan du bare trykke en knap, typisk F12, for at ændre opstartsdrevet.
4. Prøv uden risiko
Med BIOS korrekt indstillet er du klar til at boote fra USB-nøglen og prøve Ubuntu 9.0.4.
Manuelle og semi-automatiske strategier for identitetsstyring virker - lige indtil nogen beder om dokumentation. For at undgå denne fare har DKTV taget kontrol over sin identitets- og adgangsstrategi.
Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.
Få styr på NIS2 uden manuelt kaos. Lær at automatisere security assessments, styrke dokumentation og prioritere indsats. TDC Erhverv viser konkrete greb, der sparer tid og løfter compliance. Tilmeld og få 2 måneders gratis Security Insights.
AI kræver data, ledelsen kan stole på. Computerworld samler digitale ledere til en fortrolig rundbordssamtale om datagrundlag, beslutninger og skalering af AI i organisationen. Få konkrete erfaringer og nye perspektiver. Ansøg om en plads.