871 millioner kroner. Så meget koster det at udvikle og holde NemID-projektet kørende de næste fem år.
Det fremgår af et bilag til den aftale, staten har indgået med DanID, som Computerworld har fået aktindsigt i.
Du kan læse mere om NemID-projektet her.
Finansieringen af de 871 millioner kroner ligger også klar og er fordelt mellem staten, private firmaer og bankerne, der overtog løsningen efter TDC.
"Udgangspunktet for DanID's forretninger er, at halvdelen kommer fra bankerne, 25 procent fra det offentlige og 25 procent fra private virksomheder," fortæller centerleder Palle H. Sørensen fra IT- og Telestyrelsen (ITST).
Han pointerer, at der er tale om budgettal fra kontrakten. Første gang, ITST får indblik i DanID's faktuelle regnskab, er i foråret 2011.
Udgiftsposter
Af bilaget til aftalen mellem DanID og staten fremgår det også, hvordan udgiftsposterne i budgettet fordeler sig.
Den største post på 359 millioner kroner er "infrastruktur, personale og administration".
Den næststørste post på 265 millioner kroner er til "OTP, platform og enheder".
Denne post dækker over både "udvikling og drift af softwareløsningen, hardwareplatforme samt administration og udsendelse af nøglekort, og hvad der ellers skal til for at få autentifikations-infrastrukturen til at fungere," oplyser IT og Telestyrelsen.
Dernæst kommer posten "support" på 107 millioner kroner, og så er der afsat 50 millioner til "Central signaturserver" og 54 millioner til "Korttidscertifikater" (et rent bankanliggende, som IT- og Telestyrelsen ikke vil udtale sig nærmere om, red.).
Den mindste post på 16 millioner kroner går til "ITST specifikt", der af ITST selv beskrives som "udvikling og drift af PID/RID-tjenesten (omsætter certifikat til cpr-nr. for offentlige myndigheder, red.), udvikling og drift af nemid.nu, udvikling og drift af sikker e-post samt forskellige ydelser vedrørende risikoanalyser, statistik mv."
