Computerworld News Service: EU's egen databeskyttelses-vagthund kalder EU's direktiv om dataopbevaring for det mest indgribende redskab i privatlivets fred, der nogensinde er vedtaget af EU.
Den europæiske tilsynsførende for databeskyttelse, Peter Hustinx, kræver, at Europa-Kommissionen demonstrerer direktivets nødvendighed og belæg med konkrete fakta og tal.
"Uden sådanne beviser bør direktivet trækkes tilbage eller erstattes af et redskab, der i mindre grad griber ind i privatlivets fred, og som imødekommer kravene om nødvendighed og proportionalitet," tilføjer han.
Under direktivet om dataopbevaring kræves det af teleselskaberne og internetudbyderne, at de gemmer information om samtlige kunders trafik, geografisk placering og abonnement. I forhold til det blotte antal af borgere, som direktivet rammer, er det en gigantisk mængde data, der skal indsamles.
Mulig glidebane
Der er dog stadig forskelle mellem medlemslandene og den europæiske tilsynsførende for databeskyttelse, der er bekymret for en glidebane af fejlanvendelse.
Et nyt eller ændret EU-redskab angående dataopbevaring bør være klar i sin afgrænsning og ikke efterlade nogen mulighed for, at medlemslandene kan anvende de indsamlede data til andre formål, påpeger Hustinx.
Direktivet, som blev etableret i 1995 og på nuværende tidspunkt er i gang med at blive revideret, er også i bredere kredse upopulært.
I oktober udtalte også Electronic Frontier Foundation baseret i San Francisco, at direktivet var "ude af proportioner" og opfordrede til, at direktivet blev ophævet. Medlem af Europa-Parlamentet Alexander Alvaro beskrev for nyligt direktivet som "absurd."
Og Europa-Kommissionens egen arbejdsgruppe vedrørende databeskyttelse, Artikel 29-Gruppen, kritiserede direktivet i juli, hvor den hævdede, at der var brug for mere harmonisering, og at perioden for opbevaring af data burde forkortes.
Nødvendigt med overvejelser
EU's 'indenrigsminister', Cecilia Malmström, er tilsyneladende imødekommende angående den sidstnævnte kritik.
Hun mener, at det muligvis vil blive nødvendigt at overveje kortere opbevaringsperioder. Hun gentog dog, at "dataopbevaring er kommet for at blive."
Kommissionens tal viser, at der gennemsnitligt er 148.000 anmodninger om året i hvert af de 20 medlemslande, der har implementeret direktivet.
Langt størstedelen af disse anmodninger, 90 procent, er om data, der er under seks måneder gamle.
"Hvis dataene ikke var brugbare, ville politimyndighederne antageligvis ikke bruge menneskelige og økonomiske ressourcer på at anmode dem i så stort omfang," påpeger Malmström.
I 2011 vil der blive præsenteret en vurdering af direktivets gennemslagskraft og påvirkninger samt lovmæssige ændringsforslag.
Oversat af Thomas Bøndergaard
