EU vil sikre dig hurtigere mobil bredbånd

Dit mobile bredbånd skal være hurtigere, mener EU.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Europa-Kommissionen ønsker at gøre det mobile bredbånd hurtigere over hele Europa fra 2013 men mener, at medlemslandene er nødt til at gøre båndbredde tilgængelig så hurtigt som muligt.

EU-kommissær for den Digitale Agenda, Neelie Kroes, siger til EU's medlemslandes telekommunikations-ministre, at de hurtigt bør blive enige om en plan om at gøre mere radiospektrum tilgængelig til trådløs internetforbindelse fra 2013.

Kommissionen foreslår at etablere det såkaldte Radio Spectrum Policy Programme (RSPP) for at sikre, at det bliver gjort tilstrækkelig spektrum tilgængeligt til mobilt bredbånd - særligt 800 megahertz frekvensbåndet i forbindelse med skiftet fra analogt til digitalt tv.

Medlem af Europa-Parlamentet Catherine Trautmann byder RSPP-forslaget velkommen.

Forsigtighed er nødvendig

Hun mener dog, at kravet om adgang til 10 megahertz-spektret muligvis ikke vil være tilstrækkeligt.

Hun opfordrer også til forsigtighed i forhold til tidsplanen, som "sandsynligvis vil gennemgå en ekstra behandling."

Det er også visse bekymringer angående spektrum-underskud, hvor efterspørgslen på frekvensbånd er større end udbuddet.

Der er akut behov for at gøre mere spektrum tilgængeligt på en konkurrencemæssigt forsvarlig måde, mener Mark Falcon, der er chef for økonomisk regulering hos mobilselskabet Hutchison 3G. Kun fire procent af det brugbare spektrum anvendes i dag til mobil-tjenester, mens forsvaret anvender 30 procent.

Europa-Kommissionen har også planer om at lancere en offentlig høring om mobile roaming-priser forud for revideringen af EU-reglerne i juni 2011.

"Prisregulering bør altid kun være den sidste udvej og det er helt nødvendigt at overveje andre valgmuligheder, som kan bruges til at skabe et konkurrencepræget indre marked for roaming," siger Kroes. Kommissionen ønsker, at forskellen mellem de nationale priser og roaming-priserne kommer ned i nærheden af nul i 2015.

Stadig ikke i forbrugernes hænder

Selvom det er til forbrugernes fordel, at roaming-priserne falder, så er roaming-markedet stadig ikke konkurrencepræget og reguleringen af reduktionen i prisen på dataroaming er stadig ikke kommet på forbrugernes hænder.

"Når det handler om dataroaming, så er der seks lande på "A-holdet" - Danmark, Irland, Italien, Storbritannien, Sverige og Østrig - hvor den gennemsnitlige pris er under en femtedel af, hvad forbrugerne betaler i de 21 andre EU-medlemslande. I landene på dette A-hold betaler forbrugerne gennemsnitligt kun fire kroner per megabyte, mens de i alle de andre lande gennemsnitligt betaler knap 20 kroner per megabyte," påpegede Jim Niblett, der er formand for BEREC Expert Working Group on International Roaming.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Læses lige nu

    Event: Årets CISO 2026

    Sikkerhed | København

    Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

    22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

    Honey Arora

    Immeo

    Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
    Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

    Jakob Dirksen

    GlobalConnect