Få styr på Outlook og slip for stress

Med Outlook kan du holde styr på dine opgaver, selv om det nogle gange kokser alligevel. Men det sker ikke, hvis du bruger en genial finte, der stammer fra Anden Verdenskrig. Få forklaringen her.

Få styr på Outlook og slip for stress

Du kender det sikkert godt. Du har længe været frustreret over, at du ikke følte, du havde overblik over de opgaver, du skulle løse. Og endelig har du besluttet dig for, at NU skal der gøres noget ved det.

Så du vælger at begynde at skrive opgaverne ind i Opgaver-sektionen i Outlook, så du kan blive mindet om dem, når de er ved at nærme sig deadline.

I starten har du de bedste intentioner, men alligevel ender det med, at du har en blodrød opgaveliste med opgaver, der er gået over deadline. Det kan enten være fordi, du ikke har fået taget dig af dem, eller simpelthen fordi du ikke holdt opgavelisten opdateret og derfor ikke har fået markeret de opgaver, du har løst, som fuldførte.

Problemet er, at du har brugt Outlooks opgaveliste sådan, som den virker med standardindstillingerne, og at du ikke har haft nogen klar strategi for, hvordan du skulle håndtere og prioritere dine opgaver, endsige sørget for at holde opgavelisten regelmæssigt opdateret.

For uanset hvor meget du sætter Outlook til at minde dig om snarligt forfaldne opgaver, og uanset hvor meget du automatiserer tingene, så kræver enhver opgaveliste, at du løbende gennemgår den. Og derudover prioriterer de opgaver, der er på den - eller justerer prioriteringerne baseret på udviklingen i dine andre opgaver, eller hvad der nu måtte have indflydelse på dine prioriteringer.

Det handler om prioritering

En nem måde at prioritere sine opgaver på er ved hjælp af de farvede kategorier, der er indbygget i Outlook.

Men inden du bare benytter de standardfarver, der findes i Outlook 2007 og 2010, kan du med fordel drage nytte af en gammel og meget velafprøvet metode, der stammer helt tilbage fra Anden Verdenskrig.

Denne metode har samtidig den fordel, at alt efter hvilken kategori man har valgt, kan man forudsige noget om størrelsen af opgaven!

Til prioritering af opgaverne kan du dermed med fordel anvende den såkaldte Eisenhower-model, der blev "opfundet", da General Eisenhower skulle planlægge den afgørende og storstilede, allierede invasion af Normandiet på D-dagen i 1944.

Der var tusindvis af opgaver, der skulle prioriteres og planlægges. Blev en eneste opgave tabt på gulvet, kunne det i værste fald betyde total fiasko for angrebet, og at endnu flere menneskeliv ville gå tabt under invasionen. Så derfor var Eisenhower og hans stab nødt til at prioritere hver enkelt opgave meget nøje i forhold til dens vigtighed for invasionens succes.

Til det formål opfandt han - eller et lyst hoved i hans stab - en meget simpel model, der fik navn efter Eisenhower og sidenhen har dannet grundlag for alverdens management-firmaers undervisning i opgavestyring.

Den overvejende fordel ved Eisenhower-modellen er, at den er meget simpel og let at forstå, da den kun er delt op på to sorteringskriterier: Hvor vigtig opgaven er, og hvor hurtigt den skal løses.

Selve prioriteringen ender med at blive en afvejning af de to kriterier og grundlæggende set, handler udvælgelsen om at opprioritere de opgaver, der skal løses for at nå et konkret mål inden for den givne tidsramme. Det kan eksempelvis være at færdiggøre et projekt eller overholde en deadline.

Det giver fire forskellige kategorier, som alle opgaver nødvendigvis skal passe ind i: Haster og vigtig, haster ikke, men vigtig, haster, men ikke vigtig og haster ikke og er ikke vigtig.

Sådan får du det til at virke i Outlook

Hver af de fire kategorier benævnes med et bogstav fra A til D. A-opgaver er dem, der er vigtige og haster meget. B-opgaver er meget vigtige, men haster ikke, og faktisk er det en god ide at opfatte dem som A-opgaver, der er blevet håndteret i tide, så de ikke har vokset sig til A-opgaver endnu.

C-opgaver er de opgaver, der set med dine øjne ikke er vigtige (i forhold til din egen målsætning), men haster fordi de har en deadline. C-opgaverne er et godt sted at skære, hvis du har for mange opgaver i forhold til den tid, du har til rådighed. Er det tilfældet, så undersøg, om de enten kan udskydes til senere, eller om du har mulighed for at uddelegere dem til en kollega.

Endelig er der D-opgaverne. Det er opgaver, der hverken er vigtige eller haster, altså trivielle opgaver eller opgaver du kan lave en dag, du absolut ikke har andet at foretage dig.

Mange mener at D står for Delete eller Delegate og håndterer D-opgaverne som sådanne, men faktisk er det vigtig for os at lave noget en gang imellem, hvor opgaven hverken har en deadline eller har stor betydning for vores målsætning. Ellers ender vi med at få stress. Så brug D-opgaverne til at koble af mellem to store opgaver eller som tidsfordriv.

Brug farver

Du implementerer Eisenhower-modellen i din Outlook 2007 eller 2010 ved hjælp af de farvede kategorier.

Start med at oprette tre farver, eksempelvis rød, grøn og orange ved at højreklikke på kategori-knappen udfor en mail eller en opgave og vælg Alle kategorier i genvejsmenuen.

I Kategorifarver-dialogboksen opretter du nye kategorier ved at klikke på Ny-knappen eller omdøbe en af de eksisterende kategorier. Anvender du ikke kategorier til noget i forvejen, er det en god ide at slette de eksisterende kategorier, der følger med Outlook som standard.

Du kan nu begynde at vælge A-, B- eller C-kategorier til alle dine mails og dine opgaver og på den måde få overblik over vigtigheden af de enkelte opgaver. Tilføjer du en tidsfrist ved hjælp af Opfølgningsflag har du samtidig styr på, hvornår du skal levere de enkelte opgaver.

Skærp opgavelisten

Vil du sikre dig, at det kun er de vigtigste opgaver, der dukker op i Opgavelisten nederst til højre i Post-sektionen i Outlook 2007 eller 2010, er det en god ide at tilpasse visningen, så den sorteres efter kategorier og yderligere filtrere den, så kun opgaver med A-, B- eller C-kategori vises sorteret efter forfaldsdato. Husk at vælge, at der kun skal vises opgaver, hvor Fuldført-flaget ikke er sat i opsætningen af filteret.



Brug flere opgavelister!
Vil du have bedre struktur og overblik over dine opgaver, kan det være en rigtig god ide at oprette flere opgavelister i Outlook. Du kan læse mere om, hvordan det gøres her.

Det smukke er, at Outlook automatisk samler alle opgaverne i Opgavelisten nederst til højre i Post-sektionen, uanset hvilken opgaveliste de er oprettet på.

Lige så snart du har prioriteret opgaven med A, B eller C, vises den i Opgavelisten. På den måde har du både struktur og overblik over dine opgaver og ved altid, hvad der er vigtigst for dig lige nu!

Læses lige nu

    Forsvarets Efterretningstjeneste

    Teknologisk analytiker inden for IP- og Netværkstrafik

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Analytiker til Security Operations Center i Cyberdivisionen

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    IT Consultant

    Københavnsområdet

    Event: Cyber Security Festival 2026

    Sikkerhed | København

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

    18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Henrik Vittrup Zoega, projektkoordinator hos Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning, Grønland, har pr. 22. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Syddansk Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Henrik Vittrup Zoega

    Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning, Grønland

    IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

    Marlene Gudman

    IFS Danmark A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

    Sarah Warm

    IFS Danmark A/S

    Immeo har pr. 1. marts 2026 ansat Theo Lyngaa Hansen som Consultant. Han kommer fra en stilling som Data Manager hos IDA. Han er uddannet i Business Administration & Data Science. Nyt job