Der er flere kontroversielle forslag i IT- og Telestyrelsens rapport fra konsulentselskabet Zangenberg & Company, som handler om milliard-potentialet i frigørelsen af offentlige data, og som er baseret på udtalelser fra el-sektoren.
Blandt andet lægger rapporten op til, at det offentliges viden om danskernes gæld, bopæl og uddannelsesniveau skal kunne indhentes af byggebranchen.
På den måde kan branchen målrette markedsføringen bedst mod mulige kunder for at indfri et indtjeningspotentiale på helt op mod 20 milliarder kroner om året.
Om det potentiale reelt skal sættes i spil, er det op til blandt andre IT- og Telestyrelsen at vurdere.
"Nogle af potentialerne i rapporten ligger lige til højrebenet, mens vi på andre områder må gå mere i dybden for at finde ud af, hvad der skal til for at frigive data, og om vi overhovedet kan frigive data," forklarer kontorchef Cecile Christensen fra IT- og Telestyrelsen til Computerworld.
Salg af din gæld til kommercielt brug?
Er I ude på at sælge folks privatliv til kommercielle virksomheder?
"Nej, vi er ikke ude på at sælge folks privatliv til nogen. Det kan være, at nogle personrelaterede data kan anonymiseres på en måde, så de stadig giver værdi uden at gå på kompromis med sikkerhed."
Hvorfor bliver de personhenførbare løsninger efterlyst, hvis de reelt aldrig bliver frigivet?
"De er mange penge værd, og vi ønsker at diskutere, om dele af dette potentiale kan realiseres uden at kompromittere sikkerheden eller privatlivets fred."
Hvis I giver data til byggebranchen, hvad forhindrer så alle mulige andre brancher i at få fingrene i meget personlige oplysninger om danskerne?
"Vi foreslår ikke, at der stilles personfølsomme oplysninger til rådighed for nogen. Men hvis vi har nogle gode, anonyme og sikre data, så skal de selvfølgelig bruges, hvor de er relevante, og det gælder alle uanset branche."
Samtykke med NemID
IT- og Telestyrelsen understreger, at data, der kan spores tilbage til enkeltpersoner, ikke kommer i spil.
Derfor skal du ikke umiddelbart være urolig for, at oplysninger om din offentlige gæld pludselig bliver uploadet og udstillet på nettet i løbet af natten.
Derimod kan eksempelvis samlede data om flere personers gæld i en boligblok måske blive videregivet.
"Analysen (rapporten fra Zangenberg & Company, red.) dokumenterer muligheder og potentialer, og derefter skal vi vurdere, hvilke forslag der kan sættes i gang med det samme, eventuelt med nye løsninger, sikkerhedsmodeller eller politiske tiltag - og om der er nogen, der ganske enkelt ikke kan lade sig gøre," siger Cecile Christensen.
Hun peger i samme åndedrag på, at samtykke-erklæringer fra borgerne er en mulighed for at stille folks oplysninger til rådighed for borgere og virksomheder, så det ikke sker henover hovedet på dem.
"En samtykke-model kan gå på, at den enkelte borger selv vælger, hvilke data han/hun vil frigive. Vi har netop udgivet et diskussionspapir om nye sikkerhedsmodeller, der viser hvordan dette kan ske."
"Man kan sagtens forestille sig ét samlet register over tilstandsrapporter i Danmark, og der er der jo ikke noget personhenførbart. Men der kan jo selvfølgelig være en masse mennesker, der ikke ønsker deres hus' tilstandsrapport udstillet på nettet."
