Nu kan du udvikle apps til Googles Android 3.0

Google har frigivet de endelige udvikler-værktøjer til Android 3.0-styresystemet, der er særligt målrettet tablet-pc'er. Læs om nyhederne her.

Artikel top billede

Hvis man er udvikler, så er Googles Android-platform på alle måder interessant at følge.

Dels havde platformen i 2010 en vækst på hele 888 procent på verdensplan, dels finder den vej til stadig flere typer enheder, senest de mange nye tablet-pc'er.

Den nyeste version af Android, 3.0, er netop målrettet tablet-pc'erne, der har større skærme end de smartphones, som styresystemet traditionelt er blevet anvendt på.

Nu meddeler Googles Xavier Ducrohet, at den endelige version af SDK'et er klar til udviklerne, der nu kan begynde at strikke applikationer sammen til den nye platform.

"API'erne er klar, og I kan nu udvikle apps, der er målrettet den nye platform og udgive dem på Android Market," skriver Xavier Ducrohet i et blogindlæg.

Blandt nyhederne er blandt andet en mere præcis rendering af layoutet, så man bedre kan se, hvordan det vil tage sig ud på forskellige enheder og en lang række andre værktøjer, der gør livet lettere for Android-udviklerne.

Se alle udvikler-nyhederne her.

Sådan fungerer Android 3.0:

Læs også:
Kan Androids sejrstogt fortsætte til evig tid?

Alle går tablet-amok på CES 2011 i Las Vegas

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

    Sascha Trebbien Klinggaard

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S