Pengene vælter ud af Bill Gates' kasse

Nu er det sikkert og vist: Microsoft-stifter Bill Gates er ikke længere verdens rigeste mand. Og det er han selv skyld i.

Artikel top billede

Bill Gates har scoret kassen på Microsoft, her Windows 95, men har selv valgt af afgive titlen som verdens rigeste mand.

Læs også:
Teleinvestor er verdens rigeste - slår Gates af tronen

Bill Gates til rigmænd: Giv dog jeres penge væk

Verdens rigeste mand hedder ikke længere Bill Gates, og det er hans eget valg.

Microsoft-stifteren har i en årrække besiddet denne titel, men måtte sidste år se sig til takke med andenpladsen.

Dette års opgørelse over de rigeste personer i verden udgives senere onsdag af Forbes.

Her er konklusionen, at Bill Gates nu har givet så mange penge væk til velgørende formål, at han fortsat er vippet af pinden som virkelighedens Joakim von And.

Bill Gates befinder sig dog fortsat i Top 3 sammen med investoren Warren Buffett og vinderen fra sidste år, den mexicanske tele-milliardær Carlos Slim.

Ifølge Reuters var denne slags opgørelser dog helt overflødige, hvis bare Bill Gates havde holdt fast i sine penge som en ægte gnier, for så havde de nærmeste konkurrenter slet ikke spillet med i Microsoft-stifterens liga.

Så meget har Gates doneret

I stedet har Bill Gates valgt at donere så stor en del af sin formue til velgørende formål via Bill and Melinda Gates Foundation, at han har lukket Warren Buffett og Carlos Slim ind i de ultra-riges selskab.

"Der ville ikke være nogen konkurrence. (Gates) ville have en komfortabel margin, hvis han ikke havde opdaget filantropi," siger David Lincoln fra finansfirmaet Wealth-X til Reuters 

Ifølge David Lincoln sidder Bill Gates i øjeblikket på en formue på omkring 270 milliarder kroner, Warren Buffett ejer 259 milliarder, mens Carlos Slim har mere end 330 milliarder kroner.

Havde Bill Gates dog valgt bare at holde fast i sin formue, havde han idag været god for 485 milliarder kroner og dermed fortsat verdens rigeste mand.

Ifølge Reuters har Carlos Slim ikke tænkt sig at gøre som Bill Gates, selvom det nu er ham, der har den største formue.

Mexicaneren skal tidligere have udtalt, at forretningsfolk "gør mere gavn ved at skabe jobs og velstand end ved at agere julemanden."

Læs også:
Teleinvestor er verdens rigeste - slår Gates af tronen

Bill Gates til rigmænd: Giv dog jeres penge væk

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Lars Jul Jakobsen, chefkonsulent hos Region Nordjylland, har pr. 28. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Jul Jakobsen

    Region Nordjylland

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Morten Kronborg som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med hjælp og rådgivning af kundernes handels-forretningsprocesser indenfor salg og indkøb. Han kommer fra en stilling som Digital Forretningskonsulent hos Gasa Nord Grønt. Han er uddannet speditør og har bevæget sig ind i handelsvirksomheder hvor han endte med ansvar for ERP-løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med at være ansvarlig for implementering og drift af IT-projekter. Nyt job

    Morten Kronborg

    Norriq Danmark A/S

    netIP har pr. 20. januar 2026 ansat Mikkel Lykke Petersen som Datateknikerelev ved netIP Thisted/Aalborg. Han er uddannet håndværker og har arbejdet som både montør, mekaniker, tømrer og tagdækker. Nyt job