Derfor overlever Microsoft Office et nyt online dødskys
Office er et af Microsofts mest kendte produkter og en guldgrube for it-giganten. Men kontorpakken er blevet dømt ude mange gange de seneste år, typisk til fordel for programmer som det gratis Open Office eller cloud-baserede konkurrenter som Google Apps.
Læs også: Test - Office, Open Office eller Google Apps
Men spørgsmålet er, om Microsoft har et reelt behov for at vride hænder eller skære tænder - og om du skal forberede dig på at have Word i din browser?
Svend Auken beskrev i sin tid relationen mellem Venstre og de Konservative som et had-kærlighedsforhold - uden kærlighed.
Hvilket traditionelt også har været en meget passende etiket at hæfte på Microsofts noget komplicerede stepdans om Officepakkens situation i en decideret onlinebaseret fremtid.
Anderledes kan man næsten ikke læse de seneste års lanceringer af den ene mere mærkværdigt navngivne og halvbagte Office-relaterede webtjeneste efter den anden.
Hvilket har været en blandt mange grunde til, at talrige iagttagere rutinemæssigt har dømt Word, Excel, PowerPoint og deres kontorfæller ude.
Direktør Jens Lernø fra Microsoft har også tidligere i et interview med PC World indrømmet, at de er bedst til stand-alone løsninger. Men at koncernen arbejdede på at lave mere sammenhængende systemer online.
Sorte skyer over Microsoft
Forlydenderne om desperation og problemer hos Redmond fik yderligere næring, da 'Chief Software Architect' Ray Ozzie først profeterede, at hele Officepakken skulle ud på nettet - for blot selv at ryge ud for røg og damp halvandet år senere. I øvrigt mens de professionelt orienterede Office-applikationer stadig var solidt forankret på alverdens C-drev.
Samtidig buldrede Google Docs angiveligt frem i erhvervslivet, mens diverse europæiske offentlige instanser højlydt bekendtgjorde, at nu de gik de skam over til OpenOffice.
Umiddelbart trak de sorte skyer altså sammen over Microsoft. Endda i en grad, så situationen så ud til at true virksomheden på bundlinjen; Office-produkterne står trods alt for en tredjedel af Redmond-gigantens totalomsætning.
Hjem til Office - i al stilhed
Det underliggende faktum var dog stadig, at virksomhedens kontorprogrammer hele tiden lå trygt og godt på angiveligt hele otte ud af ti arbejdscomputere i både det offentlige og private erhvervsliv på tværs af hele eurozonen.
Samt at de potentielt tabte markedsandele blev vundet rigeligt hjem i takt med, at virksomheder flygtede fra IBM's hendøende Lotus Notes.
Senest er flere virksomheder og myndigheder endda begyndt at skrotte OpenOffice igen og vende hjem til Microsofts gammelkendte kontorunivers.
Sædvanligvis fordi inkompatibilitet, manglende brugervenlighed, bøvl og tårnhøje konsulentregninger åd den licensbesparelse op, som de havde høstet i første omgang ved at vælge den gratis, open source baserede kontorpakke.
Langt de fleste tilbagetog fra open source skete dog i dybeste stilhed. Hvilket må have frustreret Microsofts produktfolk usigeligt; det er trods alt sjovere at vinde en kamp, hvis man får lov at prale lidt med sejren bagefter.
Største konkurrent i indre strid
Redmond-folket kunne til gengæld hygge sig med det faktum, at OpenOffice projektet er plaget af en så massiv indre splid, at centrale dele af udviklergruppen brød med det Oracle / Sun-kontrollerede initiativ for at skabe deres egen kontorpakke.
Udbrydergruppens produkt - LibreOffice - har vundet megen ros. Men det betyder formentlig mindre.
For i det store billede er splid og usikkerhed om roadmap og open source projekternes langsigtede overlevelsesmuligheder i almindelighed næppe den slags, der får tryghedssøgende kunder i enterpriseklassen til at komme ilende.
Hvem tager telefonen hos Google?
Selvsamme kunder fik nok også second thoughts i forhold til det andet reelle alternativ, hver gang fortvivlede virksomhedsejere i fuld offentlighed kunne berette om uger uden mail, fordi deres Google App-konti pludselig ikke fungerede, og ingen hos Google tog telefonen for at hjælpe dem. Hvis der da overhovedet var nogen at ringe til.
På dansk niveau var seneste slag mod Microsoft-konkurrenterne, da Videnskabsministeriets ekspertudvalg om åbne standarder både dumpede ODF og OOXML til optagelse på "listen over obligatoriske, åbne standarder for redigerbare dokumenter."
På papiret ligner det måske dødt løb, men afgørelsen opfattes i almindelighed som en sejr for Microsoft Office; det er trods alt det produkt, som langt de fleste offentlige institutioner anvender i dag - og det kan de sådan set bare blive ved med.
På vej mod skyen
Status er med andre ord, at selv om Microsoft har adskillige konkurrenter og rutinemæssigt anklages for at være fastgroet og komplet blottet for innovation, så står virksomheden efter alt at dømme stærkere i dag end for et år siden på kontormarkedet.
Spørgsmålet er naturligvis, hvad de så vil bruge positionen til. Her er svaret langt om længe skydrift. Men ikke i den rene form, som for eksempel Google har valgt.
For selv om Windows Live-brugere endelig har fået de gratis 'Office Web Apps' - en rimeligt velfungerende, skybaseret 'Office light' - så satser Microsoft på, at de professionelle kunder vil beholde deres desktopapplikationer, blot koblet med en lang række samarbejdstjenester.
Det er grundtanken bag Office 365, der inden for kort tid om ikke erstatter så kobler de 'fysiske' Office-applikationer sammen med onlinebaseret fil-lager, Sharepoint, Exchange, videochat, skrivebordsdeling og så videre. For selv om der findes masser af alternative systemer, som kan det samme - hver for sig - så står Microsoft ret alene med et løsningsunivers, der samler alt, hvad der kan kravle og gå inden for produktvitetsgenren.
Man kan rimeligvis mene, at denne hybrid-kombination forekommer en anelse halvhjertet. På den anden side er det ikke givet, at de professionelle kunder endnu er klar til en 100 procent skybaseret kontorløsning. Eller at Microsoft selv er parat til at omfavne skyen for den sags skyld; men man er trods alt inde og pille ved en cash-cow med mere end 20 år på bagen.
