Ni fede spil til din iPad

Apples iPad kan mange ting. Men en af de ting, den gør bedst, er spil - uanset om du er til eventyr, ræs eller zombiejagt. Vi har samlet redaktionens ni favoritspil til vores favorittablet. Se dem her.

1. Lego Harry Potter

LEGO har haft stor succes med Star Wars, Indiana Jones og Harry Potter spil til Xbox 360 og Playstation 3.

Men på iPad kan du også hjælpe den unge Harry i kampen mod Voldemort.

I spillet følger du historierne fra de første fire bøger, og spillet er dermed ret stort. Undervejs skal du løse gåder og kaste magi - den sidste del klarer du ved at tegne besværgelserne på skærmen med hjælp fra spillet.

Lyden på Harry Potter er ret enkel og generel, men spillet har dansk tekst. Som voksen kan du sagtens i smug leve dine Potter-drømme ud, men spillet er dog umiddelbart mest til børn.

2. Reckless Racing HD

Der er dømt udskridninger i den helt store stil med Reckless Racing HD. Grafikken er flot og klar, og banerne tilpas svære.

Er du, som denne tester, træt af at få baghjul af din seks-årige søn, kan du også spille online. Alt, hvad det kræver, er en internetforbindelse og gratis konto. Har du to iPads i huset, kan du således sidde side om side og se, hvem der har mest benzin i blodet.

Et lille minus er dog, at antallet af baner er begrænset, og der kun er otte biler at vælge imellem og lidt flere baner. Der er dog tilsyneladende opdateringer på vej.

Spillet er på engelsk, men er nemt at finde rundt i. Velegnet til både børn og voksne.

3. Cut the rope

Det søde, lille grønne monster elsker slik, men hans slik er uden for rækkevidde og ofte ophængt i snore.

Din opgave er derfor at skære snorene over, så monsteret kan få sit slik.

Det lyder måske enkelt, men der er ofte seriøs hjernegymnastik involveret. Efterhånden som du kommer længere i spillet, er der både elektriske felter, bevægelige felter og skiftende tyngdekraft.

Samtidig skal du opnå et vist antal stjerner for at komme videre til næste niveau. Dermed kan du få lov til at prøve alle baner i et niveau, men det er først, når du har stjerner nok, at du kan se næste hold baner.

Folkene bag spillet har været flinke til at opdatere det med nye baner, så selv om du har spillet til ende, kommer der nye udfordringer. Det gør Cut the rope til et sjovt og udfordrende spil til både børn og voksne.

4. Smurf Village

De søde små smølfer får nyt liv på iPad´en. Her skal du hjælpe dem med at bygge deres smølfeby, dyrke grøntsager og holde Gargamel og hans kat borte.

Efterhånden som du får bygget huse til bageren, minearbejderen og byggesmølfen, kan du hver 5-7-11 time spille små minispil og vinde penge eller point. Med nok point kan du igen udvide din by.

Tempoet er langsomt, og ofte tager for eksempel grøntsagsdyrkningen op til 24 timer.

Spillets trick er derfor, at du kan købe smølfebær, som så kan bruges til at sætte hastigheden i spillet op eller til at få ekstra funktioner.

Husk derfor at slukke for muligheden for at købe smølfebær, ellers formøbler børnene arven før tid. Du kan gøre det inde i Indstillinger for iPad'en under "Begrænsninger", hvor du så også låser muligheden for at købe ekstra i andre spil.

Spillets hastighed og enkle missioner gør, at Smølferne er til børn.

5. Plant vs. Zombies

Zombierne vælter ind over din græsplæne, men ved at plante de rigtige planter kan du forhindre dem i at fortære din hjerne inden solnedgang.

Det lyder måske lidt plat, men Plants vs. Zombies er rigtigt sjovt og er stort nok til at indeholde mange timers underholdning.

Samtidig er der et vidt udvalg i planter: Solsikker der lader dig bygge flere planter, kødædende planter der hapser zombier i én mundfuld og vrede ærteplanter der skyder på de fremrykkende horder. Efterhånden som du kommer længere i spillet og møder nye zombier med nye evner, skal du variere din taktik, og det sikrer, at spillet aldrig er det samme to gange.

Spillet er både til voksne og børn.

6. Angry Birds Rio

De vrede fugle er ikke til at komme uden om: Enhver touch-producent med respekt for sig selv har dem med, når der skal lanceres nye maskiner.

Angry Birds Rio er den nyeste udgave af familien, der både tæller de klassiske vrede fugle og så sæson-udgaven med både jul, valentinsdag og Sankt Patricks dag.

I Rio skal du ikke bare jagte grise, men også befri andre fugle fra deres bure. Senere går jagten ind på aber og andre væsener.

Som noget nyt skal du have et vist antal stjerner for at komme videre til næste bane - det er altså ikke længere nok bare at klare banen. Det giver større udfordringer, men kan virke lidt irriterende for de yngste spillere.

Spillet er både til små og store fuglekastere.

7. Battleheart HD

Hvor går World of Warcraft-fans hen, når serveren er nede? Det oplagte svar er, at de spiller Battleheart HD.

I Battleheart har du op til fire spillere, som kan være krigere, magikere, helbredere, barbarer eller tyve. Hver har sine egne særlige evner, som udvikler sig, efterhånden som du overlever flere kampe. Undervejs kan du købe flere våben eller finde ting på de overvundne fjender.

Det lyder som et traditionelt hack'n'slash spil, men Battleheart HD er alligevel mere, for du kan både grinde, tanke og kaste med magi som i de store pc-baserede spil. Og før du ved af det, har du spillet i 10 timer.

Spillet har fanget både vores seks-årige testspiller - og den voksne.

8. Civilization

Grundlæg din stamme, sats på krig eller diplomati, våbenproduktion eller landbrug - og før din civilisation til endegyldig sejr.

Formlen har været kendt, siden Sid Meier udgav det første Civilization, men nu kan du også få dine megalomaniske planer med på tabletten.

Desværre er der tale om en mobil udgave, som er tættere på Civilization II end den nyeste Civ V, men til gengæld kan du tage den med dig.

Spillet er til de store iPad-spillere.

9. Monkey Island

Flere klassikere har fået nyt liv på iPad´en, og Monkey Island er et af de bedste - både dengang og nu.

Grafikken er både flot og underholdende, og de gakkede gåder underholdende at løse.

Spillet er til store spillere.

Læses lige nu

    Statens IT

    Teknisk stærk IT-konsulent

    Københavnsområdet

    KMD A/S

    Projektleder

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    IT-sikkerhedsspecialist med fokus på Governance, risiko, compliance og akkreditering

    Københavnsområdet

    Event: Cyber Security Festival 2026

    Sikkerhed | København

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

    18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Steen Marquard,  Jabra, er pr. 15. juni 2026 udnævnt som Regional President for Norden og UK. Han er uddannet HD(O). Han beskæftiger sig med I sin nye rolle får Steen ansvar for at videreudvikle salget af virksomhedens professionelle lyd- og videoløsninger, samt styrke samarbejdet med channel teams og partnere på tværs af regionen. Udnævnelse
    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

    Jeppe Spanggaard

    Pinksky ApS

    IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

    Lasse Hounsgaard

    IFS Danmark A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

    Sarah Warm

    IFS Danmark A/S