Sådan fusker du med din IP-adresse

Giv din computer en udenlandsk IP-adresse og få adgang til enorme mængder underholdning som film, tv-serier og internetradio. Her er den hemmelige opskrift på at ændre din IP.

1. Sådan fusker du med din IP-adresse

Er du fan af amerikanske film og deres herlige tv-serier? Ville du ønske, at du kunne se dem, når du havde tid og lyst…og ikke skulle vente halve eller hele år på, at sæsonen bliver vist på dansk tv?

Så har vi et lille trick til dig.

Mange af de amerikanske online-tjenester, der tilbyder streaming af film og tv-serier, blokerer alt andet end amerikanske IP-adresser. Hvis websiden kan se, at du sidder i Danmark, så får du ikke lov til at lege med.

Heldigvis er det overraskende nemt at snyde websiderne til at tro, at du sidder i USA. Det kan gøres ved at bruge en VPN-forbindelse (Virtual Private Network). Der er flere forskellige firmaer, der tilbyder den service på nettet, og for et forholdsvist lavt gebyr kan du få en amerikansk eller engelsk IP-adresse.

Nemt at komme i gang

Det smarte ved de her VPN-løsninger er, at de ikke kun virker på din Windows-pc eller Mac, men også kan sættes op på iPod Touch/iPhone eller den splinternye iPad.

På den måde kan du eksempelvis få Pandora-internetradio på din iPhone eller tjekke den fede ABC Player på iPad.

Men først skal vi lige have købt en VPN-tjeneste på nettet. Der er flere muligheder, men til dette forsøg har jeg kastet mig over Overplay.net. De tilbyder nemlig VPN-servere i en lang række lande, inklusive USA, Storbritannien...og Danmark.

Overplay.net koster 10 dollar om måneden, eller cirka 55 kroner. Det er jo også en sjat penge, men du kan få fat i rigtig meget gratis indhold, så for nogle vil det helt sikkert være udgiften værd.

Et andet alternativ er BlackVPN, hvor du kan få en amerikansk IP eller en engelsk IP for fem euro om måneden, cirka 37 kroner.

2. Opsætning skridt for skridt

Det er dejlig nemt at sætte en VPN op med Overplay.net. Jeg sidder på Mac med Mac OS X og fulgte blot firmaets nemme og brugervenlige videoguide på siden, der kan findes her!
Overplay.net har lavet videoer, der punkt for punkt viser dig, hvordan du sætter VPN-forbindelsen op i Windows 7, Windows Vista og på Mac OS X.

Der er også nemt at sætte VPN til at fungere på iPhone, iPod Touch og iPad. I bund og grund skal du blot fortælle din gadget, hvilken server den skal bruge samt brugernavn og adgangskode.

BlackVPN har en fin visuel guide her.

Når du så har fået installeret din VPN-forbindelse og forbundet den til nettet, så ser det ud som om, du sidder i USA eller Storbritannien, alt efter hvilken server du bruger, selvfølgelig.

Hvad kan du så bruge din amerikanske IP til?

Mest oplagt er selvfølgelig Hulu.com, hvor du kan se tv-serier fra NBC, ABC og Fox såsom Lost, V, Saturday Night Live, Family Guy, The Simpsons og så videre. Der bliver vist reklamer på Hulu, men det er til at leve med.

Med en amerikansk IP kan du også få adgang til fulde episoder af tv-programmer fra ComedyCentral. Vi nævner i flæng Daily Show med Jon Stewart, The Colbert Report og South Park.

Er du til radio, så prøv at kaste dig over Pandora, hvor du kan skabe dine egne radiostationer, der spiller den type musik, du kan lide eller i humør til. Pandora fås også i en lækker app til din iPhone eller iPod Touch.

Film fra Netflix

Tager du dine film virkelig seriøst, så prøv Netflix. Tjenesten begyndte som en dvd-udlejningsservice, hvor du får tilsendt filmene med posten, men i dag kan du også streame massevis af film og tv-serier via Netflix' "Watch Instantly"-funktion.

Netflix er ikke gratis, og du skal investere i et abonnement til ni dollar om måneden, cirka 50 kroner, for at få adgang til ubegrænset online-streaming. Er du stor filmnørd, kan det måske godt betale sig.
Vi prøvede at oprette en konto med et dansk MasterCard og en til lejligheden opfundet amerikansk adresse oprettet via websiden Fakenamegenerator.com. Det fungerede upåklageligt.

Selvfølgelig kunne vi ikke få lov til at bruge "Watch Instantly" med en dansk IP, men lige så snart VPN-forbindelse med amerikansk IP blev aktiveret, så var der frit valg på alle hylder. Hvad valgte vi at streame? Nicolai Winding Refns Pusher-film, selvfølgelig.

3. Glem ikke Storbritannien

Det er ikke kun USA, der byder på lækkert indhold online. Med en engelsk IP, som du også kan få via Overplay.net eller BlackVPN, kan du blandt andet få adgang til den populære Spotify-tjeneste.

I øjeblikket kræves der en invitation for at oprette en gratis konto, men du kan købe adgang for en enkelt dag for et pund (8,5 kroner) eller oprette en Premium-konto, der står i 10 pund per måned, eller cirka 85 kroner.

Har du en fetish for engelsk tv og radio, så kast dig over BBC iPlayer, hvor du kan se og høre stort set alt, hvad der har været sendt på BBC indenfor de seneste syv dage.

iTV har også iTVplayer og glem heller ikke Channel4.com

Få udenlandsk IP i hele hjemmet

Guiden her kræver, at VPN sættes op på hver enkelt maskine eller gadget, du har i hjemmet, men det er faktisk muligt at få det til at se ud som om, at hele dit hjem står i USA eller Storbritannien

Hvis du investerer i en bredbåndsrouter med VPN Endpoint-funktion og konfigurer den med din VPN-konto, så ser det ud som om, at hele din internetforbindelse befinder sig i udlandet. Vi har endnu ikke prøvet at lege med den funktionalitet, men en billig router som eksempelvis Linksys BEFSX41 burde kunne løse opgaven.

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Digital transformation | Aarhus C

Derfor skal du videre fra Dynamics AX – og sådan gør du

Computerworld giver klar viden om vejen videre fra Dynamics AX. Du ser forskellen mellem AX og moderne cloud-ERP og får et konkret beslutningsgrundlag for næste skridt. Tilmeld dig og få styr på skiftet til Dynamics 365 FO eller BC.

Sikkerhed | Online

Cyber Briefing: Fra databeskyttelse til dataindsigt

Få kort og fokuseret overblik over, hvordan du optimerer resiliens og gendannelse af kritiske informationer samt sikrer forretningens funktion, når cyberangrebet rammer.

Digital transformation | Online

Copilot i praksis: Sådan får du mest ud af AI

Få inspiration til at implementere, anvende og udnytte Copilot optimalt og forsvarligt.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Nikolaj Vesterbrandt som Datateknikerelev ved netIP's afdeling i Rødekro. Han er uddannet IT-supporter ved Aabenraa Kommune og videreuddanner sig nu til Datatekniker. Nyt job
VisionBird har pr. 1. november 2025 ansat Kelly Lyng Ludvigsen, 38 år,  som Seniorrådgiver. Hun skal især beskæftige sig med Rådgivning og undervisning i Contract Management. Hun kommer fra en stilling som Contract Manager hos Novo Nordisk. Hun er uddannet Cand. jur. og BS fra CBS. Hun har tidligere beskæftiget sig med Contract Management i flere roller i både det private, offentlige og som konsulent. Nyt job

Kelly Lyng Luvigsen

VisionBird

Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Peter Holst Ring Madsen som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Holstebro. Han kommer fra en stilling som Team Lead hos Thise Mejeri. Nyt job