NAND-flash kan afsløre kopiprodukter

Ny forskning viser, hvordan flashhukommelse kan bruges til at teste produkters ægthed.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Det bliver sandsynligvis snart muligt for virksomheder, der producerer og handler med flashhukommelse, at afsløre kopiprodukter ud fra chippenes unikke "fingeraftryk" ved hjælp af en teknik, der er ved at blive udviklet af universitetsforskere.

Forskere ved University of California at San Diego og ved Cornell University har udviklet software til test af variationer i adfærden ved flash, der er unik for hver eneste chip, fortæller Steven Swanson, der er lektor ved UCSD og leder af universitets Non-Volatile Systems Laboratory.

Ved at køre den samme test på fabrikken og igen længere oppe i logistikkæden kan en virksomhed sammenligne resultaterne for at efterprøve om flashchippen er ægte, forklarer han.

Dette kan ifølge en brancheobservatør blive et brugbart værktøj.

"Der foregår megen forfalskning i logistikkæden," siger analytiker Roger Kay fra Endpoint Technology Associates.

Det kan være svært at opdage, da logistikkæden ofte er mere kompliceret, end at en enhedsproducent indgår kontrakt med en flashproducent om at levere chippene til en hel produktion af forbruger-devices, siger han. Systemleverandører er nødt til at kunne opfylde uventede stigninger i efterspørgsel, så de køber ofte mange små partier af chip på det åbne marked.

Kan forhindre forfalskninger

Der er ifølge Kay mange tredjeparter, der køber og sælger disse chip.

"Noget af det, de bruger mest tid på, er at kontrollere komponenternes ægthed og det er hårdt arbejde," forklarer Kay.

Swanson fra UCSD fremlagde sit teams forskning ved Flash Memory Summit i Santa Clara i Californien.

Her foreslog Swanson også andre anvendelser af teknologien: Nemlig til at forhindre forfalskningen af devices såsom mobiltelefoner og tablet-pc'er, der indeholder flashhukommelse.

"Teknikken kan også bruges af stater til at kontrollere om spioner har byttet en tjenestemands telefon ud med en tilsyneladende identisk men aflyttet telefon," påpegede han.

"Jeg tror, hvis nogen var motiveret, så kunne man godt gøre dette i dag," sagde Swanson og oplyste samtidig, at teknologien kan licenseres til producenterne, som vil oprette en database af resultaterne for hver af de chip, der udgår fra fabrikken. Ingen producenter har endnu kontaktet Swansons team.

Forskningen blev præsenteret for første gang i sidste måned.

Systemet anvender såkaldte "physical unclonable functions", der er variationer i fremstillingen, der er unikke for hvert element i hver flash-chip.

Swanson beskrev en sådan "fysisk uklonbar funktion", som hans team har arbejdet på, kaldet Program Disturb. Den anvender en slags fremstillingsfejl, der ikke påvirker den normale drift, men som kan påvises under testforhold.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Deloitte

    Agentic AI er et paradoksalt undervurderet, men fuldmodent teknologiområde

    Hvorfor er der ikke flere, der lykkes med Agentic AI? Fordi de mangler at håndtere mellemregningerne fra POC til storskalaløsning.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Tinne Schjoldan Gyllich, Director, CX & Services (Customer Adoption) hos TDC Erhverv, er pr. 1. juni 2026 forfremmet til Senior Director, Head of Partnerships. Tinne skal fremover især beskæftige sig med at drive strategiske partnerskaber, styrke økosystemet og skabe vækst gennem partnerbaseret omsætning. Forfremmelse
    netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
    Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

    Jakob Dirksen

    GlobalConnect