Google skal betale milliardbeløb for Viagra-reklamer

Google skal betale over 2,5 milliarder kroner, efter at have bragt ulovlige reklamer for medicin, der bliver solgt uden recept.

Artikel top billede

Google har markedsført ulovligt medicin for milliarder. Foto: sxc.hu.

Google tjener stort set alle sine penge på annoncesalg og internet-marketing, men det har søgegiganten nu brændt nallerne på.

Selskabet skal nemlig betale en halv milliard dollars - eller over 2,5 milliarder kroner - til den amerikanske stat for ulovlig markedsføring.

Gennem AdWords-programmet, der er Googles reklametjeneste, har flere canadiske apoteker reklameret for receptpligtig medicin til amerikanske kunder.

Salget af receptmedicin fra Canada til USA er ulovligt, hvilket ligeledes gør Googles fortjeneste på markedsføringen ulovlig.

Søgegiganten har nu indgået et forlig, der betyder, at selskabet skal betale de tjente penge tilbage. 

Google har kendt reglerne i årevis

Google har siden 2003 været klar over, at salget på tværs af grænsen var ulovlig, skriver det amerikanske justitsministerie i en pressemeddelelse.

Forsendelserne af receptmedicin fra Canada er et problem, da de amerikanske myndigheder ikke har mulighed for at kontrollere og godkende medicinen. Selvom Canada har sit eget kontrolsystem, så kontrollerer landet ikke medicin, der bliver solgt fra Canada til USA.

Det betyder, at medicinen i praksis kan komme fra alle mulige steder, hvor der ingen kontrol er overhovedet.

Kæmpebeløb svarer til indtægten

De over 2,5 milliarder kroner er et af de største beløb i USA nogensinde for den her type sager.

Google har accepteret at betalet beløbet, der dækker både Googles indtægter på markedsføringen og de canadiske apotekers indtægter fra det ulovlige salg.

Desuden har Google indrømmet, at selskabet ligefrem har hjulpet de canadiske apoteker med at oprette annoncer gennem AdWords-programmet.

Læses lige nu

    Netcompany A/S

    Test Consultant

    Nordjylland

    Banedanmark

    License Manager

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Linux Operations Engineer

    Københavnsområdet

    KMD A/S

    Senior Service Delivery Manager (SDM)

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Lector ApS har pr. 2. februar 2026 ansat Jacob Pontoppidan som Sales Executive i Lectors TeamShare gruppe. Jacob skal især beskæftige sig med vækst af TeamShare med fokus på kommerciel skalering, mersalg og en stærk go to market eksekvering. Jacob har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling i internationale SaaS virksomheder. Nyt job

    Jacob Pontoppidan

    Lector ApS

    netIP har pr. 20. januar 2026 ansat Mikkel Lykke Petersen som Datateknikerelev ved netIP Thisted/Aalborg. Han er uddannet håndværker og har arbejdet som både montør, mekaniker, tømrer og tagdækker. Nyt job
    netIP har pr. 20. januar 2026 ansat Darnell Olsen som Datateknikerelev ved netIP's kontor i Herning. Han har tidligere beskæftiget sig med diverse opgaver omkring biludlejning, da han har været ansat hos Europcar. Nyt job