Regeringen har netop aftalt med amterne, at i 2005 skal alle hospitaler være gået over til elektroniske patientjournaler. I denne forbindelse er det underforstået, at man skal basere indførelsen på Sundhedsstyrelsens nye G-EPJ-standard. Men det er slet ikke muligt, siger salgschef i IBM Healthcare, Hans Erik Henriksen.
? Amtsrådsforeningen vil nu etablere en række pilotprojekter for at få afprøvet Sundhedsstyrelsens G-EPJ-model i praksis, og det er en god ting. De forventes afsluttet ved udgangen af 2003, hvorefter man så først skal rette modellen til i forhold til de indhentede erfaringer. Det betyder, at leverandørerne først tidligst i 2004 har et grundlag for G-EPJ-systemer. Det giver et enkelt år til at indføre EPJ, og det er simpelthen ikke muligt, siger han.
Hans Erik Henriksen peger desuden på et helt andet forhold, som intet har med IT at gøre.
? Hidtil har EPJ-projekter været kørt som et IT-projekt, men det er det mindste af det. Den største udfordring ligger i tilpasning af organisation og arbejdsprocessor. I forhold til G-EPJ er dette arbejde slet ikke kommet i gang endnu, og hvad værre er, der ser heller ikke ud til at være planer herfor, siger han.
G-EPJ forudsætter ændringer, som kræver initiativer, der går langt ud over IT-initiativet fra Sundhedsstyrelsen. Det gælder for eksempel involvering af sygepleje- og læge-organisationer samt lovgivningsmæssige ændringer i eksempelvis journalføringsloven.
Kom igang
Hans Erik Henriksen mener dog, at målsætningen om at få indført EPJ i 2005 er rigtig, og at G-EPJ-standarden er den nødvendige og helt rigtige vej at gå.
? Der har været en tendens til fokusering på, at man skal have den helt rigtige og forkromede løsning, og det er også en god tanke. Men der vil gå alt for lang tid, før man har forudsætningerne for et sådant system på plads og kan indføre det. Hvis man i stedet først og fremmest går igang med at få omlagt informationer fra at være papirbaserede til at være elektroniske, kan man nå at høste både erfaringer og fordele. Men det skal selvfølgelig ske med det for øje, at systemerne skal kunne bevæge sig hen imod G-EPJ, siger han.
Hans Erik Henriksen understreger, at spørgsmålet om at komme hurtigt i gang ikke drejer sig om, hvorvidt man starter med en 1. generations EPJ, eller om man starter med en EPJ baseret på en integrationsplatform.
Begge typer systemer kan være udgangspunkt. Det afgørende er, at man indser, at man må komme igang på sygehusene på et mere simpelt grundlag end G-EPJ ? og så sikre, at man gradvist bevæger sig imod G-EPJ i takt med, at denne standard bliver færdig.
Internationalt ligger Danmark godt med, når det drejer sig om anvendelse af IT i sundhedssektoren, som det blandt andet sker i Medcom-samarbejdet mellem læger, hospitaler og apoteker. En af forklaringerne er ifølge Hans Erik Henriksen alle danskeres fælles nøgle til personlige oplysninger: cpr-nummeret.
? Fordi vi har cpr-nummeret, er det forholdsvis let at knytte oplysninger sammen på tværs af systemer. Ikke mindst set i forhold til en offentlig sundhedsportal, hvor det vil være let at knytte alle oplysninger sammen fra de enkelte systemer, så borgerne kan få det ønskede overblik over sine oplysninger. Men det vil jo være uheldigt, hvis den offentlige sundhedsportal er færdig, længe før indførelsen af EPJ er på plads, siger han.
Ingen penge
Hans Erik Henriksen mener også, at det teknologiske forspring kan bruges internationalt. Foruden IBM har også CSC udset sig Danmark som spydspids for en europæisk satsning på sundheds-IT.
? I forhold til Europa er vi langt fremme, og det forspring kan vi udnytte til at blive storleverandør af IT-løsninger inden for sundhedssektoren. Dette kan have stor betydning for de IT-virksomheder i Danmark, som udvikler systemer til sygehusene. Hvis vi skal udnytte disse fordele, skal første prioritet være hurtigst muligt få gjort data på sygehusene elektroniske ? og næste prioritet, at vi får den rigtige standard indført, siger han.
I CSC Scandihealth er man enig i, at der skal ske en prioritering af opgaverne, men administrerende direktør Martin Toft Hansen er mere optimistisk, når det gælder om at nå målet.
? Det handler om at tænke stort og handle småt. Og G-EPJ er rigtig tænkt af Sundhedsstyrelsen, men lokalt handler det om at få sat projekter i gang. Hvis man målretter sine aktiviteter på nogle konkrete områder, som for eksempel kvalitetssikring, rationaliseringer af arbejdsgange eller nedbrydning af faggrænser, så tror jeg på, at man kommer langt. Og så kan det godt være, at vi kun opfylder 80 procent af Sundhedsstyrelsens ambitioner, men de vil alligevel klappe i deres hænder, siger han.
I økonomiaftalen mellem regeringen og Amtsrådsforeningen hedder det, at hospitalerne i 2005 skal have indført EPJ, og at amterne skal sikre den nødvendige organisationsudvikling.
? Vi har hævet anlægsbevillingerne med 400 millioner kroner og samtidig gjort det muligt at lånefinansiere op til 50 procent mod tidligere 25 procent, så efter vores opfattelse er der gode muligheder for at afsætte ressourcer til indførelse af EPJ-systemer. Dertil kommer, at der er afsat 100 millioner kroner til omstillingsprojekter, siger Amtsrådsforeningens direktør Otto Larsen.
Han erkender, at målet er ambitiøst, og at der er store udfordringer på vejen.
? Men det har aldrig skadet at have ambitiøse mål, og så gør det ikke så meget, hvis vi ikke når det hele. Det vigtigste er, at arbejdet er i gang, og efter min opfattelse er der også den rigtige fokus på opgaven, siger Otto Larsen.
Denne artikel stammer fra det trykte Computerworld
