Odense Kommunes socialrådgivere er snart i knæ på grund af de langvarige problemer med de IT-systemer, som kommunen har købt til flere socialområder af Columbus IT Partner, skriver Fyens Stiftstidende tirsdag.
Columbus IT Partner og kommunens medarbejdere har i foråret arbejdet målrettet med at løse problemerne med systemerne, som dog stadig volder problemer.
HK har tidligere meldt Odense Kommunes job- og bistandsafdeling til Arbejdstilsynet for de arbejdsmæssige problemer, som systemerne - som KMD siden har købt af Columbus IT Partner - har skabt.
Odense Kommune tror dog stadig på de fremadrettede systemer og er indstillet på at løse problemerne så hurtigt som muligt sammen med de pågældende medarbejdere.