Danmark blandt verdens bedste IT-nationer

Norden i almindelighed og Danmark i særdeleshed har lagt sig i den absolutte førergruppe i verden, når det handler om udbredelsen af IT og internet i befolkningerne. Det viser en ny fælles-nordisk undersøgelse.

Danmark har i løbet af de seneste to år for alvor lagt afstand til de øvrige nordiske lande, når det handler om antallet af mennesker, der anvender computer og internet.

Det viser en ny måling, som de nordiske lande har udarbejdet i forbindelse med det årlige nordiske IT-ministerrådsmøde, der netop har fundet sted i Oslo.

Undersøgelsen konkluderer, at indbyggerne i de nordiske lande har særdeles gode muligheder for at anvende IT.

Sammenlagt har omkring 70 procent af Nordens indbyggere adgang til en computer, mens sammenlagt 60 procent har adgang til internettet hjemmefra.

Det bringer Norden i den absolutte førergruppe indenfor de 30 OECD-lande.

Danmark i spidsen

Indenfor den nordiske region klarer Danmark sig særdeles pænt, når det handler om IT-udbredelse.

Undersøgelsen viser nemig, at tre ud af fire danske hjem i dag har en computer stående.

Det er væsentlig flere end for blot tre år siden, hvor blot hver andet danske hjem havde en computer.

Stigningen betyder, at Danmark nu er det land i Norden, hvor flest hjem har en computer. Dermed har vi overhalet både Norge og Sverige i udbredelsen af computere, viser undersøgelsen.

Også når det handler om internet-adgang placerer Danmark sig pænt. 68 procent af alle danskere har mulighed for at gå på nettet, og det rækker til en nordisk andenplads efter Sverige, hvor tre ud af fire har adgang til nettet.

Digitale kløft bliver mindre

Undersøgelsen tyder desuden på, at forskellen mellem kvinder og mænds brug af internettet af faldet markant i løbet af de seneste år, ligesom meget tyder på, at internet og computere i stadig dalende grad er noget, som højtuddannede og boglige mennesker anvender.

Internet og computere er heller ikke længere noget, der primært benyttes i byområder, hvor de administrative job og uddannelses-institutionerne typisk hører hjemme.

Undersøgelsen viser nemlig, at forskellen på land- og byområdernes IT-brug herhjemme i dag er på blot otte procentpoint. Forskellen i Danmark er dog en kende større end i Norge og Sverige, men mindre end i Finland, hvor forskellen på land og by er 11 procentpoint.

Bortset fra når det handler om mobiltelefoner, er Finland da også på en række områder det nordiske land, der har den mindste IT-udbredelse.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job