Orange Mono syv gange så dyr som fastnet

Mobiltelefoner med Oranges nye Mono-ordning er syv gange så dyr at ringe til som til en fastnet-telefon. Forbrugerinformationen opfordrer til omtanke, inden man følger Oranges råd om at begrave sin fastnettelefon.

I en stort opsat reklamekampagne opfordrer teleselskabet Orange danskerne til at droppe deres fastnet-telefon og alene bruge mobiltelefonen med et Orange Mono-abonnement, fordi det nu er blevet så billigt.

Men Mono-ordningen kan meget vel ende med at blive et dyrt bekendtskab for mange danskere.

Orange Mono er nemlig kun billig, når Mono-abonnenten ringer til fastnettelefoner.

For folk, der ringer til en Mono-telefon og for Mono-abonnenter, der ringer til andre mobiltelefoner, er ordningen op til syv gange dyrere end et almindeligt fastnet-abonnement.

Det skriver Forbrugerinformationens Nyhedsbrev.

Billigt til fastnet

Ganske vist er det med et Mono-abonnement billigt at ringe til fastnet-telefoner.

Til gengæld er det syv gange så dyrt at ringe til en telefon med Mono-abonnement, som det er at ringe til en fastnettelefon.

Det koster nemlig 1,75 kroner at ringe til en Mono-telefon i dagtimerne, mens det koster mellem 11 og 25 øre i minuttet at ringe til en fastnettelefon.

Forskellen på prisen for 10 minutters daglige opringninger kan derfor mærkes. Den vil stige fra 700 kroner til 4.800 kroner om året.

Dyrt at ringe til mobiler

Mono-abonnementet er også et dyrt bekendtskab, når det drejer sig om opkald til andre mobiltelefoner. Her ligger minutpriserne på mellem 88 øre og 1,75 kroner, mens en sms-besked koster 50 øre.

Priserne er højere end abonnementerne hos flere konkurrerende selskaber, påpeger Forbrugerinformationens Nyhedsbrev.

Forbrugerinformationen understreger dog, at Orange Mono for abonnenten selv er blandt de bedste tilbud til personer med et stort mobilbrug og som ringer halvt til fastnet og halvt til mobiltelefoner.

Relevant link:
Forbrugerinformationens nyhedsbrev

Annonce

Politiets Efterretningstjeneste

Forretningsanalytiker til PET's IT-afdeling

Københavnsområdet

Capgemini Danmark A/S

Java Engineer

Københavnsområdet

Annonceindlæg fra Sabio

Disruption kommer til København: Ærlige AI-samtaler når Danmark

Efter ti år i London, Madrid, Paris og Utrecht kommer Sabios AI-fokuserede program af arrangementer om kundeoplevelser, ‘Disrupt’, for første gang til Danmark.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network