Der hænger mørke skyer over en af Danmarks vigtigste brancher inden for it-erhvervene.
"Hvis ikke vi gør noget i universitetsverdenen nu, vil virksomheder og den offentlige sektor om få år komme til at mangle kompetente GIS-kandidater. Så vil opgaverne og dermed arbejdspladser flytte ud af landet," advarer seniorforsker Hans Skov-Petersen fra LIFE-fakultetet på Københavns Universitet.
GIS, geografiske informationssystemer, har i en årrække været i stor vækst og er blevet hvermandseje. Der er digitale kort på nettet, GPS-navigation, og alle bruger kort og geodata i stort omfang.
Danmark har i forhold til andre lande hidtil været godt med inden for GIS på grund af vores høje teknologisk stade, en veludviklet infrastruktur for geodata og dygtige specialistvirksomheder, forklarer Hans Skov-Petersen.
"Men skal vi fastholde og udbygge Danmarks position som geografisk kompetence-nation, kræver det udvikling af uddannelsesmuligheder og vilkår for forskning inden for GIS og geodata."
Konference i dag
En række ministerier, styrelser, universiteter og spillere i erhvervslivet er gået sammen om at beskrive behovet for forskning og uddannelse.
Første skridt er den konference, der holdes i dag, 'Forskningsstrategi for GIS og geodata i Danmark', på Institut for Geografi og Geologi på Københavns Universitet.
Seniorforsker Hans Skov-Petersen anslår, at der i Danmark er 40-50 forskere inden for GIS og geodata.
"Udfordringen er, at forskerne er spredt ud over hele landet på forskellige universiteter og institutter. Vi bør koordinere arbejdet i et sammenhængende forskningsmiljø på tværs af de eksisterende institutioner. Det vil føre til bedre forskning og mere attraktive studiemiljøer," siger han.
Behov for arbejdskraft
Geoforum, der er GIS-aktørernes interesseorganisation i Danmark, har lavet en undersøgelse, der afslører et stort behov for arbejdskraft, som har indsigt i geografisk information.
Undersøgelsen konkluderer blandt andet, at det i de eksisterende uddannelsesforløb er svært at indpasse en høj specialiseringsgrad i geografisk informationsteknologi og softwareudvikling.
Det er derfor nødvendigt at nytænke uddannelserne, fordi vi kommer til at mangle konsulenter med specialist-viden, geo business managere, landinspektører og teknikere med speciale i datafangst samt geodataloger, som er dataloger med stor indsigt i GIS.
50.000 daglige brugere
Alene i den offentlige sektor bruger cirka 50.000 ansatte dagligt geodata i en professionel sammenhæng. Der findes ingen opgørelser af antallet af professionelle brugere i den private sektor i Danmark.
Den uddannelsesmæssige baggrund for GIS-folket er typisk geograf, landinspektør, ingeniør, landskabsarkitekt, datalog, biolog eller geolog.
Forskere inden for GIS og geodata er befinder sig især på Institut for geografi og geologi (KU), Skov & Landskab (KU), Institut for Planlægning (AAU), Institut for Arkitektur og Medieteknologi (AAU), Space (DTU), Transport (DTU), Geografi og Miljødynamik (RUC), Institut for Datalogi (AU), Biologisk Institut (AU), Idræt og Biomekanik (SDU), samt Kartografisk Dokumentationscenter (SDU).
