Det danske jobkort bliver brugt stik imod intentionen. Det bliver i mange tilfælde brugt til at importere billig IT-arbejdskraft fra Østeuropa og Asien, viser opgørelser fra Udlændingestyrelsen.
Fagforeningen HK advarer nu om, at jobkortet kan føre til løntrykkeri, selvom det foreløbig mildt sagt ikke vælter ind med udenlandske IT-folk.
- Men hvis antallet af udenlandske IT-folk vokser, kan en arbejdsgiver måske finde på at sige: "Hør her, hvis I bliver for dyre i løn, kan jeg skaffe billigere arbejdskraft fra udlandet", siger Morten Skov, der er politisk-økonomisk sekretær i HK/Service.
Intentionen med jobkort var ellers at skaffe højtuddannede, særligt kvalificerede IT-eksperter her til landet.
Altså mennesker med talenter, som danske arbejdsgivere ikke kan finde nok af på det hjemlige arbejdsmarked.
Men lønniveauet hos de IT-folk, der rent faktisk er kommet til Danmark for at arbejde via jobkort, ligger sjældent i limousine-klassen.
Og uddannelsesniveauet svinger lige fra en studentereksamen og et par IT-kurser til en mastergrad fra universitetet.
7.723 kroner om måneden
En softwareingeniør med otte års videregående IT-uddannelse til 7.723 kroner efter skat om måneden plus dækning af hans boligudgifter. Eller en softwarekonsulent med en bachelorgrad til 18.700 kroner om måneden.
Det er blandt andet, hvad danske arbejdsgivere har fået adgang til med regeringens jobkort-ordning.
Eksemplerne er ikke propaganda. De stammer fra en oversigt, som Udlændingestyrelsen sender til danske IT-fagforeninger hvert kvartal.
Her kan man læse detaljer om de IT-folk, der er kommet til Danmark via jobkort-ordningen. Desuden kan man se personernes uddannnelsesbaggrund, jobtitel og løn.
For mange af de importerede IT-folk er der tale om lønninger, der i sammenligning med danske forhold er lusede.
For nogle er vilkårene svære at gennemskue, fordi arbejdsgiveren vælger at betale medarbejderens skat, bolig eller andre leveomkostninger.
HK konkluderer på baggrund af listerne, at det er på høje tid, at der bliver strammet op i Udlændingestyrelsen, så praksis lever op til intentionerne med jobkortordningen.
- HK har ikke noget imod, at der kommer fremmed arbejdskraft her til landet. Vi er jo heller ikke verdensmestre i Danmark, og virksomhederne kan have gavn af input udefra. Men det skal kun være specialister med spidskompetencer, siger Morten Skov, HK.
HK er frustreret over, at Udlændingestyrelsen blåstempler IT-ansættelser på vilkår, der i mange tilfælde ligger milevidt fra markedsprisen på det danske jobmarked.
Fagforeningen efterlyser større gennemsigtighed på området og opfordrer indtrængende styrelsens jurister til at sikre, at importerede udenlandske IT-folk ansættes på kontrakter med anstændige vilkår og på lige fod med danskerne.
HK erkender dog også, at billedet er broget. For listerne rummer også nogle rigtigt dyre og relativt veluddannede IT-specialister.
Indere, polakker og amerikanere
En projektleder med bachelorgrad, der får 83.300 kroner i månedsløn. En softwareudvikler med 4,5 års IT-uddannelse, der indkasserer 77.000 kroner om måneden i løn og oven i hatten får betalt sin bolig af arbejdsgiveren.
Udlændingestyrelsen oplyser, at størstedelen af IT-folk, der er kommer hertil via jobkort, kommer fra Indien, USA og Polen. Derudover er "resten meget blandet".
Men hvormange udenlandske IT-folk, der i alt arbejder i Danmark, hævder Udlændingestyrelsen, at den hverken har eller kan danne sig et overblik over.
Computerworld Online har forgæves forsøgt at indhente en kommentar til realiterne omkring jobkort i Danmark fra ministeren bag ordningen, integrationsminister Bertel Haarder (V). Han holder imidlertid vinterferie.
